Hovedforløb på erhvervsuddannelserne efter reformen
Udgivelsens forfattere:
- Peter Koudahl
- Marianne Schøler Kollin
- Henrik Lindegaard Andersen
- Kira Solveig Larsen
- Anders Rønnow Bruun
- Arbejdsmarked Arbejdsmarked
Baggrund
I august 2015 trådte den seneste reform af erhvervsuddannelserne i kraft. Reformen, der blev vedtaget af et bredt flertal i folketinget, har fire overordnede målsætninger:
- Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse
- Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse
- Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan
- Tilliden og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.
Undervisningsministeriet har bedt VIVE og EVA om at gennemføre et forskningsprojekt, der følger reformens implementering frem til 2020. Reformen er baseret på en række indsatsområder: et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø:
- Enkel og mere overskuelig struktur
- Bedre videreuddannelsesmuligheder
- Fokusering af vejledningsindsatsen
- Klarere adgangskrav
- Mere og bedre undervisning
- Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV).
Formålet med følgeforskningen er at indsamle viden om reformens implementering og resultater. Ud fra denne viden vil det være muligt at vurdere, om reformen og dens initiativer har indfriet de opstillede målsætninger.
Fokus på erhvervsuddannelsernes hovedforløb
Denne rapport er den anden i følgeforskningsprojektet. Den første rapport havde fokus på grundforløbet efter reformens ikrafttrædelse, denne rapport har fokus på hovedforløbet, og den giver en status på udvalgte indsatsområder under overskriften Bedre og mere undervisning:
- Lærernes deltagelse i kompetenceudvikling
- Styrkelse af skolernes pædagogiske ledelse
- Undervisningsdifferentiering og kobling mellem grundfag og uddannelsesspecifikke fag
- Anvendelse af it som pædagogisk redskab
- Kobling af skole og praktik
Desuden behandles følgende indsatsområder:
- Overgange til hovedforløb
- Bedre videreuddannelsesmuligheder for eleverne efter endt hovedforløb
- Undervisning på højere niveauer end de krævede og elever på talentspor
- Erhvervsuddannelse for voksne (euv).
Konklusion/resultater
Statusrapporten viser, at der er stor aktivitet på erhvervsskolerne på en række områder, for eksempel:
Lærernes kompetenceudvikling: Næsten halvdelen af lærerne har deltaget i kompetenceudvikling i skoleåret 2016-17. De lærere, der har deltaget i kompetenceudvikling, er også dem, der i størst udstrækning kender skolens pædagogiske og didaktiske grundlag, anvender it i undervisningen og kobler uddannelsens forskellige fag. Undersøgelsen viser dog også, at lærerne finder det svært at få tid og rum til at anvende deres nyerhvervede kompetencer.
Differentiering af undervisningen: Det er centralt og helt uomgængeligt for lærerne på erhvervsskolerne at differentiere undervisningen, fordi eleverne har forskellige forudsætninger og derfor skal undervises forskelligt. Desuden er der med reformen kommet flere elevkategorier (for eksempel talentelever, eux-elever, euv-elever, elever med merit, elever med eller uden praktikplads), der skal undervises på samme hold.
Men der er også udfordringer, for eksempel:
Kobling af skole og praktik: Eleverne tilkendegiver generelt, at grundforløbet har forberedt dem godt til hovedforløbet, men at der er mindre sammenhæng mellem skole- og praktikdele på hovedforløbet. Lærerne oplever en negativ udvikling i forberedelse af, opfølgning på og inddragelse af elevernes praktik sammenlignet med før reformen.
Talentspor: Ledere og lærere vurderer, at der er store udfordringer forbundet med at etablere talentspor. Det skyldes især, at praktikvirksomhederne ikke er interesserede. Desuden fremhæves det, at der ikke findes eksplicitte gevinster for eleverne ved at deltage på talentspor. Dette gælder for alle hovedområderne undtagen ’Omsorg, sundhed og pædagogik’.
Det er kendt, at implementering af store uddannelsesreformer tager tid. Det er også tilfældet med denne reform. Det er derfor endnu for tidligt at konkludere entydigt, hvorvidt reformens initiativer leder til, at de overordnede målsætninger indfris. Det kan dog konkluderes, at der stadig henstår udfordringer for alle involverede i forhold til opfyldelsen af reformens fire overordnede målsætninger.
Metode
Konklusionerne er draget på baggrund af flere datakilder:
- Surveys blandt hovedforløbslærere og hovedforløbselever, gennemført af Danmarks Statistik
- Registerdata fra Danmarks Statistik
- Registerdata fra Styrelsen for It og Læring (STIL)
- Interview på de seks caseskoler, der har deltaget i alle forudgående delundersøgelser. Skolerne er fordelt i forhold til geografi, hovedområder og størrelse.
Udgivelsens forfattere
- Peter KoudahlMarianne Schøler KollinHenrik Lindegaard AndersenKira Solveig LarsenAnders Rønnow Bruun
Om denne udgivelse
Samarbejdspartnere
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd