Kompetenceløft af Helsingør Kommunes skolesystem
Udgivelsens forfattere:
- Lasse Hønge Flarup
- Hanne Søndergård Pedersen
- Ledelse og implementering
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Baggrund
Helsingør Kommune har iværksat et projekt med fokus på to elementer. Det ene er at styrke elevernes innovationskompetencer, deres trivsel, motivation og faglighed. Det andet er at styrke det pædagogiske personales faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer samt øge deres arbejdsglæde.
Det skal blandt andet ske ved at uddanne alt pædagogisk personale i at arbejde med innovation i skolen med afsæt i ’Design to Improve Life’-Kompasset, som er en struktureret metode til innovation.
Derudover uddannes skoleledelserne i ledelse af forandrings- og innovationsprocesser, og de lærere, der mangler undervisningskompetencer (linjefag) i de fag, de underviser i, skal opkvalificeres. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden og gennemføres i samarbejde med INDEX: Design to Improve Life og Professionshøjskolen Metropol.
KORA evaluerer projektet. Denne rapport og tilhørende interviewnotat udgør midtvejsmålingen af Boost – Innovativ skole i Helsingør.
Konklusion
Midtvejsmålingen peger på, at der blandt de pædagogiske medarbejdere i Helsingør Kommune er stor motivation for at arbejde med innovation. Medarbejdernes vurdering af deres egne kompetencer til at arbejde med innovation i undervisningen har endvidere udviklet sig positivt.
Midtvejsmålingen peger dog også på, at arbejdet med Kompasset endnu ikke er fuldt forankret i undervisningen, og at de pædagogiske medarbejdere er usikre på de krav og forventninger, der er til deres brug af Kompasset.
Interviewnotatet understøtter disse konklusioner og viser også, at Kompasset primært er et redskab, der anvendes i de fælles, kommunale Boost-Udfordringsuger, hvor eleverne på kommunens skoler dyster mod hinanden for at finde bæredygtige løsninger på samfundsproblematikker. Kompasset bruges kun i mindre grad i den almindelige undervisning, og når det gør, bruges det særligt af ildsjæle eller i form af delelementer.
De pædagogiske medarbejdere har ingen entydig vurdering af, hvordan arbejdet med Kompasset virker på for eksempel elevernes motivation. Men de vurderer generelt, at det først og fremmest er de fagligt stærke elever, der profiterer af arbejdet med Kompasset.
Anbefalinger
Den store motivation for at arbejde med innovation er meget vigtig at fastholde, da den er helt central for at nå målene. Der bør dog fortsat være fokus på, at skolelederne tydeligt kommunikerer til de pædagogiske medarbejdere, hvilke krav og forventninger der er til anvendelsen af Kompasset i såvel den almindelige undervisning som i Boost-Udfordringsugerne.
Arbejdet med Kompasset er endnu ikke fuldt forankret i undervisningen. Det kan heller ikke forventes på nuværende tidspunkt. Men man bør overveje, hvordan man aktivt kan understøtte, at alle medarbejderne kommer i gang med at arbejde med Kompasset i dette skoleår. Det kan for eksempel være gennem yderligere aktiviteter, der understøtter anvendelsen, eller gennem målrettet materiale til konkrete fag og årgange.
Metode
Midtvejsmålingen er for det første baseret på to spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og pædagoger i Helsingør Kommune (en baseline- og en midtvejsmåling). Derudover inddrages en række kvantitative data: karakterdata fra samtlige 8. og 9. klasser i Helsingør Kommune i 2015 og 2016 samt trivselsdata fra medarbejdere og elever.
Interviewnotatet er baseret på kvalitative interview med 15 lærere og 6 pædagoger fordelt på de seks skoler.
I forbindelse med slutmålingen gentages spørgeskemaundersøgelsen, og der suppleres med kvalitative interviewdata.
Udgivelsens forfattere
- Lasse Hønge FlarupHanne Søndergård Pedersen
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA