Handicap og beskæftigelse 2021
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Socialområdet
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse
En bred politisk aftale fra 2018 har som målsætning, at flere personer med et større handicap skal komme i beskæftigelse frem mod 2025. Det kan enten være i ordinært job eller i fleksjob.
I denne undersøgelse har vi kortlagt, hvordan beskæftigelsen i 2021 så ud for personer med handicap, og hvordan den har udviklet sig siden 2008. Undersøgelsen belyser også jobsøgning og sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Endelig afdækker undersøgelsen, hvad der karakteriserer beskæftigelsen for personer med handicap i både fleksjob og ordinære job.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt VIVE gennemføre undersøgelsen. Den skal bidrage med viden, der kan være med til at forbedre beskæftigelsessituationen for personer med handicap.
Undersøgelsen er en del af satspuljeaftalen for 2019 og er den tredje af en række årligt tilbagevendende analyser af handicap og beskæftigelse. De to første udkom i henholdsvis november 2020 og september 2021.
Resultater
I 2021 angav næsten hver fjerde 16-64-årige at have et handicap. Det svarer til flere end 800.000 personer. Cirka 300.000 af dem anfører, at de har et større handicap.
Mindste beskæftigelsesgab og laveste andel uden for arbejdsstyrken siden 2008
61 procent af personerne med handicap er i 2021 i beskæftigelse mod 86 procent af personerne uden handicap. Den tilsvarende andel for personer med større handicap er 39 procent. Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er således på 25 procentpoint og er det mindste gab i perioden fra 2008 til 2021.
35 procent af personerne med handicap står i 2021 uden for arbejdstyrken. Blandt personer med større handicap drejer det sig om 58 procent. Også disse andele er de mindste i perioden 2008-2021. At stå uden for arbejdsstyrken betyder i denne undersøgelse, at man hverken er i beskæftigelse eller aktivt har søgt job inden for fire uger og kan begynde at arbejde inden for to uger.
Udviklingen i tallene kan dog være påvirket af, at angivelserne af, om man har et handicap – som det er opgjort i undersøgelsen – ser ud til at have ændret sig siden 2008. Således har der været en stigende andel af personer, der angiver at have et mindre handicap. Og da denne gruppe har højere beskæftigelse end gruppen med større handicap, kan det have bidraget til den opgjorte beskæftigelsesfremgang.
Personer med handicap har mere gavn af uddannelse
Personer med handicap har mindre uddannelse end personer uden handicap. Uddannelse øger sandsynligheden for beskæftigelse både for personer med og personer uden handicap. Men den positive sammenhæng mellem de to ting ser ud til at være mest udtalt for personer med handicap: Et stigende uddannelsesniveau forklarer 30 procent af stigningen i beskæftigelsesandel fra 2008 til 2021, når det gælder personer med handicap, mod kun 19 procent, når det gælder personer uden handicap.
Mange i fleksjob oplever barrierer for jobmobilitet
15 procent af de beskæftigede med handicap har et fleksjob, og markant flere af dem oplever, at deres handicap udgør en barriere for jobmobiliteten, end tilfældet er blandt dem, der har et ordinært job. For eksempel anfører 57 procent af dem i fleksjob, at deres helbredsproblem eller handicap har hæmmet deres mulighed for at skifte til et job i en anden branche eller på et andet fagområde. Den tilsvarende andel for de beskæftigede med handicap i ordinære job er 20 procent.
Metode
Undersøgelsen bygger primært på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i fjerde kvartal 2021 blandt næsten 11.500 respondenter, der indgår i Arbejdskraftundersøgelsen. Disse data er koblet med tilsvarende spørgeskemadata for udvalgte år i perioden 2008-2020. Derudover trækker undersøgelsen på registerdata.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering