Videnskabelig artikel 2022
Hvis velfærdsaftaler er løsningen – hvad er så problemet?
Udgivelsens forfattere:
- Søren Kjær Foged
- Ulf Hjelmar
- Mads Leth Jakobsen
Regeringen har som en del af nærhedsreformen etableret velfærdsaftaler med tre kommuner på ældreområdet i perioden 2021-2024. Gennem frisættelse fra regler og et større handlerum for offentligt ansatte skal der udvikles nye måder at styre den offentlige sektor på. Artiklen undersøger, hvilke styringsproblemer som findes i de tre kommuner. Det analyseres, hvor store og ensartede problemerne vurderes at være, og om der er mønstre i problemerne. På den baggrund diskuterer artiklen, om de styringsredskaber, der er indeholdt i velfærdsaftalerne, er oplagte løsninger på styringsproblemerne. Analysen baserer sig på en survey blandt medarbejdere og nærmeste ledere i de tre kommuner med velfærdsaftaler på ældreområdet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Politica. Tidsskrift for politisk videnskab