KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter – og udgiftsbehov

KORA har undersøgt, hvilken betydning kommunernes geografi og befolkningssammensætning har for de enkelte kommuners udgiftsniveau i 2015 på 19 kommunale udgiftsområder. Analysen viser, at mellem 50 og 80 procent af forskellene i kommunernes udgifter på størstedelen af udgiftsområderne kan forklares ved de forskelle, der er i de enkelte kommuners geografi og befolkningssammensætning. På baggrund af analysen kan vi inddele kommunerne i sammenligningsgrupper i ECO Nøgletal, så de enkelte kommuner sammenlignes med de kommuner, der ligner dem mest geografisk og befolkningsmæssigt.

Store forskelle i kommunernes udgifter på de enkelte udgiftsområder

Der er store variationer, når det handler om, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på hvert af de kommunale udgiftsområder. Nogle kommuner bruger for eksempel 50.000 kr. pr. 0-5-årig på børnepasning, mens andre bruger over 80.000 kr. På ældreområdet er forskellene endnu større. Her varierer udgifterne pr. 65+-årig fra omkring 30.000 kr. til over 65.000 kr. En stor del af forskellen i kommunernes udgifter kan – både på disse og på andre områder – forklares ved forskelle i kommunernes økonomiske grundvilkår, som man kan se af figur 1.

Figur 1. Andel af forskellene i kommunernes udgifter på udvalgte udgiftsområder, som kan forklares ved forskelle i kommunernes velstand, geografi og befolkningssammensætning

Udgiftsområdet for voksne med særlige behov er det område, hvor befolkningens aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning i mindst grad (29 procent) forklarer forskellene i de kommunale udgifter. På områderne for børnepasning og sygedagpenge forklarer befolkningens sammensætning 45 procent af forskellene, mens det gælder 50-80 procent på de øvrige udgiftsområder. Tager man ikke højde for disse forskelle, når man sammenligner kommunernes udgifter, risikerer man at tegne et billede af kommunernes udgiftspolitiske prioriteringer, der er mere vildledende end vejledende.  

Mange faktorer påvirker udgifterne

De udgiftsbehovsfaktorer, der har betydning for udgifterne, varierer fra område til område. På folkeskoleområdet påvirkes udgifterne blandt andet af skolebørnenes herkomst, andelen af børn af enlige forsørgere og boligmassens sammensætning. Det er for eksempel også dyrere at drive skole i en kommune, hvor befolkningen bor spredt, mens det omvendt er billigere i en kommune, hvor der bor mange skolebørn. På baggrund af disse faktorer kan man beregne et samlet udgiftsbehov på folkeskoleområdet for hver enkelt kommune. Disse beregnede udgiftsbehov er vist på x-aksen i figur 2. På y-aksen er vist de tilsvarende faktiske folkeskoleudgifter for hver kommune.  

Figur 2. Udgifter og beregnede udgiftsbehov på folkeskoleområdet 2015

De kommuner, der ligger tæt på den diagonale linje i figur 2, har et stort sammenfald mellem deres faktiske udgifter og deres beregnede udgiftsbehov ud fra de identificerede behovsfaktorer. Jo længere op mod figurens venstre hjørne kommunerne ligger, jo højere er de faktiske udgifter i forhold til de beregnede udgiftsbehov. Omvendt har de kommuner, der ligger ned mod figurens højre hjørne, lavere folkeskoleudgifter end forventet ud fra deres strukturelle og socioøkonomiske grundvilkår.

Mere retvisende sammenligning

Figur 3 viser de enkelte kommuners faktiske folkeskoleudgifter i forhold til de beregnede udgiftsbehov. En værdi over 100 viser, at kommunens faktiske folkeskoleudgifter er højere end de beregnede udgiftsbehov, mens en værdi under 100 omvendt betyder, at det faktiske ressourceforbrug er lavere end de beregnede udgiftsbehov. Jo lavere værdi, jo lavere er det faktiske ressourceforbrug i forhold til udgiftsbehovene.

Ved at anvende et mål, der på denne måde tager højde for, at kommunerne har forskellige udgiftsbehov, får man et mere sammenligneligt og retvisende mål for det økonomiske serviceniveau, end man får ved en simpel sammenligning af udgifterne. Når kommunerne ønsker at sammenligne deres økonomiske prioriteringer på de kommunale serviceområder, er det derfor også afgørende vigtigt, at de måler sig op mod kommuner, der er sammenlignelige med dem selv, når det gælder kommunens velstand og udgiftsbehov på de enkelte udgiftsområder. 

Figur 3. Kommunernes økonomiske serviceniveau på folkeskoleområdet

Data og metode

Analysen er baseret på data om kommunernes udgifter, struktur og befolkningssammensætning fra Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk), data om udgiftsbehovskriterier i udligningsordningen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet samt en række individbaserede data om børn, unge og flygtninges sociale og familiære baggrund fra Danmarks Statistiks registre.

For yderligere information henvises til Houlberg, Andersen og Jordan (2017): ECO Nøgletal. Teknisk vejledning 2017, KORA.