Indsat far, udsat barn?
Udgivelsens forfattere:
- Helene Oldrup
- Signe Frederiksen
- Sofie Henze-Pedersen
- Rikke Fuglsang Olsen
- Socialområdet Socialområdet
”Det var hårdt, fordi man ikke måtte komme med til børnefødselsdage, fordi de vidste, hvem ens far var. Børnene måtte ikke tage mig med hjem og lege, fordi hvad nu hvis jeg fortalte min far, at de havde det og det tv, så kunne det jo være, han lavede indbrud.”
Sådan fortæller Anton om sin opvækst med en far, der har været i fængsel flere gange. Anton er en af de mange stemmer i denne SFI-undersøgelse, der stiller skarpt på børn af fængslede. Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden, og som den første i Danmark trækker den både på registeroplysninger, spørgeskemaer og interviews for at afdække børnenes og familiernes hverdag og vilkår.
En udsat gruppe
Samlet set oplever godt hver 20. barn i en årgang, at deres far eller mor kommer i fængsel, før barnet fylder 18 år. Børn af fængslede er en udsat gruppe, men også en meget mangfoldig gruppe, viser undersøgelsen: De børn, hvis far har været indsat mange gange i løbet af deres barndom, bliver fx oftere anbragt og får oftere en psykiatrisk diagnose end de børn, der kun har oplevet få fængslinger i familien.
Et vilkår i hverdagen
Som Antons eksempel viser, påvirker fængslingen i høj grad børnenes hverdag. Langtfra alle har så negative oplevelser, men alle mærker følgerne – fx, når besøg og kontakt til den fængslede skal indpasses i en normal børnehverdag, og når oplysningen om fængslingen skal håndteres i familien, i skolen og blandt venner.
”Vores resultater viser, at fængslingen har stor betydning for børn og unges trivsel i hverdagen, og det peger på, at indsatser for denne børnegruppe ikke kun skal ligge i fængslets regi. Der er også andre aktører – fx skoler, forvaltninger og fritidstilbud – der skal have fokus på børnene”, siger forsker Helene Oldrup, der har ledet projektet.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen
Udsatte og komplekse familier
Børn af fængslede vokser ofte op i mere komplekse og udsatte familier end andre børn. Flere af dem har halvsøskende og flere vokser op i stedfamilier end danske børn generelt, og 12 pct. af børnene anbringes udenfor hjemmet i løbet af deres barndom. Børnenes forældre har oftere psykiatriske diagnoser end forældre generelt: det gælder 29 pct. af fædrene og 24 pct. af mødrene. Over halvdelen af forældrene har folkeskolen som højeste uddannelse, og ca. hver tredje far og hver femte mor har selv været anbragt som barn. (Baseret på registerdata om de 3.903 børn, der havde en forælder i fængsel i hele eller dele af 2013.)
Turbulent skoleliv
Langt de fleste børn af fængslede synes godt om skolen, men de vurderer selv deres faglige niveau som lavere end andre børn. Flere af dem har skiftet skole, flere har pjækket og flere har oplevet mobning end børn generelt. De gør sig tidligere erfaringer med sex, hash og rygning end andre børn, men forskellene jævner sig ud med alderen. (Baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt godt 1100 børn og unge på 11, 13, 15 og 17 år, der har eller har haft en far i fængsel.)
Mere berøring med kriminalitet
Børn af fængslede oplever oftere kriminalitet end andre børn, både som ofre og udøvere. Dobbelt så mange er blevet truet eller tævet af børn, som de ikke kender, og blandt de yngste børn har væsentligt flere oplevet fx at få stjålet tøj, iPad eller telefon, end blandt andre børn. De 13- og 15-årige har flere erfaringer end andre børn med at stjæle, begå butikstyveri og udøve hærværk, men blandt de 17-årige er dette ikke mere udbredt end blandt andre unge. Til gengæld udøver børn af fængslede – uanset alder – oftere trusler eller vold mod andre. (Baseret på spørgeskemaundersøgelse, se ovenfor.)
Svære besøgsrammer for de unge
Det kan være svært, særligt for større børn og unge, at besøge deres far i fængslet. De fleste mindre børn oplever besøgene positivt, ikke mindst som følge af forskellige tiltag i Kriminalforsorgen, der i de seneste år har forbedret besøgsforholdene for børn. De større børn og unge oplever imidlertid, at de får frataget deres telefoner og tablets, og at rammerne for besøget lægger op til en samtale, som kan være svær og uvant for både dem selv og den indsatte. Fx siger Martin på 20 år: ”Jeg var så nervøs, jeg faktisk var ved at kaste op, inden jeg skulle derind. For det var jo første gang i mange, mange, mange år, jeg skulle være alene med min far i tre timer, alene. Og jeg blev ved med at sige til min kæreste: ”Hvad fanden skal jeg snakke med ham om”?” (Baseret på 36 interviews med børn og unge.)
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Egmont FondenUdgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd