Forskere: Disse spørgsmål skal besvares, hvis vi skal sikre nok læger i almen praksis

I den netop offentliggjorte aftale om en sundhedsreform står der, "at der skal være praktiserende læger nok i hele landet”, og der er en politisk målsætning om 6.500 speciallæger i almen medicin i Danmark i 2035.

Det er en fornuftig og nødvendig målsætning i lyset af den aktuelle udfordring med lægedækning i almen praksis og de samtidige ambitioner om at styrke det nære sundhedsvæsen.

Det er samtidigt en ambitiøs målsætning, som vil kræve, at der uddannes flere speciallæger i almen medicin, og at dem, der er uddannet, finder vej til almen praksis og finder det attraktivt at blive der.

En målrettet indsats for at sikre nok læger i almen praksis kræver, at vi ved, hvor der skal sættes ind. Vi er nødt til at vide, hvad der får flere nyuddannede almenmedicinere til at til- eller fravælge almen praksis. Og mindst lige så relevant, hvorfor nogle vælger at forlade almen praksis igen efter nogle år.

Derfor er det glædeligt, at der i Sundhedsreformen igangsættes en undersøgelse af almen medicineres karrierevalg og -veje. Men hvad skal en sådan undersøgelse indeholde? Vi vil her give vores bud.

Vi ved mere om indgang end afgang

Tidligere undersøgelser viser, at følgende forhold gør almen praksis tiltrækkende for yngre læger: arbejdsforhold, en helhedsorienteret og patientcentreret tilgang, arbejdet i en mindre organisation og livet som selvstændig.

En relativt stor del af uddannede speciallæger i almen medicin ender imidlertid med at arbejde andre steder end i almen praksis.

De har af en eller anden grund valgt andre karriereveje, og i modsætning til yngre lægers motivation for at vælge specialet til så ved vi ikke, hvorfor de vælger arbejdet i almen praksis fra; hvornår i deres karrieforløb finder de på noget andet at lave og ikke mindst hvorfor.

Som det er nu, har vi kun kvalificerede gæt at holde os til.

Vi ved mere om de yngre end de ældre

Gennemsnitsalderen blandt praktiserende læger er stigende, og i 2020 kunne PLO desuden vise, hvad de betegnede som en ’bekymrende stigning i afgangen blandt de ældre læger’.

Hvis målsætningen om flere læger i almen praksis skal lykkes, så skal de læger, der allerede er i branchen, fastholdes – og helst til de rammer pensionsalderen.

Fra en undersøgelse foretaget i Region Sjælland ved vi, at reduceret arbejdspres, tid til patientrelateret arbejde og færre pligter som for eksempel vagtlægearbejde kan være med til at holde dem fast.

Der er i høj grad behov for, at denne viden udbygges som et bidrag til at udvikle nogle kvalificerede bud på, hvordan almen praksis forbliver attraktiv i et helt karriereforløb.

Behov for ny organisering af almen praksis?

Undersøgelsen af rekruttering og fastholdelse i almen praksis bør også interessere sig for, hvordan almen praksis er organiseret.

Den nuværende (gængse) model indebærer, at man som læge køber og dermed binder sig både til ét område og til én arbejdsplads. Derudover er det en organisationsform, der indebærer opgaver som ledelse, organisering og administration.

Flere undersøgelser tyder på, at livet som selvstændig både er motiverende og en forventet fremtidsudsigt for mange yngre læger under uddannelse i almen medicin, men det er ikke den primære drivkraft for alle.

Vi skal have en model for almen praksis, der understøtter kvalitet, kontinuitet og samarbejde med resten af det nære sundhedsvæsen, men vi er også nødt til at være åbne for betydningen af den nuværende organisering, og hvad den betyder for at tiltrække og fastholde læger, som har præferencer for faget, men ikke nødvendigvis for de nuværende organisationsformer.

Hvad med finansiering?

Udbygning af almen praksis er vigtig og rigtig, men hvis det rent faktisk lykkes, så vil det indebære en betydeligt større finansiering til almen praksis.

I den nuværende situation, så kan denne finansiering kun tages fra hospitalerne. Dermed bør en kommende udbygning også drøfte, hvilke opgaver, som almen praksis skal overtage fra hospitalerne, så økonomien i det samlede sundhedsvæsen hænger sammen.

Opgavedrøftelser med fokus på fagligt indhold og udvikling vil desuden være centralt for den faglige identitet og stolthed i almen praksis og derfor også et spørgsmål, som bør indgå i relation til rekruttering og fastholdelse.