Klassestørrelse og elevers faglige kunnen i grundskolen

Størrelsen på en klasse er et af de forhold, som politiske beslutningstagere kan justere på for at styre udgifterne på skoleområdet. Det skal vejes op mod en formodning om, at jo mindre klassen er, jo bedre er elevernes mulighed for at lære. I flere lande – fx Holland, Storbritannien og i flere amerikanske stater – arbejder man derfor med at mindske elevantallet pr. klasse i grundskolen.

Forskningslitteraturen har imidlertid ikke givet nogle klare svar på, om denne politik virker efter hensigten. Denne forskningsoversigt fra VIVE Campbell undersøger derfor sammenhængen mellem klassestørrelse og elevernes resultater i læsning og matematik. Forskningsoversigten bygger på 127 undersøgelser fra 41 lande og omhandler elever på børnehaveklasse- og grundskoleniveau.

Konklusion/resultater

Forskningsoversigten viser, at antallet af elever i en klasse i bedste fald har meget lille effekt på elevernes faglige resultater. Elever i klasser, hvor elevantallet var mindsket, læste således en smule bedre end elever i klasser med uændret størrelse, men forskellen var meget lille. I matematik sås til gengæld en lille – men statistisk ikke-signifikant – negativ effekt, hvor eleverne i de mindre klasser altså klarede sig fagligt lidt dårligere. Man kan derfor ikke udelukke, at små klasser for nogle elever har en negativ effekt på de faglige resultater.

Det har store økonomiske konsekvenser at mindske klassestørrelsen, og undersøgelsens resultater peger på, at der ikke vil kunne forventes tilsvarende store positive effekter på elevernes faglige kunnen.

Metode

Forskningsoversigten bygger på 127 undersøgelser fra 41 lande udført mellem 1980 og 2017. En stor del af undersøgelserne – i alt 45 – analyserer data fra det såkaldte STAR-eksperiment (Student Teacher Achievement Ratio), hvor flere amerikanske stater i 1980’erne nedsatte klassestørrelsen i de yngste klasser. Undersøgelserne af STAR-eksperimentet viser lidt mere positive resultater end de øvrige undersøgelser, men ændrer ikke ved forskningsoversigtens overordnede konklusion.

Campbell-forskningsoversigter er kvantitative effektundersøgelser, der indsamler, kvalitetsvurderer og statistisk sammenstiller alle tilgængelige studier, som beskæftiger sig med én bestemt indsats på velfærdsområdet. Forskningsoversigterne laves ud fra en omhyggeligt tilrettelagt metode, hvor uafhængige forskere løbende kvalitetstjekker forfatternes fremgangsmåde (eksternt peer-review). Dermed giver forskningsoversigterne mulighed for at etablere et samlet videnskabeligt funderet handlingsgrundlag.