Frikommuneforsøg bør (også) forstås ud fra en innovationsdoktrin

Der mangler en dynamik i den offentlige sektor, som fremmer nye velfærdsløsninger.

Sådan lyder den centrale problemforståelse i den innovationsdoktrin, som bliver præsenteret i den videnskabelige artikel ”Frikommuneforsøg bør (også) forstås ud fra en innovationsdoktrin”.

Artiklen er skrevet af Ulf Hjelmar, professor MSO i VIVE, og Mads Leth Jakobsen, vicecenterleder fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. De argumenterer for, at frikommuneforsøgene har en innovative kerne, der ikke kan forstås fuldt gennem de klassiske strømninger inden for offentlig forvaltning. Den nye doktrin kan blive en linse, som beslutningstagere kan bruge til at udvikle den offentlige sektor.

Der er en lang dansk og nordisk tradition for frikommuneforsøg, hvor kommuner får undtagelser fra lovgivningen, så de kan eksperimentere med nye velfærdsløs­ninger. De klassiske styringsparadigmer, bureaukrati, New Public Management og New Public Governance, indfanger nogle elementer i frikommuneforsøgene, men ikke alle.

Frikommuneforsøgene bliver italesat som et opgør mod bureaukrati, men de erstatter ikke regler og hierarki, de gør dem snarere smidigere. De baserer sig også på centrale styringselementer fra NPM-doktrinen. Det sker ved særligt fokus på effektive løsninger og brugen af resultatmålinger. Samtidig er der fokus på medarbejdernes faglig­hed og udviklingen af nye løsninger på tværs af organisatoriske skel, hvilket er centrale elementer af New Public Governance.

Der er dog også centrale elementer i frikommuneforsøgene, som ikke bliver indfanget af de klassiske doktriner. Det er især samspillet mellem det centrale og det decentrale niveau samt det stærke fokus på at skabe dynamik og innovation i velfærds­produktionen.

Argumentet i artiklen er, at disse elementer og deres potentiale kan forstås ud fra en innovationsdoktrin. Den erstatter altså ikke de klassiske styringsdoktriner, men kan være et værdifuldt supplement.

Innovationsdoktrinen anbefaler, at der bliver skabt rammer, der ansporer til nytænkning, og gør det muligt at tage risici. Samtidig er der brug for styring, der sikrer, at innovative løsninger bliver spredt i den offentlige sektor. Tankegangen fra innovationsdoktrinen kan være med til at skabe mere dynamik i offentlige bureaukratier og mere faglig mening og motivation hos medarbejderne i offentlige organisationer, der er orienterede mod New Public Management.