Kortlægning af læreres kompetenceudvikling vedrørende arbejdet med børn med særlige behov

Inklusionseftersynet i 2016 (iværksat af Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling) fandt, at det pædagogiske personales viden og kompetencer har stor betydning for kvaliteten af undervisningen af elever med særlige behov. Eftersynet anbefalede, at læreres og pædagogers praksisnære kompetencer styrkes.

Lærernes oplevede egne kompetencer er blevet undersøgt flere gange de senere år og har vist, at en mindre andel af lærerne oplever, at de ikke har tilstrækkelige kompetencer til at varetage undervisningen af elever med særlige behov.

Denne undersøgelse bidrager dels med en registerbaseret kortlægning af kompetencedækningen, dels med skoleledernes syn herpå. Undersøgelsen stiller skarpt på både formelle og uformelle kompetencer og bidrager også med en afdækning af det ledelsesmæssige arbejde med kompetenceudvikling på skolerne

Undersøgelsen er finansieret af Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK).

Resultater

Kortlægningen af de formelle kompetencer viser, at lærerne i folkeskoler og specialskoler har forskellig efteruddannelsesaktivitet. Cirka 1,2 procent af lærerne i folkeskolerne har været på et formelt kursus, der relaterer sig til kompetencer inden for specialpædagogik. Tilsvarende har 2,8 procent af lærerne i specialskolerne været på et formelt kursus, der relaterer sig til kompetencer inden for specialpædagogik. Fra 2016 til 2019 har andelen af lærere, der har deltaget i kurser med specialpædagogisk fokus, været på et stabilt niveau.

Kortlægningen af de uformelle kompetencer og rammer og barrierer for kompetenceudviklingen viser, at det meste uformelle kompetenceudvikling foregår lokalt på skolen, typisk med skolens egne ansatte som ressourcepersoner i form af feedback og co-teaching. Det er samtidig den uformelle form for kompetenceudvikling, skolelederne vurderer er bedst til at øge kvaliteten af de deltagende læreres arbejde. Samtidig er inklusion og specialpædagogik de to områder, som skolelederne vurderer har mest behov for kompetenceudvikling.

Vikardækning viser sig at være den største barriere for kompetenceudvikling ifølge skolelederne, der dog også har andre værktøjer til at øge kompetencedækningen på det specialpædagogiske område: rekruttering af nye medarbejdere og inddragelse af ekstra personale.

Metode

Projektet består af to dele: Del 1 er en registerbaseret deskriptiv kortlægning, der angiver andele af lærere med relevante almen- og specialpædagogiske kompetencer. Denne analyse undersøger også udviklingen af kompetencedækningen over tid. Del 2 er en spørgeskemabaseret undersøgelse blandt skoleledere, der afdækker skoleledernes syn på kompetencedækningen af de specialpædagogiske opgaver i folkeskoler og specialskoler i Danmark. Den organisatoriske forankring af kompetenceudviklingen samt rammer og eventuelle barrierer for dette arbejde afdækkes også.