Genhusning af lejere i kondemnable boliger

Hidtil har vi ikke i Danmark haft systematisk viden om omfanget af genhusninger af lejere i kondemnable boliger – det vil sige boliger, der er i så ringe stand eller så sundhedsskadelige at bo i, at de skal rives ned. Vi har heller ikke haft systematisk viden om, hvad der kendetegner de husstande, der bliver genhuset. Der findes nemlig ikke centralt indsamlede data på området.

Derfor har Bolig- og Planstyrelsen bedt VIVE foretage en dataforespørgsel hos en lang række kommuner. Det har resulteret i oplysninger om genhusede borgere i forbindelse med kondemnering fra 20 kommuner.

Undersøgelsen har afdækket tre hovedspørgsmål:

• Hvad karakteriserer de genhusede beboere og deres familier i forhold til sammensætningen af husstand, socioøkonomiske forhold og social udsathed?
• Hvordan ser de genhusede familiers flyttehistorik og boligkarriere ud i perioden omkring deres genhusning?
• Modtager flere af borgerne i de genhusede familier kommunale velfærdsydelser efter genhusningen end før genhusningen?

Resultater

Socialt og økonomisk udsatte: Hver anden af de genhusede i alderen 18 til 64 år har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Hver fjerde har enten ukendt uddannelse eller har ikke færdiggjort grundskolen. Kun 4 procent har en videregående uddannelse sammenlignet med 30 procent i befolkningen.

Knap 25 procent af de genhusede 18-64-årige er i beskæftigelse, hvor den tilsvarende andel i befolkningen er 70 procent. Hver femte genhusede beboer modtager førtidspension. Tre ud ti modtager kontanthjælp, og flere end hver tiende står helt uden for arbejdsstyrken.

34 procent af de genhusede husstande lever under fattigdomsgrænsen, mens det samme er tilfældet for 14 procent i befolkningen.

De genhusede beboere har relativt flere problemer med misbrug, flere psykiske lidelser og flere sigtelser eller domme for kriminalitet. Det er også en gruppe, der oftere har været anbragt uden for hjemmet og/eller modtaget forebyggende foranstaltninger end befolkningen generelt. Andelen af de genhusede børn, der har fået forebyggende foranstaltninger, er næsten også fire gange så stor som i befolkningen.

En sammensat gruppe: Halvdelen af de genhusede husstande består af én person, mens godt en fjerdedel af husstandene omfatter hjemmeboende børn. Gruppen af genhusede er typisk af dansk herkomst, men indvandrere er overrepræsenteret i forhold til befolkningen. En tredjedel af de genhusede beboere er under 18 år. Det vil sige, at en relativt stor andel af børn og unge har boet i boliger, der er så sundhedsfarlige, at der er givet forbud mod at bo i dem.

Flyttemobilitet: De genhusede har flyttet bolig mere end befolkningen generelt. Men omvendt er knap 25 procent ikke flyttet inden for de seneste tre år, hvor den tilsvarende andel i befolkningen blandt lejere er 50 procent. En ikke ubetydelig andel af de genhusede har altså boet i den bolig, de bliver genhuset fra, i mindst tre år.

En fjerdedel af de genhusede husstande har flyttet kommune, samtidig med at de flyttede ind i genhusningsboligen. Men seks ud af ti genhusede har boet i genhusningskommunen i tre år eller mere. Det indikerer, at de fleste genhusede borgere allerede kan være kendte i kommunen på det tidspunkt, de bliver genhuset.

Efter genhusningen: Knap otte ud af ti er blevet genhuset fra privat udlejede boliger. Hver femte af de genhusede husstande er flyttet ind i en almen bolig Der er en indikation af, at boligforholdene er forbedret efter genhusningen, idet andelen, der bor i almen bolig, er steget med 19 procentpoint, mens andelen i privat udlejning er faldet tilsvarende. Ligeledes er andelen, der modtager boligstøtte efter genhusningen, steget fra 25 til 35 procent.

Flere af de genhusede beboere modtog behandling for stofmisbrug, var hjemløse, modtog førtidspension, sygedagpenge, dagpenge, integrationshjælp eller kontanthjælp før genhusningen sammenlignet med efter genhusningen. De eneste ydelser, vi ser en stigning i, er anbringelser, behandlinger for alkoholmisbrug og servicelovsydelser – fraregnet udgifter til hjemløshed og stofmisbrugsbehandling. Der er således ikke noget, der peger på, at kommunerne får flere udgifter til velfærdsydelser til gruppen af genhusede borgere efter genhusningen.

Metode

Analyserne af husstande, der er blevet genhuset fra boliger, der vurderes for sundhedsfarlige til beboelse, er baseret på data fra 20 kommuner om genhusninger i de seneste fem år. Disse data er koblet med registerdata på de genhusede beboere.