Individual Agency in Street-Level Bureaucrats’ Implementation of Policy Reforms: The Role of Their Policy Evaluation and Self-Efficacy

Denne videnskabelige artikel belyser, om indre faktorer i form af vilje og evne hos den enkelte frontarbejder (lærer) har betydning for, om vedkommende gennemfører en politisk reform i sit daglige arbejde (undervisning). Forskningen i frontarbejderadfærd har ellers hidtil været domineret af forskere, der hævder, at frontpersonalets adfærd er præget af den organisatoriske kontekst, hvori de arbejder. Det kan bl.a. være de ressourcer, de har til rådighed, eller de værdier, der præger den organisation, de arbejder i.

Artiklen belyser viljens betydning ved at undersøge, om den enkelte frontarbejders implementering påvirkes af, om vedkommende vurderer, at reformens tiltag faktisk vil indfri de politiske mål. Evners betydning belyses ved at undersøge, om den enkelte frontarbejders oplevelse af sit eget selvværd (self-efficacy) til at klare det daglige arbejde påvirker vedkommendes implementering af reformen.

Hvem er de politiske beslutningstagere?

Normalt opfattes politikere som de politiske beslutningstagere i demokratiske lande som Danmark. Politikernes beslutninger nedfældes i reformer og anden lovgivning. Hvad der reelt sker for de berørte borgere med disse beslutninger, afhænger imidlertid af det skøn, den enkelte frontarbejder udfører i mødet med borgerne, fx en lærer der underviser sine elever. Dette skøn påvirkes ikke kun af organisatoriske forhold, men også af den enkelte frontarbejders vilje og evne. Det viser denne undersøgelse, som bruger lærernes implementering af folkeskolereformen i deres undervisning som case. Godt 2.000 lærere på ca. 200 skoler er fulgt i surveyundersøgelser over 5 år fra 2014 til 2018.

Lærernes vilje og evne påvirker deres implementering af folkeskolereformen

De lærere, som vurderede, at reformen ville medføre en bedre læring hos eleverne, implementerede i højere grad reformen i deres undervisning, end de mere skeptiske lærere. Implementeringen påvirkes dog ikke kun af vilje og holdninger til reformen, men også af evner hos den enkelte lærer.

De lærere, der havde et højt fagligt selvværd, implementerede reformen i højere grad end andre lærere. Selv om folkeskolereformen blev vedtaget af næsten alle politiske partier i folketinget, har den enkelte lærer haft stor betydning for, om reformen i praksis er smittet af på den undervisning, som lærerne har leveret over for deres elever.

Anbefalinger

• Det har stor betydning for implementering af politiske reformer, at reformen hviler på et grundlag og en kommunikation, som fra starten kan overbevise frontpersonalet om reformens nytte i forhold til de politiske mål.
• Dette vil i en dansk sammenhæng ofte være lettere, hvis repræsentanter for frontpersonalet og dets faglige organisationer er involveret i tilblivelsen af reformen. Forskning og forsøg vil formentligt også kunne bidrage til at sandsynliggøre nytten af reformtiltag.
• Når frontarbejderes oplevelse af deres eget selvværd er så vigtig for implementering, er der et behov for at undersøge, hvordan ledere og kolleger, herunder teams, kan øge frontarbejdernes faglige selvværd. Selvværdets betydning skyldes, at reformer kræver ændringer af adfærd og rutiner hos frontpersonalet, hvilket kan forekomme skræmmende. Men frygten reduceres med større oplevet selvværd.