Kortlægning af plejefamilieområdet i Grønland

Det grønlandske Selvstyre ønsker øget opmærksomhed på trivselsproblemer i udsatte børnefamilier, så flere grønlandske børn får de bedste muligheder for tryghed og udvikling i barndommen. Selvstyret har derfor igangsat en række undersøgelser og initiativer på området, heriblandt denne kortlægning af familieplejeområdet med fokus på 1) karakteristika hos børnene i plejefamilierne, 2) plejeforældrenes kompetencer og oplevelse af hverdagslivet som plejefamilie og 3) den kommunale praksis på plejefamilieområdet. På baggrund af kortlægningens resultater er VIVE kommet med anbefalinger til udviklingen af området. Kortlægningen er finansieret af Departementet for Børn, Unge, Familier og Justitsområdet i Grønland.

Grønlandske plejebørn trives bedre end børn på døgninstitution

Kortlægningen viser, at børn i grønlandske plejefamilier har flere adfærds- og trivselsproblemer end den brede børnebefolkning. Samtidig er de gennemsnitligt i bedre trivsel end børn på døgninstitution. En del af forklaringen kan ligge i visitationen af børnene, idet børn, der fx har oplevet seksuelle overgreb, og børn med risikoadfærd oftere anbringes på døgninstitution. En supplerende forklaring kan være, at det er lettere at opnå en tryg tilknytning mellem barn og omsorgsperson i en plejefamilie frem for på døgninstitution, hvor der er skiftende personale.

Mange ressourcestærke plejefamilier

I Grønland har man både offentlige plejeforhold, som kommunen har ansvaret for, og private plejeforhold, som familier selv arrangerer. De kommunale grønlandske plejefamilier er relativt ressourcestærke sammenlignet med den øvrige befolkning i samme aldersgruppe. Det gælder både deres opvækstforhold og deres nuværende familieforhold. Plejeforældrene er samtidig relativt erfarne, idet halvdelen har haft børn i pleje i mere end otte år, og fordi mange har haft ansvaret for et højt antal børn i både langvarig pleje og i akut- eller aflastningspleje.

Plejefamilierne har overordnet tre forskellige motiver for at være plejefamilie. Nogle er primært plejefamilie for at tage sig af et familiemedlems barn. Nogle har valgt at være plejefamilie for at kunne leve sammen med børn. Og nogle er plejefamilie for generelt at kunne hjælpe udsatte børn. Især i den sidste gruppe er plejefamilierne relativt bevidste om deres metoder til fx relationsopbygning, følelsesmæssig støtte, grænsesætning og faglig udvikling og er samtidig indstillede på at indgå i et samarbejde med kommunen omkring børnenes udvikling.

Udfordringer i samarbejdet med biologiske forældre og kommunen

De største udfordringer møder plejeforældrene i forhold til unge med risikoadfærd og i forhold til samarbejde med de biologiske forældre og kommunen. I forhold til kommunen viser kortlægningen, at socialfaglige undersøgelser og handleplaner ofte mangler, er uopdaterede eller utilstrækkelige. Det betyder, at mange plejeforældre ikke kender børnenes fortid, nutidige udfordringer eller fremtidsplaner. Udfordringerne i kommunerne skyldes hyppig personaleudskiftning og underbemanding. Plejeforældrene er gennemgående tilfredse med de uddannelsestilbud, de har deltaget i, men ønsker sig flere tilsynsbesøg, mere supervision og bedre adgang til aflastning og akut støtte, når de står i en kritisk situation. Både plejefamilier og kommunale aktører efterspørger bedre muligheder for at koble forventninger til plejefamilierne med størrelsen på det økonomiske honorar, plejeforældrene modtager for deres indsats.

Anbefalinger

VIVE anbefaler, at der arbejdes på at opgradere de forebyggende tilbud til familier, og at man i endnu højere grad vælger plejefamilieanbringelse frem for anbringelser på døgninstitution til yngre børn og børn med mindre adfærdsproblemer. Derudover anbefaler VIVE, at kommunerne får flere redskaber til at afstemme forventningerne til plejeforældrene med plejeforældrenes honorar, og at plejeforældrene i højere grad får adgang til relevant uddannelse, støtte og supervision, der klæder dem på til opgaven som plejeforældre.

VIVE anbefaler desuden en styrket implementering og præcisering af den nuværende lovgivning omkring godkendelse af anbringelsesforhold og udarbejdelse af socialfaglige undersøgelser og handleplaner samt et øget fokus på børnenes følelsesmæssige behov for tilknytning og behandling af eventuelle traumer.

Endelig anbefaler VIVE en styrkelse af kompetencerne i de kommunale socialforvaltninger, et øget fokus på samarbejde på tværs af kommunerne og mellem kommuner og Selvstyret samt eventuelt en flere økonomiske midler til det socialfaglige børneområde.

Metode

Resultaterne bygger på kommunale registreringer af plejefamilierne, en spørgeskemaundersøgelse blandt 84 plejefamilier samt 67 interviews med henholdsvis plejeforældre, unge, der har boet i en plejefamilie, kommunale aktører og aktører fra Selvstyret samt øvrige aktører. Både spørgeskema og interviews er blevet gennemført på både dansk og grønlandsk og som henholdsvis besøgsinterviews, telefoninterviews og videointerviews. Data dækker alle kommuner og både større og mindre byer samt enkelte bygder i de enkelte kommuner.

Du kan læse en grønlandsk udgave af rapporten ved at trykke på download-knappen oppe i højre hjørne.