Kommunernes omlægning til en tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området
Udgivelsens forfattere:
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet, Børn, unge og familie
I 2016 afsatte politikerne midler til at understøtte landets kommuner både fagligt og økonomisk i deres arbejde med omlægning mod en tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området. Det skete som en del af satspuljeaftalen for 2016 ’Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats’.
Op mod halvdelen af landets kommuner har i et eller andet omfang samarbejdet med Socialstyrelsen om omlægningen til en tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området. Socialstyrelsens erfaring er, at kommunernes arbejde med omlægningen afføder nogle væsentlige opmærksomhedspunkter.
For det første skal den enkelte kommune tilpasse konceptet for omlægning til kommunens specifikke forhold. For det andet er der forskel på, hvilke elementer i omlægningen kommunerne arbejder med. Hvor nogle kommuner primært har fokuseret på omlægning til en tidligere forebyggende indsats på for eksempel myndighedsområdet, har andre kommuner arbejdet bredt med omlægningen på både myndighedsområdet, udførerområdet og almenområdet.
Tilsvarende er der forskel på, hvilke muligheder de enkelte kommuner har for at investere økonomisk i den tidlige forebyggende indsats. Omlægningen til en tidligere forebyggende indsats kan derfor i praksis komme forskelligt til udtryk fra kommune til kommune.
VIVE har udarbejdet en rapport, der opsamler erfaringerne fra 18 kommuner, som har fået støtte til deres arbejde med omlægningen til en tidligere forebyggende indsats. Erfaringsopsamlingen er udarbejdet for Socialstyrelsen.
Erfaringsopsamlingen giver viden om kommunernes udvikling, resultater og udfordringer i forbindelse med omlægningen til en tidligere og mere forebyggende indsats på børn og unge-området og bidrager med viden og inspiration, der kan understøtte kommunernes arbejde på området.
På baggrund af erfaringsopsamlingen har VIVE desuden udarbejdet et inspirationskatalog med 8 konkrete eksempler på, hvordan kommuner har arbejdet med omlægningen.
Kommunernes oplevede resultater
I erfaringsopsamlingen har vi undersøgt, hvilke resultater kommunerne oplever som følge af omlægningen til en tidligere forebyggende indsats. Overordnet set viser erfaringsopsamlingen tegn på, at:
- Flere kommuner opsporer flere børn og unge i mistrivsel og gør det på et tidligere tidspunkt i problemudviklingen
- Børnene, de unge og familierne modtager en mere koordineret og helhedsorienteret indsats
- Kommunerne har styrket fokus på at forebygge anbringelse uden for hjemmet.
Kommunernes arbejde med tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge er komplekst. Det kræver fokus på det strategiske og organisatoriske plan, og det kan omfatte mange aktører på tværs af de tre områder: myndighedsområdet, udførerområdet og almenområdet. Det tværfaglige samarbejde er også vigtigt i forhold til at foretage en helhedsorienteret vurdering af barnets, den unges og familiens behov.
Overordnet set viser erfaringsopsamlingen følgende:
Strategisk og organisatorisk har det en positiv betydning, at der er politisk fokus på og opbakning til det tidligere forebyggende arbejde, for eksempel i form af investeringer i omlægningen. Erfaringen er dog også, at det kan være vanskeligt at tilbagebetale eventuelle investeringer i den tidligere forebyggende indsats inden for den fastsatte tidsramme, som typisk er to til fire år.
Det tværfaglige samarbejde understøtter, at man øger kvaliteten i underretningerne, etablerer mere individuelle specialiserede indsatser og kvalificerer medarbejdernes individuelle kompetencer. Erfaringen er dog, at det tværfaglige samarbejde er en stor opgave, som tager tid at implementere.
På myndighedsområdet gør en tættere opfølgning i sagerne det muligt for rådgiverne at komme tættere på børnene eller de unge og løbende tilpasse indsatsen til barnets eller den unges udvikling. Opnormeringer på myndighedsområdet indvirker positivt på medarbejdernes motivation, men har i flere kommuner ikke ført til, at man kunne nedbringe sagsantallet til det ønskede – for eksempel fordi et øget fokus på opsporing har ført til en stigning i antallet af sager.
På udførerområdet er arbejdet med indsatstrappen vigtigt i forhold til det tværgående samarbejde internt i kommunen. Det er dog også erfaringen, at nogle kommuner – på trods af arbejdet med at udvikle tidligere og forebyggende indsatser – fortsat oplever at mangle indsatser til konkrete målgrupper.
På almenområdet er det vigtigt at understøtte ejerskabet til omlægningen og tydeliggøre vigtigheden af almenområdets rolle i den tidlige opsporing. Derfor skal almenområdet involveres tidligt i omlægningen. Erfaringen er, at det gør en positiv forskel, hvis omlægningen er fælles forankret på tværs af almenområdet og det specialiserede område.
Metode
Erfaringsopsamlingen bygger dels på en undersøgelse i 18 kommuner, dels på en nøgletalsanalyse af 10 kommuner.
Undersøgelsen i de 18 kommuner består af desk research og telefoninterview med en leder og en tovholder i hver af kommunerne. De interviewede repræsenterer hovedsagelig det specialiserede område. Datagrundlaget bygger således primært på det specialiserede områdes oplevelser og erfaringer med omlægningen til en tidligere forebyggende indsats i kommunerne. Det gengiver lederens og tovholderens vurdering og oplevelse af, hvordan de har arbejdet med omlægningen, og hvilke elementer i konceptet for omlægningen de har arbejdet med.
Nøgletalsanalysen omfatter 10 rådgivningskommuner, som har indberettet data til Socialstyrelsens nøgletalskatalog. Ud over foranstaltningsdata fra nøgletalskataloget anvendes data om kommunernes udgifter til det specialiserede børn og unge-område. Disse data stammer fra Indsatstrappens udgiftsmodel.
Læs også
Rapporten suppleres af et selvstændigt inspirationskatalog, som beskriver 8 konkrete eksempler på kommunale erfaringer med omlægningen inden for de forskellige tematiske områder. Inspirationskatalogets eksempler er udvalgt fra 7 forskellige kommuner.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
SocialstyrelsenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd