Grades and Employer Learning
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse
Gode karakterer under uddannelsen er ofte ensbetydende med en god start på arbejdsmarkedet. Denne sammenhæng kan både afspejle, at man mestrer et fag bedre end en, der har fået en lavere karakter, men højere karakterer kan også medføre en bedre start på arbejdsmarkedet, alene fordi det sender et bedre signal, og man derfor får en bedre start på karrieren.
Tre forskere fra VIVE har undersøgt karakternes betydning på arbejdsmarkedet. I forbindelse med karakterreformen i 2007 blev alle studerendes karakterer omregnet fra den gamle 13-skala til den nye 7-trinsskala. Fordi 7-trinsskalaen har færre trin, så kan to forskellige karakterer på 13-skalaen blive lagt sammen til den samme karakter på den nye skala. Det vil sige, at studerende, der i gennemsnit burde være lige dygtige, pludselig har fået et højere eller lavere karaktergennemsnit, alt afhængigt af kombinationen af deres karakterer. Forskerne fra VIVE har undersøgt, om denne variation i gennemsnittet påvirker lønnen på arbejdsmarkedet.
Studerende, der fik et højere karaktergennemsnit efter reformen, fik højere løn i de første 2 år efter endt uddannelse. Hvis man sammenligner to studerende med samme snit inden reformen, men som omregnet til den nye skala henholdsvis får 7 og 8 i gennemsnit, vil den ene få cirka 10 procent højere løn end den anden. Efter 5 år er der dog ikke længere en forskel på lønnen, hvilket tyder på, at arbejdsgivere justerer lønnen efter, hvor dygtige medarbejderne faktisk er.
Anbefalinger:
Vores undersøgelse viser, at karakterer på kort sigt signalerer over for arbejdsgiveren, at den nyuddannede er dygtig, men at arbejdsgiverne relativt hurtigt lærer om medarbejdernes færdigheder. Det tyder på at
I debatten om, hvordan vi bruger karakterer, er det vigtigt at tage højde for, at karakterer ikke kun er et incitament til at lære mere for at få gode karakterer, men det kan også påvirke, hvad og hvor meget man lærer. Det store fokus på karakterer kan skabe uheldige incitamenter til at vælge fag og uddannelse efter at få højest mulige karakterer i stedet for at vælge det, der passer bedst til ens evner og interesse. Hvis karakterer har en stor signalværdi på arbejdsmarkedet, så kan det føre til et stort fokus på at få gode karakterer frem for at fokusere på at lære.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Danmarks Frie ForskningsfondPubliceret i
Journal of Labor Economics