Hele Danmarks Familieklub #bedresammen
Udgivelsens forfattere:
- Maiken Pontoppidan
- Mette Thorsager Jensen
- Mette Friis-Hansen
- Julie Nygaard Solvang
- Josephine Ebba Thorup Arnfred
- Helle Hygum Espersen
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie
Hele Danmarks Familieklub er små, lokale fællesskaber, der bliver drevet af frivillige fra KFUM’s Sociale Arbejde, FDF og KFUM-Spejderne. I familieklubben mødes syv til ni familier med en gruppe frivillige hver anden uge til samvær, spisning og leg. Familieklubberne har til formål at skabe fællesskaber mellem ressourcestærke og sårbare børnefamilier. Fællesskabet skal bidrage til at styrke sårbare børn og unges muligheder for at bryde den negative sociale arv ved at styrke familiernes muligheder for at bruge egne ressourcer i fællesskabet med andre familier. Projektet er hovedsageligt finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond, der også finansierer denne evaluering.
VIVEs evaluering har undersøgt effekten af Hele Danmarks Familieklub. Vi har set på,hvordan familieklubberne fungerer i praksis, og hvordan forældre og frivillige oplever at være en del af Hele Danmarks Familieklub.
De fleste er rigtig glade for at komme i familieklubben
Den typiske deltager i familieklubben er en kvinde på 37 år med to mindre børn. En del deltagere er enlige, og 1 ud af 4 står uden for arbejdsmarkedet. Familieklubdeltagerne har i gennemsnit været syv gange i familieklub før covid-19 og 3,2 gange efter covid-19.
Langt de fleste forældre og børn er rigtig glade for at komme i familieklubben. 3 ud af 4 angiver, at de har det godt med hinanden i klubben, at de bliver lyttet til, og at de føler, de kan bidrage med noget. Familierne fremhæver særligt fællesskabet, det sociale, samværet, netværk, sammenhold, maden, aktiviteter og hygge med børn samt friluftsliv. Omkring halvdelen af familierne oplever desuden, at de kan tage vaner fra familieklubben med hjem og blive inspireret til nye lege, aktiviteter og madretter. For knap halvdelen af forældrene er det lykkedes at danne bekendtskaber i familieklubben, og hver tredje oplever, at deres barn har fået nye venner i familieklubben. 3 ud af 4 familier ønsker at fortsætte i næste sæson.
At deltage i familieklub har forskellig betydning, alt efter hvor sårbar familien er. For familier med et lille netværk kan familieklubben have en eksistentiel betydning i forhold til at føle sig set, mødt og anerkendt som menneske i et fællesskab. Mere ressourcestærke familier oplever i højere grad familieklubben som et hyggeligt bidrag til den lokale sammenhængskraft.
De frivillige er tilfredse og motiveres af at gøre en forskel
Hovedparten af de frivillige er ligeledes meget tilfredse med at være frivillige i Hele Danmarks Familieklub. De er særligt motiveret af, at det er sjovt, og at de er med til at hjælpe andre eller gøre en forskel. Mange af de frivillige oplever et godt sammenhold i teamet og glædes ved at se familierne blive styrket. Lidt mere end halvdelen af de frivillige vil fortsætte som frivillig, og 3 ud af 4 føler, at familierne har udbytte af at komme i familieklubben.
Små effekter af at deltage i familieklub
Rapporten har analyseret udviklingen hos de deltagende familier fra opstart i familieklubben og seks måneder frem. Familierne er blandt andet blevet målt på trivsel, mestringsevne, selvværd, tilfredshed i forældrerollen, stress og hyppigheden af konflikter. På samme måde er udviklingen også målt for en kontrolgruppe, der overvejende består af familier på venteliste.
Når vi sammenligner udviklingen over tid for de to grupper, finder vi overordnet kun få og små effekter af at deltage i en familieklub. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne er en gennemsnitsbetragtning, og at den enkelte forælder eller det enkelte barn kan have oplevet positive eller negative effekter af deltagelsen, uanset hvad det samlede resultat er.
Der er dog nogle områder, hvor der kan være mindre effekter af at deltage i en familieklub. Når vi undersøger effekten af familieklub på alle familier – både sårbare og ikke sårbare – finder vi, at forældre, der deltager i familieklub føler sig mere tilpasse i legen med deres barn, at de har mindre brug for hjælp til leg, og at barnet har lidt sværere ved at få nye venner i forhold til kontrolforældrene. Dette går igen, når vi udelukkende ser på de sårbare familier.
Data tyder på, at de mest sårbare oplever en større effekt
Vi finder desuden små tegn på, at forskellige grupper af familier oplever forskellige effekter af familieklub. For eksempel ser vi tegn på, at sårbare forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, oplever en større effekt af familieklub, end sårbare forældre, der er i arbejde eller uddannelse. Vi ser også tegn på en større effekt for familier, der deltager flere gange. Dette gælder i begge tilfælde kun for enkelte udfald.
Covid-19 spiller ind på forældrestress og antal nære venner
I forhold til covid-19 finder vi, at familier, der har deltaget i familieklub efter covid-19 har oplevet en stigning i forældrestress mens familier, der har deltaget i familieklub før covid-19 har oplevet en reduktion i forældrestress. Vi finder desuden en positiv effekt af familieklub i forhold til hvorvidt barnet har én eller flere nære venner efter covid-19, men ingen effekt før covid-19.
Metode
Rapporten bygger på
- spørgeskemabesvarelser fra 352 familier, heraf 277 sårbare og 75 ikke-sårbare familier, der enten har deltaget i en familieklub eller har været kontrolfamilie, fx ved at være på venteliste
- spørgeskemabesvarelser fra 142 frivillige fra 63 forskellige familieklubber
- interviewdata fra 91 frivillige ledere
- interviewdata fra 15 forskellige familier, der har deltaget i familieklub.
Udgivelsens forfattere
- Maiken PontoppidanMette Thorsager JensenMette Friis-HansenJulie Nygaard SolvangJosephine Ebba Thorup ArnfredHelle Hygum Espersen
Om denne udgivelse
Finansieret af
KFUM’s Sociale Arbejde / Den A.P. Møllerske StøttefondUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd