Help-seeking behavior among Danish veterans with self-reported mental problems - a 22 years register-based follow-up study

Det er et velkendt problem, at soldater, der har været udsendt til krigszoner, har større risiko for at få psykiske problemer efter deres hjemkomst. Tidligere undersøgelser har imidlertid vist, at mange veteraner, som oplever mentale helbredsproblemer, ikke søger hjælp til deres problemer. Disse undersøgelser bygger dog kun på selvrapporteret eller registerbaseret information eller kort opfølgning. For at imødegå disse mangler kombinerer vi veteraners selvrapporterede psykiske problemer med registerbaseret information, der giver op til 22 års opfølgning. Formålet med denne tilgang er at:

• undersøge hvornår og hvor mange veteraner der får hjælp til psykiske problemer, fx fra en militærpsykolog eller med medicin mod psykiske sygdomme, efter at have været udsendt
• identificere tegn på hjælpsøgende adfærd hos veteraner med psykiske problemer.

Mange veteraner modtager hjælp mod psykiske problemer

Undersøgelsen viser, at 77 % af veteranerne med selvvurderede psykiske problemer modtog en form for behandling. Det er markant flere, end en tidligere amerikansk undersøgelse viste. Her var det mindre end halvdelen af ​​soldaterne med psykiske problemer, der fik professionel hjælp. Hvordan man definerer ’hjælp’ varierer imidlertid mellem undersøgelser. I vores undersøgelse inkluderer vi kontakt med en militærpsykolog, men ser vi bort fra kontakten til militærpsykologer, er andelen af veteraner, der ikke modtog nogen form for hjælp efter udsendelse, 52 %.

Der går ofte lang tid mellem udsendelse og behandling

For en stor gruppe af veteraner i undersøgelsen er der gået mere end 4 år, fra de blev udsendt, til de havde den første kontakt med det psykiatriske sundhedssystem. For veteraner med større varige psykiske mén var medianen, at der gik 4,6 år mellem udsendelse og behandling. For veteraner med mindre varige psykiske mén var medianen hele 6,8 år. Perioden fra udsendelse til behandling er betydeligt længere, end hvad tidligere undersøgelser har vist. Det er relevant, da man ved, at nogle tilfælde af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) har en sen begyndelse.

Veteraner involveret i kamphandlinger har mest kontakt med det psykiatriske system

Undersøgelsen viser desuden, at de veteraner, der har oplevet at blive såret i en kamphandling eller at se en kammerat dø, blive såret eller kommet til skade i højere grad har været i kontakt med det psykiatriske system. Det samme gør sig gældende, hvis veteranen har været udsendt på mere end én mission eller har været udsendt til Afghanistan. Flere undersøgelser har vist, at der en sammenhæng mellem at være involveret i kampsituationer og have efterfølgende kontakt med det psykiatriske system.

Anbefalinger

Resultaterne understreger, hvor vigtigt det er at have en langsigtet tilgang til at identificere de soldater, der har behov for professionel psykisk hjælp. Der er også behov for en bredere og hyppigere screening og opfølgning for at sikre, at alle veteraner med psykiske problemer får tilstrækkelig og rettidig behandling.