Kortlægning og komparativ analyse af modeller for nationalt behandlingsråd på sundhedsområdet
Udgivelsens forfattere:
- Marie Jakobsen
- Lise Desireé Hansen
- Christina Holm-Petersen
- Arendse Tange Larsen
- Sarah Wadmann
- Jakob Kjellberg
- Økonomi og styring
- Sundhed Økonomi og styring, Sundhed
VIVE har gennemført en kortlægning og komparativ analyse af modeller for, hvordan andre lande udarbejder nationale vurderinger og anbefalinger om behandlinger og sundhedsteknologier ud over medicin. Analysen skal danne grundlag for drøftelser om mulige rammer for etablering af et nationalt behandlingsråd i Danmark. Undersøgelsen er udarbejdet for Danske Regioner.
Undersøgelsen omfatter HTA-institutioner i fem forskellige lande og nationale behandlingsråd i regi af disse institutioner:
- NICE (National Institute for Health and Care Excellence) i England
- Nye Metoder i Norge
- IQWiG (Institut für Qualität und Wirtschaftichkeit im Gesundheitswesen) i Tyskland
- MSAC (Medical Services Advisory Committee) i Australien
- CADTH (Canadian Agency for Drugs and Technologies for Health) i Canada med British Columbia som eksempel på, hvordan CADTHs vurderinger anvendes på provinsniveau.
HTA er en forkortelse for Health Technology Assessment, der direkte oversat til dansk betyder medicinsk teknologivurdering (MTV). En medicinsk teknologivurdering er en vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi, hvor en medicinsk teknologi skal forstås bredt som de metoder og det udstyr, der anvendes i opsporing, diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse af sygdom. HTA kan være defineret og tilrettelagt forskelligt i forskellige sundhedssystemer. I visse systemer anlægges et bredt analytisk perspektiv som fx i den danske MTV-tradition, der dækker fire perspektiver (teknologien/effekt, patient, organisation og økonomi). I andre systemer anlægges et mere snævert perspektiv. Derfor anvendes den engelske betegnelse HTA i undersøgelsen.
HTA-institutioner og nationale behandlingsråd i regi af sådanne institutioner adresserer kun en del af udfordringerne med prioritering i sundhedsvæsenet. HTA-institutioner fokuserer på behandlingsprioritering, som handler om at tage stilling til, om man skal tilbyde nye (eller eksisterende) sundhedsteknologier som standardbehandling i sundhedsvæsenet. Andre former for prioritering, der handler om at fordele midler mellem fx sygdomsområder som led i budgetteringsprocesser, har ikke været omfattet af denne undersøgelse.
Resultater
Undersøgelsen viser, at der ikke findes én model for nationale behandlingsråd. Modeller i andre lande har forskellige formål, genstandsfelt og anvender forskellige metoder afhængig af formål og genstandsfelt. Alle formål kan ikke løses inden for samme model. Der er således en række valg og overvejelser, som man skal gøre sig, inden man etablerer et behandlingsråd.
En af disse overvejelser handler om, hvilke typer af behandlinger og sundhedsteknologier behandlingsrådet skal vurdere. I praksis kan behandlinger og sundhedsteknologier udvælges efter ansøgning fra fx producenter og kliniske miljøer, som det er tilfældet i de fem HTA-institutioner omfattet af undersøgelsen. Udvælgelsen kan baseres på en indledende vurdering af evidensgrundlaget samt behovet for national vurdering. Det er vigtigt at kunne afvise ansøgninger, som det ikke vurderes værd at bruge ressourcer på, og en sådan model udelukker ikke, at et behandlingsråd selv kan tage sager op.
En anden overvejelse handler om antal og sammensætning af medlemmer af nationale behandlingsråd. Set i et styringsmæssigt perspektiv kan repræsentation af faglige eksperter og borgere i behandlingsråd have den fordel, at det kan bidrage til at sikre bred opbakning til anbefalinger, mens repræsentation af budgetansvarlige sundhedsmyndigheder kan være en fordel i forhold til implementering, fordi der er en direkte kobling mellem dem, som deltager i vurderingen/formulerer anbefalinger, og dem, som skal sikre efterlevelsen af anbefalingerne.
Undersøgelsen peger på manglende evidens som en væsentlig udfordring. Derfor kan man ikke direkte overføre modeller for vurdering af medicin til vurdering af andre behandlinger og sundhedsteknologier, men må inddrage andre typer af viden og anvende andre metoder.
Undersøgelsen viser endvidere, at der er behov for en flersporet tilgang. Behandlinger og sundhedsteknologier ud over medicin dækker et meget bredt felt. For nogle sundhedsteknologier og behandlinger er evidensgrundlaget så mangelfuldt, at der ikke er grundlag for at gennemføre en evaluering af effekt. Her kan det i stedet være en opgave for et nationalt behandlingsråd at udvælge teknologier med potentiale til klinisk afprøvning for at skabe et bedre evidensgrundlag. Hvis der eksisterer tilstrækkelig dokumentation for positive effekter af teknologien/behandlingen, kan vurderingsprocesser og metodekrav differentieres afhængig af, om teknologien/behandlingen indebærer meromkostninger for sundhedsvæsenet eller ej. En sådan opdeling kan lette kravene til evalueringen for den gruppe af behandlinger og sundhedsteknologier, som er omkostningsbesparende eller -neutrale.
Udfasning af eksisterende ineffektive behandlinger og sundhedsteknologier har et stor potentiale. Erfaringer fra England og Australien indikerer, at inddragelse af og opbakning fra kliniske miljøer er afgørende. I NICE i England håndteres udfasning via arbejdet med kliniske retningslinjer. I Australien er der nedsat en selvstændig taskforce ledet af klinikere, som skal sikre, at de behandlinger og sundhedsteknologier, der finansieres under den offentlige sundhedsforsikring, repræsenterer bedste kliniske praksis og passer til patienternes behov.
Metode
Undersøgelsen er baseret på desk research/litteraturgennemgang samt korrespondance og interview med videnspersoner i de lande, som er omfattet af undersøgelsen.
Udgivelsens forfattere
- Marie JakobsenLise Desireé HansenChristina Holm-PetersenArendse Tange LarsenSarah WadmannJakob Kjellberg
Om denne udgivelse
Finansieret af
Danske RegionerUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd