Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn

Vold og overgreb mod børn og unge kommer til udtryk på mange forskellige måder. Barnet eller den unge kan blive udsat for fysiske, psykologiske eller seksuelle overgreb i de nære relationer eller overvære vold i hjemmet. Nogle børn og unge udsættes også for seksuelle overgreb af personer uden for hjemmet. Overgrebene skaber utryghed og tab af velfærd hos børnene og kan have langvarige skadelige konsekvenser for dem.

Gennem de senere år er indsatsen på overgrebsområdet styrket betydeligt. Denne rapport er bestilt af Socialstyrelsen, og formålet er at præsentere opdateret viden om fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn og unge ud fra den nyeste forskningslitteratur. Dette vidensgrundlag kan ruste relevante fagpersoner til at få øje på udsatte børn og unge, så de får den bedst mulige hjælp og beskyttelse.  

Rapporten opsamler viden om, hvad man forstår ved fysisk vold og seksuelle overgreb. Den beskriver omfanget af vold og seksuelle overgreb, hvilke risikofaktorer der er for at blive udsat herfor, hvilke tegn man kan være opmærksom, når man opsporer de udsatte børn og unge, samt hvilke konsekvenserne disse overgreb kan have.

Resultater

Hvad er fysisk vold og seksuelle overgreb?

Efter Børnekonventionen og den danske lovgivning er børn beskyttet mod fysisk vold og seksuelle overgreb. Mens de officielle definitioner afgrænser ”fysisk vold” til relationer, hvor nogen har barnet i deres varetægt, omfatter området for seksuelle overgreb også andre typer relationer. Det kan være jævnaldrende eller voksne, som barnet kender, men det kan også være fremmede personer. ”Seksuelle overgreb” er derfor et paraplybegreb, som dækker over forskelligartede hændelser og situationer.  

Hvad er omfanget?

Flere undersøgelser tyder på, at færre børn i dag bliver slået af deres forældre i forhold til tidligere. Alligevel har omkring hver sjette danske ung været udsat for fysisk vold af forældrene i det seneste år. I de fleste tilfælde er der tale om en engangsepisode. Skønsmæssigt bliver ca. 5 procent udsat for langvarig og/eller mere alvorlig vold.

20 procent af alle unge har oplevet uønskede seksuelle hændelser. Der er 6 procent, som har oplevet et (forsøg på) samleje, uden de ønskede det. Flere skandinaviske undersøgelser viser, at krænkeren bag de uønskede seksuelle hændelser oftest er en anden jævnaldrende ung uden for familien. Seksuelle overgreb inden for familien forekommer sjældnere. Flere undersøgelser tyder på, at omkring 1,5 procent har oplevet, at nære familiemedlemmer har forgrebet sig på dem (incest). Krænkeren er da hyppigst et mandligt familiemedlem.

Hvad er risikofaktorer?

Ingen enkeltstående faktor kan forklare, hvorfor nogle forældre mishandler deres børn. Udenlandske undersøgelser viser, at centrale risikofaktorer for børnemishandling knytter sig til forældrekarakteristika som begrænset uddannelse, en historie med misbrugsproblemer, psykiske lidelser eller antisocial adfærd og kriminalitet. Men også andre forhold hos forældre kan øge risikoen for, at barnet bliver mishandlet. Det kan for eksempel være barndomserfaringer med mishandling, særlige personlighedstræk eller involvering i partnervold. Undersøgelser viser også, at næsten uanset, hvilken mishandlingsform der er tale om, stiger risikoen for børnemishandling med antallet af risikofaktorer.

Det er overordnet set de samme sociale karakteristika, som øger risikoen for, at børn og unge bliver udsat for alvorlig eller langvarig fysisk vold og seksuelle overgreb. Køn fremstår dog som en væsentlig undtagelse, idet det at være en pige er en væsentlig risikofaktor for at blive udsat for seksuelle overgreb.

Hvilke tegn udviser udsatte børn?

For at kunne opspore og give udsatte børn og unge relevant støtte, er det vigtigt at reagere på de tegn og reaktioner, som børn og unge kan udvise. Der kan både være fysiske tegn samt adfærdsmæssige, psykiske og sociale reaktioner.

Flere unaturlige fysiske tegn kan indikere, at barnet eller den unge er udsat for fysisk vold. Det kan for eksempel være blå mærker, brandmærker eller bidemærker. Ofte er det ikke muligt at identificere fysiske skader på seksuelle overgreb. Det kræver, at barnet bliver undersøgt akut, efter at overgrebet har fundet sted.

Der er flere sammenfald mellem de adfærdsmæssige, psykiske og sociale reaktioner, som kan være tegn på fysisk vold og seksuelle overgreb. Det hænger sammen med, at disse tegn ofte ikke er specifikke for disse to voldsformer, men også kan være udtryk for andre former for vold, forsømmelse eller generel mistrivsel. De adfærdsmæssige reaktioner kan for eksempel være aggressiv adfærd, angst, depression eller selvskade.

Hvad er konsekvenserne?

Det er veldokumenteret, at børnemishandling kan sætte skadelige spor langt op i tilværelsen. Alvorsgraden, hyppigheden og varigheden af den mishandling, børn udsættes for, hænger sammen med risikoen for negative skadevirkninger. Individer, der som børn har været eksponeret for fysisk vold eller seksuelle overgreb, har eksempelvis en øget risiko for depression, angstlidelser (herunder PTSD), spiseforstyrrelser eller kan udvise selvmordsadfærd.

Viden kan hjælpe fagfolk

Resultaterne fra vidensopsamlingen kan anvendes til at klæde fagfolk på til bedre at forstå, hvad fænomenerne ’fysisk vold i nære relationer’ og ’seksuelle overgreb’ dækker over. Ud over forståelse for begreberne vil vidensopsamlingen også hjælpe fagfolk med bedre at kunne genkende reaktionerne hos ofrene, så de hurtigere kan sætte ind med den rette hjælp. På sigt kan det være med til at forebygge skadelige konsekvenser senere i børnenes liv.

Metode

Vidensopsamlingen er funderet på eksisterende forskningslitteratur. På baggrund af internationale oversigtsværker, forskningsreview, metaanalyser samt skandinaviske undersøgelser redegør rapporten for, hvad det indebærer at være udsat for fysisk vold i hjemmet eller være udsat for seksuelle overgreb.