Inklusion i Folkeskolen

Denne rapport præsenterer de centrale resultater fra forskningsprojektet Inklusionspanelet, som blev igangsat af det daværende Ministerium for Børn og Undervisning i 2013.

I projektet har forskere fra SFI og DPU fulgt folkeskolernes arbejde med inklusion i perioden 2014-2016. Projektet bygger bl.a. på spørgeskemadata fra et panel bestående af flere end 9.000 elever fra mere end 400 skoleklasser i hele landet. Data blev indsamlet fra leverne gik i henholdsvis 5. og 7. klasse, til de gik i henholdsvis 7. og 9. klasse.

Inklusionspanelet belyser, hvordan eleverne i perioden oplever inklusionen, som den udmøntes i praksis på deres skole. Der er fokus på oplevelser og udvikling hos alle elever i folkeskolens almene klasser – både dem, der er blevet tilbageført fra et specialtilbud, deres klassekammerater og andre elever med særlige behov. Rapporten omhandler både elevernes trivsel i skolen, deres deltagelse i læringsaktiviteter og deres deltagelse i sociale aktiviteter i og udenfor skolen. 

Denne rapport sammenfatter og perspektiverer resultaterne af projektets kvantitative og kvalitative undersøgelser. Der er tale om en sammenfatningsrapport, hvor de bagvedliggende analyser er dokumenteret yderligere i et antal andre publikationer fra Inklusionspanelet.

Tilbageførte elever har rykket sig fagligt

Overordnet set trives langt de fleste elever ganske godt, og det billede har været stabilt i undersøgelsens 3-årige periode, hvor folkeskolen har omstillet sig til øget inklusion. Undersøgelsen viser endda, at de klasser, der har fået nye kammerater ind fra specialtilbuddene, trives lige så godt som andre klasser.

De tilbageførte elever, dvs. dem der er flyttet fra et specialtilbud til en almenklasse for relativt nyligt, har dog en mere blandet oplevelse. Adspurgt i interviews fortæller mange af dem, at de er glade for at være tilbage i en almindelig klasse, men også, at skiftet har været udfordrende, både socialt og fagligt. Især gruppearbejdet kan være vanskeligt.

Samtidig viser resultaterne af de nationale tests, at de tilbageførte elever som gruppe har flyttet sig fagligt. I matematik har de opnået bedre resultater end lignende elever, der er fortsat i specialtilbuddene. Forbedringen svarer til den udvikling, som elever i almenklasser i gennemsnit gennemgår på 1½ år. Der er imidlertid ikke lignende forbedringer at spore i læsning.

Fremadrettet fokus på andre elever med særlige behov

Undersøgelsen ser ikke kun på tilbageførte elever, men også andre elever med særlige behov, som oftest har gået i klassen hele tiden. Det er fx elever, der får støtte i undervisningen, som har psykiatriske diagnoser eller andre følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder udenfor normalområdet.

Disse elevers trivsel ligger lavere end de øvrige elevers, og de deltager mindre i skolens sociale fællesskaber. De er også de mindre aktive i undervisningen – de rækker fx sjældnere fingeren op og taler mindre, når der er gruppearbejde. Analyserne peger på, at denne gruppe af andre elever med særlige behov bør være i fokus i det fremadrettede arbejde med inklusion i almenklasserne.

”Vores analyser viser – ikke overraskende – at jo mere aktivt eleverne deltager i læringsaktiviteterne, desto bedre klarer de sig i læsning og matematik. Det resultat gælder for alle elever – også de tilbageførte og andre elever med særlige behov. Så hvis inklusionen skal lykkes fremadrettet, er der brug for indsatser, der ikke alene har øje for de tilbageførte elevers fortsatte trivsel og udvikling, men som også hjælper almenklassernes andre elever med særlige behov i at deltage mere aktivt i undervisningen”, siger seniorforsker og projektleder Chantal Pohl Nielsen.