I beskæftigelse efter folkepensionsalderen
Udgivelsens forfattere:
- Mona Larsen
- Anna Amilon
- Freya Casier
- Ældre
- Arbejdsmarked Ældre, Arbejdsmarked
Baggrund
Personer over 65 år udgør en stigende andel af befolkningen, og denne udvikling er en udfordring i forhold til at finansiere velfærdsstaten. Men udfordringen kan blandt andet imødekommes, ved at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, fordi skatteindtægterne dermed stiger, samtidig med at udgifterne til offentlig forsørgelse falder.
Markant flere ældre er på arbejdsmarkedet i dag end tidligere. Og udsigten til, at vi fremover skal være endnu ældre for at kunne få efterløn og folkepension, lægger op til, at stigningen i ældres erhvervsdeltagelse fortsætter i de kommende år. Der er derfor behov for mere viden om, hvordan man bedst sikrer, at ældre fastholdes på arbejdsmarkedet længst muligt.
Der er sket en stigning i antallet af ældre i arbejde, men det er primært blandt 60-64-årige – altså personer under folkepensionsalderen. Denne rapport belyser, hvor mange der er i beskæftigelse, efter de er fyldt 65 år, og hvad der karakteriserer dem og deres beskæftigelsessituation. Rapporten skal give et indblik i, hvilke motiver og barrierer der er for at være i beskæftigelse, efter man er fyldt 65 år.
Dette er den tredje af tre rapporter om emnet. Beskæftigelsesministeriet finansierer rapporterne, som indgår i Seniortænketankens arbejde.
Resultater
Beskæftigelsesandelen falder med alderen. I 2017 var 18 procent af de 67-årige i beskæftigelse mod 5 procent af de 77-årige og 2 procent af de 87-årige.
Flere mænd end kvinder er i beskæftigelse. Flertallet er beskæftiget som lønmodtagere.
Uddannelsesniveau spiller især en rolle for kvinder
Især kvinder med en lang videregående uddannelse er i beskæftigelse. Blandt mænd er der relativt mange, både af dem, der har en lang videregående uddannelse, og dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i beskæftigelse.
Mænd og kvinder reagerer forskelligt på fremtidens økonomi
Hvorvidt mænd over 65 år arbejder eller ej, hænger også sammen med, om de tror, de kommer til at mangle finansielle ressourcer i fremtiden i forhold til at opfylde deres behov. Den sammenhæng finder vi ikke for kvinder. Resultaterne kan tale for, at kvinder snarere planlægger at nedsætte deres forbrug for at imødekomme et mindre økonomisk råderum i fremtiden.
Selvstændige arbejder længere
Personer, der var selvstændige som 62-årige, har en relativt stor sandsynlighed for at være i beskæftigelse, efter de er fyldt 65 år. Det gælder for en ud af tre.
Selvstændige over 65 år har i det hele taget typisk haft deres job i længere tid end lønmodtagerne. Mere end 60 procent af de selvstændige haft deres arbejde i mindst 25 år mod kun cirka 30 procent af lønmodtagerne.
Selvstændige arbejder i gennemsnit flere timer om ugen end lønmodtagere. Flere selvstændige end lønmodtagere har et arbejde, der kræver fysisk styrke (43 mod 29 procent). Og der er tegn på, at flere selvstændige end lønmodtagere arbejder trods et dårligt helbred.
Alligevel forventer flere selvstændige end lønmodtagere, at de kan klare deres job fem år ud i fremtiden (56 mod 33 procent).
Ældres motivation for at arbejde efter folkepensionsalderen
Lønmodtagere over 65 år er mere tilfredse med lønnen og arbejdstiden end 62-årige lønmodtagere. De har mindst lige så gode muligheder på jobbet, og de har ikke større vanskeligheder ved at klare jobbet end den yngre aldersgruppe.
Lønmodtagere over 65 år arbejder især, fordi de har lyst. Hvis arbejdsgiverne vil fastholde en medarbejder efter de 65 år, skal de derfor sikre sig, at medarbejderen er tilfreds med sine arbejdsvilkår, herunder de muligheder og udfordringer medarbejderen har på jobbet.
Selvstændiges motivation for at arbejde kan både hænge sammen med, at deres beskæftigelse ofte er noget, de virkelig brænder for, og at nogle selvstændige har begrænset pensionsopsparing.
Metode
Konklusionerne er draget på baggrund af deskriptive fordelinger og regressionsanalyser baseret på Ældredatabasens seneste bølge (gennemført i 2017) koblet med registerdata fra Danmarks Statistik. Personer fra hver femte årgang fra 52 til 97 år er interviewet til databasen. Denne undersøgelse er primært baseret på oplysninger fra personer i aldrene 67, 72 og 77 år.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
BeskæftigelsesministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd