Hvad kan vi lære af covid-19 på det kommunale sundheds- og ældreområde?

Udbruddet af covid-19 i foråret 2020 har medført historiske omstillinger på det kommunale sundheds- og ældreområde. Derfor har FOA og KL bedt VIVE indsamle ledere og medarbejderes erfaringer med håndteringen af covid-19 i hjemmeplejen, på plejecentre og på de midlertidige pladser. Formålet er at skabe detaljeret og praksisnær viden om, hvorvidt, hvor, hvordan og hvorfor de covid-19 relaterede ændringer har forbedret det kommunale sundheds- og ældreområde, samt hvordan de indsamlede erfaringer kan anvendes og fastholdes.

Covid-19 har givet meget læring i kommunerne

Undersøgelsen har set nærmere på en række temaer, der overordnet viser, at håndteringen af covid-19 har givet anledning til meget læring, samt at der er en række tiltag, kommunerne kan fastholde og videreudvikle de kommende år.

Følgende temaer er undersøgt:

• Ledelse og beslutningsprocesser, hvor skærmteknologi, nye relationer og nye beslutningsgange kan anvendes som løftestang for mere nærværende ledelse og kortere beslutningsveje.
• Hygiejneområdet, hvor der er ønsker om og muligheder for at fastholde opnåede forbedringer.
• Skærmteknologi (i det faglige arbejde og i borgerkontakten), hvor erfaringerne er mere sporadiske, men rummer nye erkendelser om tekniske og faglige begrænsninger.
• Borgere og pårørende på plejecentre og midlertidige pladser, der viser gode muligheder for at styrke samarbejdet med pårørende samt øge trivslen blandt de mest sårbare borgere.
• Samarbejde om træning og rehabilitering, hvor relationsdannelse mellem terapeuter og plejepersonale under pandemien kan fungere som afsæt for bedre samarbejde.

Undersøgelsen viser imidlertid, at mange af overvejelserne om temaerne er fragmenterede og bærer præg af fortsat at være i proces, samt at de i højere grad er afdækket på individuelt niveau end på organisationsniveau.

Anbefaling: Arbejd systematisk med at identificere og fastholde gevinster

Derfor anbefaler VIVE, at de enkelte kommuner arbejder systematisk for at identificere og fastholde de potentielle gevinster, som covid-19-perioden har medført. Inden for hvert tema har VIVE følgende pejlemærker:

Ledelse og beslutningsprocesser

• Brug af skærmteknologi til korte og informationsudvekslende formål som supplement til fysiske møder for at understøtte effektive og inddragende beslutningsprocesser.
• Den øverste ledelse (gerne i samspil med den politiske ledelse) inviterer de decentrale niveauer til at kvalificere beslutninger, så de i højere grad er tilpasset medarbejdernes og borgernes hverdag.
• Antallet af udviklingsprocesser, projekter mv. reduceres til fordel for færre, men mere fokuserede initiativer. Det kan understøtte øget fokus på kerneopgaven og nærværende ledelse, og at forandringer i højere grad følges til dørs.
• Fokus på at øge de decentrale lederes tilstedeværelse og tilgængelighed over for medarbejderne og derigennem styrke nærværende ledelse ved brug af skærmteknologi.
• Den øverste ledelse anerkender medarbejderes og decentrale lederes indsats under pandemien såvel som generelt for at bidrage til motivation og arbejdsglæde.

Hygiejneområdet

• Etablering, fastholdelse og videreudvikling af den kommunale hygiejneorganisation, herunder understøttelse af, at medarbejdere med særlige hygiejnekompetencer har en synlig og tværgående funktion, der dækker kommunen som helhed og ikke kun ældreområdet.
• Løbende undervisning, vejledning og opdatering af skriftligt materiale og eventuelt moduler til e-learning, som er målrettet forskellige områder (fx ældreområde, børneinstitutioner mv.) i kommunen.
• Den decentrale og den centrale ledelse fastholder fokus på betydningen af god hygiejne i hverdagen og støtter aktivt op om tiltag som kompetenceudvikling, hygiejneuger og lignende.
• Opkvalificering af hygiejneressourcepersoner i de decentrale enheder med ansvar for, at værnemidler (sprit, klude etc.) er til stede og er lettilgængelige, og at vejlede kolleger i at vurdere hygiejnesituationen i komplekse borgeres hjem samt vejlede borgere og pårørende om hygiejne.

Skærmteknologi

• Brug af skærmteknologi til tværfaglige møder omkring komplekse borgerforløb for i højere grad at kunne inddrage specialister, pårørende, praktiserende læger mv.
• Arbejde med løsninger som MinLæge og LiveCare og løse de tekniske barrierer omkring kommunernes eksisterende løsninger.
• Kombination af fysiske fremmøder og virtuelle ydelser og opfølgninger for de borgermålgrupper, der formår at anvende teknologien til blandt andet træning, tryghedsbesøg og kontakt med pårørende. Personalet kan også se på mulighederne i at fastholde og videreudvikle nye måder at kommunikere med pårørende, fx via nyhedsbreve og faste telefonaftaler med borgerens kontaktperson.

Borgere og pårørende på plejecentre og midlertidige pladser

• Understøttelse af samarbejdet ved at finde en fremadrettet struktur for den skriftlige og mundtlige kommunikation med pårørende, hvor ofte skal nyhedsbreve udsendes, og hvordan kan den daglige kontakt tilrettelægges effektivt for medarbejdere og ledere, samtidig med at tilgængeligheden for pårørende bevares.
• Mere strukturerede rammer for pårørendebesøg af hensyn til trivslen blandt for eksempel sårbare borgere med demens og øget en-til-en-kontakt, som samtidig tager hensyn til forskellige typer af borgere såvel som de pårørendes rolle på centrene.
• Ændring af rammerne for social- og sundhedsmedarbejdere, så de i højere grad kan få deres kernefaglighed i spil i borgerkontakten, for eksempel via organiseringen af de enkelte medarbejderes daglige arbejde eller via justeringer i arbejdsdeling mellem faggrupper.

Samarbejde om træning og rehabilitering

• Ledelsesmæssigt fokus på og prioritering af at udvikle relationer og arbejdsgange, der på et mere generelt plan kan skabe bedre tværgående samarbejde, for eksempel igennem tværfaglige møder i borgernes hjem, besøg og møder som del af introprogram mv.
• Overvejelse af mulighederne for gentænkning af terapeuternes tilstedeværelse i plejen, så de i højere grad er en del af hverdagen med henblik på at øge kvaliteten af og samarbejdet omkring træning og rehabilitering

Metode

Undersøgelsen er baseret på interview med i alt 60 ledere og medarbejdere fra 10 forskellige kommuner. I efteråret 2020 blev 27 ledere og chefer i 10 kommuner interviewet med fokus på bredt at afdække erfaringer og fremadrettede perspektiver. Anden interviewrunde i foråret 2021 gik tættere på den daglige praksis og undersøgelsens temaer via interview med 33 medarbejdere og førstelinjeledere i 5 kommuner i hjemmeplejen, på plejecentre og midlertidige pladser.