Inspiration til botilbud
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet
- Sundhed Socialområdet, Sundhed
Beboere på botilbud har generelt et dårligere helbred, er mindre fysisk aktive og motiveres på andre måder til bevægelse end resten af befolkningen. Således er der god grund til at tage fat på arbejdet med bevægelse i hverdagen på botilbud.
Formålet med dette inspirationskatalog er at inspirere fagprofessionelle og ledere, som arbejder med mennesker på botilbud, til at sætte bevægelse og livskvalitet på dagsordenen, herunder i det socialfaglige arbejde og handleplansarbejdet omkring beboerne. Kataloget formidler viden fra litteratur på området samt perspektiver og forslag til aktiviteter udarbejdet med afsæt i et observationsstudie gennemført på botilbuddet Marjatta. Ideer, perspektiver og viden formidlet i kataloget er tænkt som inspiration, som personale og beboere kan arbejde videre med i deres lokale kontekster.
Kataloget er udarbejdet på baggrund af et forskningsprojekt, som VIVE har gennemført, og som Region Sjælland, Socialområdet, har finansieret. Forskningsprojektet har haft fokus på viden om bevægelse, aktivitet og livskvalitet på botilbuddet Marjatta.
Metode
Viden er indsamlet i perioden 2020-2022, hvor VIVE har foretaget observationer og gennemført interviews og løbende samtaler med beboere, personale og ledelse på Marjatta. VIVEs forskere har fulgt hverdagen på forskellige aktivitetsværksteder og fritidsaktiviteter, som beboere på Marjatta deltager i, samt i to udvalgte bofællesskaber på Marjatta. De to udvalgte bofællesskaber huser beboere i forskellige aldersgrupper og med forskellige motoriske, kognitive og sociale evner. Derved giver studiet i en vis udstrækning viden på tværs af målgruppen af beboere på botilbud og deres forskellige motivation for og muligheder hvad angår bevægelse.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Region Sjælland, SocialområdetSamarbejdspartnere
MarjattaUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd