Inspiration til, hvordan digital kommunikation kan styrke kontakten med anbragte børn og unge

Baggrund for den digitale kommunikation

Mange anbragte børn og unge oplever, at deres sagsbehandler er langt væk fra deres liv. Nogle børn og unge ved ikke, hvem deres sagsbehandler er, og de føler sig ikke inkluderet i de beslutninger, som sagsbehandlerne træffer om deres liv. Tilsvarende efterlyser flere sagsbehandlere en tættere kontakt til de anbragte børn og unge og mere viden om deres liv og trivsel for at kunne træffe gode beslutninger.

Et femårigt forskningsprojekt har undersøgt, hvordan nogle af disse udfordringer kan blive imødekommet ved at supplere de fysiske samtaler med fx SMS og videosamtaler. Projektet er beskrevet i rapporten ’Digital kommunikation mellem anbragte børn og unge og deres sagsbehandler’, og erfaringerne er samlet i dette inspirationshæfte

Styrket sagsbehandling

Der er særligt 5 områder, hvor den digitale kommunikation kan styrke sagsbehandlingen:

1. Opbygning af relation og tillid. De hyppigere dialoger medvirker til, at børnene og de unge oplever sagsbehandleren som en kendt, hjælpsom voksen fremfor som en fremmed ”kommunedame”. De får dermed større tillid til sagsbehandleren og vil gerne fortælle om ting, der er vigtige for dem. Dermed får sagsbehandleren bedre viden om den unge eller barnets situation og behov.
2. Skabe viden om trivsel og udvikling. De hyppigere dialoger giver et bedre kendskab til den unge eller barnet og dennes situation. Herved bidrager dialogerne til sagsbehandlernes forebyggende arbejde.
3. Problemhåndtering. I perioder med særlige udfordringer i børnenes og de unges liv, kan dialogerne bruges til at afklare fx valg af uddannelse, vurdering af behov for efterværn, problemer i barnets eller den unges relationer med den biologiske familie eller konfliktløsning.
4. Opfølgning og forberedelse af begivenheder. Dialogerne kan fx bruges til at følge op på samvær med de biologiske forældre, hvor sagsbehandleren kan høre barnet eller den unges ønsker til samvær. Dialogerne kan også bruges til at forberede barnet eller den unge forud for et netværksmøde med forældre og anbringelsessted.
5. Styrkelse af beslutnings- og inddragelsesprocesser. De direkte samtaler gør det lettere for sagsbehandlerne at få indblik i den unges eller barnets ønsker, hvilket skaber et bedre vidensgrundlag for sagsbehandlerens beslutninger.

Sådan kommer du i gang

Hvis din kommune vil gå digitalt i kommunikationen med anbragte børn og unge, skal I forholde jer til disse områder:

Forankring på ledelsesplan: Digital kommunikation kan understøtte de kommuner, der har ambitioner om tættere opfølgning på anbragte børn og unge, men det kræver ledelsesmæssig forankring og opbakning, hvis det skal lykkes i praksis.

Samarbejde med IT-afdelingen: Der kan være tekniske udfordringer forbundet med at gå digitalt, bl.a. at ikke alle anbragte har en smartphone eller tablet. Anbefalingen er at etablere et tæt samarbejde med kommunens IT-afdeling, og at gøre brug af noget af det soft- og hardware, der allerede bliver benyttet i kommunen.

Klæd sagsbehandlerne på: For mange sagsbehandlere er det en helt ny måde at udøve sagsbehandling på. Samtidig kan det for nogen være grænseoverskridende at afholde samtaler med video. Det er derfor en god ide at klæde sagsbehandlerne på ved fx at øve de nye teknologier.

Inddrag anbringelsesstedet: Barnets eller den unges bagland har stor betydning for at få succes med digital kommunikation. Det er derfor en god idé, at sagsbehandleren også arbejder for at inddrage og motivere anbringelsesstedet.

Lav klare aftaler med barnet eller den unge: Det er en god idé, at sagsbehandleren snakker med det enkelte barn eller den enkelte unge om, hvilke aftaler der gør sig gældende. For eksempel hvor hyppigt sagsbehandleren forventer, der er kontakt på video, hvor hurtigt sagsbehandleren kan svare på en SMS eller telefonopkald, samt hvor lang perioden med brug af digitale kommunikation forventes at være.

Læs mere i inspirationshæftet