Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen

Baggrund

Indførelse af gebyr er længe blevet diskuteret som en mulig måde at reducere patienters udeblivelse fra hospitalsaftaler. I 2011 besluttede den daværende regering at afprøve, om gebyr ved udeblivelser fra aftaler med sundhedsvæsenet kunne være med til at nedbringe udeblivelsesraten.

I 2014 udviklede Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (nu DEFACTUM) og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA, nu VIVE) et forskningsprojekt, der skulle belyse fordele og ulemper ved gebyr på udeblivelser i en dansk sammenhæng. Som en del af forskningsprojektet blev der forsøgsvist indført gebyr ved udeblivelser på to hospitalsafdelinger i Region Midtjylland: Radiologisk Afsnit, Regionshospitalet Silkeborg og Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Regionshospitalet Viborg.

Undersøgelsen omfatter en litteraturgennemgang, en organisationsanalyse og en analyse af patienters holdning til gebyrer. Denne rapport er slutrapporten, som sammenfatter konklusioner fra alle delanalyser i projektet.

Konklusion/resultater

Hovedkonklusion er, at et gebyr på 250 kroner ved udeblivelse fra en hospitalsaftale ikke vil have den store effekt på, hvor mange patienter der udebliver fra aftaler i det danske sygehusvæsen. Dette understøttes af anden videnskabelig litteratur, hvor der heller ikke genfindes nævneværdig effekt af gebyrer. Til gengæld findes der evidens for, at påmindelser til patienter i form af brev, telefon eller sms kan nedbringe antallet af udeblivelser.

Analysen af patienters perspektiv på gebyrer viser, at patienter, der ikke var udeblevet, var positive over for gebyr, men de understreger, at let adgang til at melde afbud eller ændre mødetidspunkt er vigtigt. Patienter, der var udeblevet på trods af information om gebyr ved udeblivelse, var også positive over for gebyr generelt, dog var cirka halvdelen af dem utilfredse med deres egen gebyropkrævning.

Ledelse og personale oplever, at udeblivelser medfører spildtid og spildte ressourcer, og gør det vanskeligt at leve op til produktivitetskrav og ventetidsgarantier. Men personalet er opmærksomme på at udnytte tomme tider ved at tage akutte patienter ind, indhente forsinkelser og udføre administrative opgaver, som alligevel skulle gennemføres på et andet tidspunkt. Spildtiden som følge af udeblivelser er derfor formentlig relativt begrænset. Den organisatoriske effekt af at indføre gebyrer er derfor primært, at personalet oplever en fornemmelse af retfærdighed, fordi patienter tildeles et ansvar for udeblivelser via gebyret.

Anbefalinger

På baggrund af undersøgelsen anbefales det ikke at introducere gebyr ved udeblivelse i det danske sygehusvæsen.

Der er imidlertid andre relevante initiativer, som har potentiale til at få endnu flere patienter til at møde op til deres aftaler i sygehusvæsenet. Dette kan være:

• Tiltag, som kan få patienterne til at huske deres aftaler. Det kan for eksempel være sms-påmindelser, medindflydelse på aftaletidspunktet, selvbookning og kortere ventetid mellem indkaldelse og mødetidspunkt.
• Tiltag målrettet de patientgrupper, som hyppigst udebliver (mænd, personer i alderen 20-40 år, personer, der havde fået indkaldelsen fra hospitalet mindst seks uger før mødetidspunktet, og særligt sårbare patienter).
• Tiltag, der gør det let og hurtigt at melde afbud og ændre tid for undersøgelse og behandling. Fx én e-mailadresse, sms-muligheder, app til afbud og ændring af tid, selvbetjening, digital bookning m.m.

Metode

Til undersøgelsen blev der igangsat forsøg med gebyr ved udeblivelse på to hospitalsafdelinger: Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Regionshospitalet Viborg og Radiologisk Afsnit, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. I en afgrænset periode modtog patienter et brev ved indkaldelse, hvor de blev orienteret om, at de ville blive pålagt et gebyr, hvis de udeblev fra aftalen.

Konsekvenserne af at indføre gebyr blev belyst ved en række delanalyser, der tilsammen bidrager til den bredest mulige afdækning af emnet. Delanalyserne har bl.a. fokus på omkostningseffektivitet samt patienter, ledelse og personales perspektiver. Der er gennemført:

• en systematisk litteraturgennemgang af videnskabelige litteratur vedrørende effekten af at indføre gebyrer
• en kortlægning af, hvem og hvor mange der udebliver på de to hospitalsafdelinger
• en analyse af patienters vurdering af gebyr ved udeblivelser baseret på spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview
• en organisationsanalyse baseret på observation og interview med ledelse og medarbejdere i de to afdelinger før og efter indførelse af gebyr
• en omkostningseffektivitetsanalyse.

Læs mere: Reduktion af udeblivelser og Defactums opgørelse over publiceringer på projektet