Helhedsindsats for udsatte familier

Gladsaxe Kommune har besluttet at sætte tidligt ind med en helhedsorienteret indsats over for socialt udsatte forældre og børns problemstillinger. Formålet er at skabe stabilitet i familiens samlede liv, bringe forældrene tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og give børnene i familien et fundament for at kunne skabe et godt liv.

Indsatsen er bygget op omkring et tværfagligt team af familiekoordinatorer. Familiekoordinatorerne skal skabe sammenhæng i familiens samlede indsats og dermed arbejde for, at familien oplever en koordineret og målrettet indsats, som tager udgangspunkt i familiens oplevede problematikker. Omdrejningspunktet for arbejdet er, at der laves aftaler og lægges en samlet plan for den enkelte familie.

VIVE har i samarbejde med Oxford Research evalueret helhedsindsatsen i Gladsaxe Kommune. Den A.P. Møllerske Støttefond har ydet støtte til videreudvikling af helheldsindsatsen, og fonden har også finansieret denne evaluering.

Fire ud af fem familier oplever fremgang

Familierne oplever generelt en fremgang i deres liv i løbet af indsatsen. 80 % af familierne giver udtryk for, at de har oplevet en positiv progression i løbet af indsatsen. Efter afsluttet indsats er det altså langt de fleste familiers vurdering, at de er kommet tættere på de mål, som de har sat sig for deres liv.

Forældrene kommer tættere på beskæftigelse

Forældrene er kommet tættere på beskæftigelse. Det kommer til udtryk ved, at de i indsatsperioden oftere har brugt virksomhedsrettet aktivering og mentorstøtte. Andelen af forældre, der er selvforsørgende, er steget fra ca. 40 % ved indsatsstart til ca. 65 % to år efter indsatsstart. Dermed har forældrene i løbet af indsatsperioden opnået samme grad af selvforsørgelse, som de havde to år før indsatsstart. Det er især hos mødrene, vi ser en positiv udvikling hen imod selvforsørgelse.

Øget trivsel hos børnene

Rapporten viser, at børnenes trivsel er øget. Dette kan både være et resultat af mere målrettede tilbud og af, at forældrene (særlig mødrene) får mere overskud i hverdagen til at tage sig af børnene. Således er 46 % af børnene helt sluppet ud det sociale system efter minimum to år i indsatsen.

En ny type af indsats

Rapporten finder en række elementer, som har stor betydning for den positive udvikling, familierne oplever: Det drejer sig især om en grundig udredning af hele familiens situation, en gensidig tillid mellem familie og familiekoordinator og medejerskab fra familiens side til den igangsatte indsats. Disse elementer i den helhedsorienterede indsats indgik ikke i så høj grad i tidligere indsatser i kommunen.

Undgåede anbringelser medfører positivt økonomisk potentiale

Indsatsen har på kort sigt ført til øgede omkostninger for kommunen i omegnen af  1-1½ mio. kr. årligt. Dette skal dog ses i forhold til de potentielle gevinster, som indsatsen kan føre til. Hvis indsatsen kan sikre et bedre og stabilt grundlag i familierne, så kan fx anbringelse måske undgås. En faglig vurdering af kommunen viser, at to børn har undgået en anbringelse som følge af indsatsen, og det betyder, at kommunens investering er indtjent i løbet af fire år.

Metode

Analysen bygger på både kvalitative og kvantitative data.

Den kvalitative del af undersøgelsen bygger på en række samtaler med familiekoordinatorteamet, bl.a. ved syv halvdags fortolkningsseminarer og syv halvdags implementeringsworkshops. Herudover er der gennemført et afsluttende individuelt interview med familiekoordinatorteamets leder samt et fokusgruppeinterview med flere af teamets samarbejdspartnere (bl.a. fra familie- og beskæftigelsesområdet). Endelig er der foretaget syv dybdegående interview med de familier, som har deltaget i den helhedsorienterede indsats.

I den kvantitative del af evalueringen anvendes data fra kommunens registre målt både før og efter implementering af indsatsen. Data omhandler beskæftigelsessituationen og deltagelse i beskæftigelsesfremmende indsatser for forældrenes vedkommende, mens der for børnenes vedkommende indgår data om omfang og type af sociale indsatser samt brugen af daginstitution.

Derudover indgår også beregninger af de kortsigtede og forventede langsigtede økonomiske konsekvenser af indsatsen. Analysen af de forventede langsigtede økonomiske konsekvenser er baseret på SØM-modellen, der er et beregningsværktøj, som bygger på viden fra tidligere forskning og analyser af effekter på det sociale område.