Genåbning af børnehaver efter coronavirus/COVID19
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
VIVE har via et spørgeskema bedt børnehavelederne om at vurdere en række forhold omkring lukning og genåbning af børnehaver i forbindelse med coronavirus/COVID19. Undersøgelsen blev igangsat for at give mere nationalt dækkende perspektiver på, hvordan genåbningen af børnehaver er forløbet, og hvad læringen har været på baggrund af dette. Undersøgelsen er igangsat og finansieret af VIVE.
God sparring og støtte fra kommunale forvaltninger
Børnehavelederne oplever overordnet set, at de har fået støtte og sparring fra den kommunale forvaltning i forbindelse med udmøntningen af de nye retningslinjer for håndtering af coronavi-rus/COVID19. En del af lederne har dog også manglet støtte og sparring.
Børnenes trivsel påvirket positivt
Størstedelen af børnehavelederne mener, at børnenes trivsel har været påvirket positivt eller meget positivt i perioden med nedlukning og genåbning. Der er til sammenligning 2 % af le-derne, der mener, at børnenes trivsel har været påvirket negativt.
Nogle forandringer må gerne fastholdes permanent
Børnehavelederne har også svaret på, om der er nogle af ændringerne, de ønsker fastholdt i forbindelse med en mere normal drift af børnehaverne. Dette gælder især:
- Mindre børnegrupper
- Ændret praksis for aflevering
- Hygiejnefokus
- Øget udeliv
- Tilpasning af rammerne for afholdelse af møder.
Metode
Undersøgelsen er foretaget gennem et spørgeskema, der er besvaret af 110 børnehaveledere i juni 2020. Spørgeskemaet er udviklet af VIVEs konsulenter og kommenteret af interessenter på området. Desuden er spørgeskemaet pilottestet af to børnehaveledere.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd