Jobcentrenes beskæftigelsesindsats

Regeringen og KL forpligtede sig med Aftale om kommunernes økonomi for 2020 til at undersøge, hvordan sammensætningen af jobcentrenes målgrupper, indsatser og udgifter udviklede sig i perioden 2011-2019, og hvilken betydning reformer havde for udviklingen.

Denne rapport er udarbejdet som led i aftalen og er finansieret af Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og KL.

Perioden fra 2011 til 2019 var kendetegnet af et stigende politisk fokus på, at alle ledige – også borgere, der befandt sig langt fra arbejdsmarkedet – skulle have en aktiv beskæftigelsesorienteret indsats og hyppige jobsamtaler. Formålet var at få flere ledige i beskæftigelse og reducere antallet af borgere på passiv forsørgelse.

Samlet set har reformer i løbet af perioden betydet, at flere ledige skal have en tidlig, aktiv og helhedsorienteret indsats, og at alle ledige skal deltage i flere samtaler i jobcenteret.

Resultater

De gunstige konjunkturer i perioden medførte især faldende ledighed i de grupper af ledige, der var tæt på arbejdsmarkedet. Antallet af dagpengemodtagere og jobparate faldt således fra 2011-2019, mens antallet af andre ledige steg, for eksempel aktivitetsparate, personer i ressourceforløb og modtagere af sygedagpenge.

I overensstemmelse med intentionerne bag periodens reformer modtog stigende andele af jobparate, aktivitetsparate og sygedagpengemodtagere en aktiv beskæftigelsesindsats – det vil sige virksomhedsrettet aktivering, ordinær uddannelse eller øvrig vejledning og opkvalificering. Flere ledige fik desuden en tidlig og hyppig samtaleindsats.

Selvom jobcentrenes udgifter samlet set var forholdsvis konstante i perioden 2011-2019, dækker det over stigende udgifter til jobcenterdrift og faldende udgifter til beskæftigelsesindsats. Samlet set steg udgiften pr. fuldtidsledig med cirka 3.700 kroner i perioden.

Stigningen i udgiften til jobcenterdrift kan knyttes til centrale elementer i en række af periodens reformer, der samlet set medførte flere opgaver og dermed højere driftsudgifter til jobcentrene. Det drejede sig blandt andet om hyppigere samtaler, større krav til tværfaglig koordinering af borgerforløb og større fokus på det virksomhedsrettede samarbejde. Resultaterne indikerer endvidere, at jobcentrene ikke altid har tilpasset medarbejderkapaciteten i takt med det faldende antal af ledige.

Tværkommunal inspiration

Medarbejdere og ledere i de jobcentre, vi har besøgt, peger på, at et tæt samarbejde med virksomheder, med andre kommunale forvaltninger og internt på jobcenteret bidrager til vellykkede forløb. Blandt andet giver det medarbejderne mulighed for at agere hurtigt, når et borgerforløb kræver det. Det har også positiv betydning at have et stærkt beskæftigelsesrettet fokus, at lave en hurtig indsats og at afholde hyppige samtaler med borgeren.

Medarbejderne oplever også, at frihed til at tage de faglige beslutninger, som de finder nødvendige over for den enkelte borger, bidrager til gode borgerforløb. Medarbejdernes faglige autonomi understøttes af, at ledelsen arbejder aktivt med strategi, mål, værdier og monitorering. Strategier og værdier definerer, hvilke rammer medarbejderne har for deres faglige frihed. Ledelsen overvåger via monitering, at lovgivningen overholdes, og måltallene nås.

Metode

Undersøgelsen baserer sig på kvantitative analyser af registerdata fra DREAM, kommunale regnskabsdata samt to spørgeskemaundersøgelser med medarbejdere og ledere i alle landets jobcentre.

Undersøgelsen baserer sig desuden på kvalitative analyser på baggrund af case-besøg i otte jobcentre. Vi har som led i case-undersøgelsen gennemført interview med 66 medarbejdere og ledere i de udvalgte jobcentre.

Læs også 

Borgernes oplevelser af Jobcenter København, 2021

Basale færdigheders betydning for beskæftigelse - Evidens for personer med grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse

Arbejdskraftmangel og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder - Forundersøgelse af eksisterende viden