Forebyggelse af spiseforstyrrelser hos unge

I 2017 blev projektet VærDig iværksat. VærDig er knyttet til headspace-centre under den frivillige organisation Det Sociale Netværk.

VærDig er et tilbud om anonyme samtaler til unge, der udviser tegn på begyndende mistrivsel, har store udfordringer med krop, kost og motion, og dermed er i risiko for at udvikle egentlige spiseforstyrrelser. De unge, der får samtaler i VærDig, er typisk unge, der er utilfredse med eller har overdrevet fokus på deres egen krop, oplever, at de spiser for meget eller for lidt, eller dyrker overdreven motion – adfærd, som kan være tegn på begyndende spiseforstyrrelser. Formålet med projekt VærDig er således gennem samtaler at forebygge, at unge udvikler en spiseforstyrrelse og at forebygge udviklingen af alvorlige psykiske problemer hos unge, som kan være en barriere for, at de unge får en ungdomsuddannelse og et godt voksenliv.

Den frivillige forening Det Sociale Netværk har bedt VIVE om at undersøge virkningen af de unges samtaler i VærDig. Følgende tre spørgsmål søges besvaret i undersøgelsen:

1. Hvad karakteriserer de unge, der søger hjælp?
2. Hvilke udfordringer ønsker de unge især hjælp til?
3. Hvad er virkningen af de unges deltagelse i VærDig?

Hvad karakteriserer de unge, der søger hjælp?

De unge, der søger hjælp i VærDig, udviser i større udstrækning tegn på psykisk mistrivsel, end børn og unge i almindelighed. De unge i VærDig har oftere en psykiatrisk diagnose, bruger oftere sundhedssystemet, udviser lavere trivsel i folkeskolen end andre unge og har oftere modtaget forebyggende foranstaltninger. Deres fædre har oftere fået en psykiatrisk diagnose og har oftere end andre unges fædre været gennem en skilsmisse. Lidt over halvdelen af de unge i VærDig har tidligere fået hjælp for deres aktuelle udfordringer hos en psykolog eller psykiater eller i en kommunal eller regional indsats over for unge med spiseforstyrrelser. Relativt få unge med anden etnisk baggrund end dansk får samtaler i VærDig.

Hvilke udfordringer ønsker de unge især hjælp til?

De temaer, som de unge i VærDig særligt ønsker at tale med VærDig-rådgiverne om, er deres syn på sig selv, deres spisevaner, og deres sociale relationer, først og fremmest til deres forældre. De unge er især utilfredse med deres krop, føler sig for tykke, har tit har ondt i maven eller i hovedet, og de oplever, at de har størst selvkontrol, når de faster og begrænser deres spisning. Interview med de unge bekræfter billedet af unge med udfordringer med en længere forhistorie og med brud i familien. De unge fortæller, at de tidligt i deres liv har fået bemærkninger om, at de var for tykke, og at deres forældre har haft stort fokus på mad og slankekure.

Hvad er virkningen af de unges deltagelse i VærDig?

VIVE har som en del af undersøgelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i VærDig. I alt 202 unge i VærDig besvarede spørgeskemaet. Blandt de unge, der besvarede spørgeskemaet, angiver langt de fleste unge (90%), at samtalerne er en hjælp, og lige så mange unge vil gerne have flere samtaler eller vil vende tilbage, hvis de igen får problemer.

VIVE har også interviewet 19 unge, og de beretter blandt andet, at de har fået mere styr på deres dårlige spisevaner, de har taget mere på, og deres sociale relationer er styrket, ligesom de oplever, at de trives bedre psykisk. Det har især været en hjælp med en lyttende voksen, der kunne sætte ord på deres udfordringer og støtte dem i at finde løsninger på deres problemer.

Endelig har VIVE på baggrund af registerdata fundet, at de unge i VærDig i 2018 i lige så høj grad er i uddannelse som unge i almindelighed, men de unge bruger fortsat flere sygesikringsydelser – først og fremmest ved egen læge – end andre unge. Dette gælder især for de helt unge 12-15-årige og de lidt ældre unge over 18 år.

Metode

VIVE har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i VærDig, som fik samtaler i perioden efteråret 2017 frem til slutningen af 2018. 202 unge, svarende til 60 procent af de adspurgte i 2018, besvarede spørgeskemaet. Idet vi ikke har informationer om de unge, der ikke besvarede spørgeskemaet, har det ikke været muligt at lave en egentlig bortfaldsanalyse, og derfor kan vi ikke vide, om svarene er repræsentative for alle de unge, som fik samtaler i VærDig i samme periode. Blandt de 202 unge, der besvarede spørgeskemaet, er der gennemført en registerundersøgelse for de 175 unge, som angav deres CPR-nummer i spørgeskemaundersøgelsen. Desuden har vi interviewet 19 unge i VærDig samt 12 ledere og rådgivere i udvalgte headspace-centre.