Kortlægning af integration i kommunerne

Ikke-vestlige indvandrere er i væsentligt lavere omfang i job end personer med etnisk dansk oprindelse. Forskellen i beskæftigelsesfrekvens for mænd og kvinder med dansk og ikke-vestlig indvandrerbaggrund var i 2019 på henholdsvis 15 og 24 procentpoint.

Mange ledige borgere med ikke-vestlig baggrund modtager kontanthjælp eller SHO-ydelse, der dækker over selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse. Denne gruppe af ledige har ofte sammensatte problemer, der kan hæmme deres muligheder for at komme i job eller uddannelse – det kan for eksempel være dårlige danskkundskaber, svage faglige kvalifikationer og dårligt helbred.

Det er kommunernes opgave at hjælpe disse borgere til at finde beskæftigelse eller komme i uddannelse, og det er en kompleks opgave.

VIVE har for Finansministeriet og KL kortlagt, hvordan kommunerne arbejder med at få forskellige målgrupper af flygtninge og indvandrere i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet, sekundært i uddannelse. I kortlægningen indgår også et litteraturstudie af, hvad vi ved om effekter af forskellige typer af indsatser rettet mod ikke-vestlige indvandrere på beskæftigelse og i uddannelse.

Resultater

Størstedelen af de ikke-vestlige borgere, der er ledige i dag, har en række problemer ud over ledighed, som forringer deres chancer for beskæftigelse. Ifølge kommunerne består de største barrierer af utilstrækkelige danskkundskaber, manglende faglige kvalifikationer og ukendskab til det danske arbejdsmarked. Særligt blandt kvinderne er mulighederne for beskæftigelse hæmmet af en uhensigtsmæssig organisering af hverdag og familieliv, ringe jobmotivation, dårligt helbred og social kontrol.

Generelt står den virksomhedsrettede indsats i centrum for kommunernes arbejde med at overvinde de ledige indvandreres barrierer for komme i job. Flertallet af kommunerne vurderer, at virksomhedspraktik kombineret med arbejdstimer på almindelige vilkår på den samme virksomhed er den indsats, der bedst rykker borgerne i retning af beskæftigelse. Kommunerne handler her i overensstemmelse med den videnskabelige litteratur, der viser, at virksomhedspraktik på kort sigt har positive effekter på beskæftigelsen.

Danskuddannelse er også en vigtig del af kommunernes indsats for at få de nyankomne flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse. Kommunerne er i høj grad tilfredse med den danskuddannelse, som sprogcentrene udbyder. Litteraturstudiet viser, at danskuddannelse styrker indvandrernes chancer for beskæftigelse på længere sigt.

Kommunerne oplever, at virksomhedspraktik i kombination med ordinære timer og småjob også er effektivt i indsatsen over for de mindst ressourcestærke borgere. VIVEs undersøgelse peger dog samtidig på, at jo mere ’udsat’ en ledig er, desto større er behovet for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats og for at tilpasse tilbuddet til den enkelte.

Anbefalinger

Det kan hjælpe de svageste ledige, når man kombinerer en virksomhedsrettet indsats med andre tiltag. Kommunernes erfaringer tyder dog på, at det kræver en velorganiseret tværfaglig indsats fra kommunens side, hvis det skal lykkes at få de mindst ressourcestærke ikke-vestlige borgere ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at huske de forberedende, støttende, behandlende og opkvalificerende tilbud til disse grupper, hvis den virksomhedsrettede indsats skal lykkes.

Den videnskabelige litteratur viser, at sprogkundskaber har positiv betydning for beskæftigelse på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at en intens virksomhedsrettet indsats ikke går ud over borgerens sprogindlæring.

Kommunerne organiserer sig forskelligt, og undersøgelsen kan ikke udpege én organiseringsmodel som bedre end andre. Undersøgelsen tyder dog på, at det er en fordel for sagsbehandlingen, at kommunen oparbejder specialiseret integrationsfaglig viden i et team eller en særlig afdeling.

Metode

Kortlægningen bygger på tre primære datakilder.

En kvalitativ forundersøgelse. Her har vi gennemført interview med fem ressourcepersoner, der har et stort kendskab til kommunernes arbejde med at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, og med repræsentanter fra ti kommuner, der har erfaring med kortlægningens målgrupper.

En spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle danske jobcentre og besvaret af en leder eller medarbejder, som arbejder med integration. Her opnåede vi en svarprocent på 83 for spørgsmål om borgere under integrationsloven (modtagere af SHO-ydelse, typisk forholdsvis nyankomne flygtninge og familiesammenførte) og en svarprocent på 49 for spørgsmål om borgere under LAB-loven (fortrinsvis med fokus på kontakthjælpsmodtagere).

Casestudier. Her har vi gennemført dybtgående casestudier i ti strategisk udvalgte kommuner med i alt 58 interviewpersoner.

I litteraturoversigten har vi afdækket den videnskabelige litteratur, der undersøger effekter af forskellige typer af indsatser for at få flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse. Fokus er på indsatser, som kommunerne har et betydeligt ansvar for at forvalte. Derfor har vi ikke inddraget studier af virkningerne af forskellige regler, eksempelvis ydelsesniveauer, som primært fastsættes på nationalt plan uden et betydeligt forvaltningsansvar for kommunerne.