Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder

Hvis forældre, der ikke bor sammen, har svært ved at samarbejde om deres børn, kan de henvende sig til det familieretlige system. Her kan de for eksempel få hjælp til selv at indgå aftaler eller få en juridisk afgørelse om børnenes bopæl, samvær, eller om hvem der skal have forældremyndighed over børnene. Det familieretlige system består af Familieretshuset, der er statsligt, og familieretterne, der hører under domstolene.

I april 2019 blev området reformeret, hvilket blandt andet betød oprettelse af Familieretshuset og nedlæggelse af Statsforvaltningen. Desuden blev familieretterne etableret. Reformen skal sikre et stærkere fokus på børnenes behov samt en bedre inddragelse af børnene i sagsforløbet og gøre forældrene bedre i stand til selv at håndtere deres indbyrdes samarbejde. Derudover skal reformen sikre, at familierne i det familieretlige system i højere grad møder enkle og forudsigelige forløb, der er tilpasset familiernes behov.

Denne rapport viser, hvem der opsøger det familieretlige system, og i hvilket omfang der er sket ændringer i sagsbehandlingen, forældres tilfredshed med sagsbehandlingen samt forældres samarbejde og børns og forældres trivsel efter mødet med det familieretlige system. Der er tale om en foreløbig måling, som indgår i den samlede evaluering af reformen af det familieretlige system, der forventes at udkomme i slutningen af 2024.

Resultater

Familier i kontakt med Familieretshuset har det sværere end andre, ikke-samboende familier. Rapporten viser at, relativt mange ikke-samboende familier i årene efter deres samlivsbrud er i kontakt med Familieretshuset, samt at kontakten med Familieretshuset ofte sker flere år, efter at samlivsbruddet har fundet sted. Blandt alle forældrepar, der gik fra hinanden i 2019, finder vi således godt en femtedel, der frem til 2022 har haft et møde i Familieretshuset om enten barnets samvær, barnets bopæl eller forældremyndigheden over deres barn. Og vi ser, at 57 procent af dem, der i 2022 havde en sag i Familieretshuset, var gået fra hinanden mindst 4 år før den aktuelle sag.

De forældre, der får behandlet en sag i Familieretshuset, har gennemsnitligt mindre uddannelse, færre penge og er i mindre grad i beskæftigelse end andre, ikke-samboende forældre. Derudover har forældrene i højere grad haft psykiske helbredsproblemer og er i højere grad dømt for kriminalitet. Året før familierne er i kontakt med Familieretshuset, er der kommunale underretninger på 22 procent af børnene i de familieretlige sager mod 10 procent af børn i andre, ikke-samboende familier. Undersøgelsen viser således, at familierne i det familieretlige system kan have mange udfordringer, der kan spænde ben for et godt samarbejde og nære de indbyrdes konflikter.

Mere og bedre børneinddragelse, men relativt få forældre oplever forbedringer i samarbejde og hverdagsliv

I de år Familieretshuset har eksisteret, er der sket en stor stigning i andelen af børn, der inddrages i deres forældres sagsforløb i Familieretshuset via for eksempel en børnesamtale. I 2019 blev 24 procent af de 6-17-årige børn således inddraget direkte i sagsforløbet, mens det samme gjorde sig gældende for 50 procent i 2022. Parallelt med den øgede brug af børneinddragelse ser vi også en stigende tilfredshed med børneinddragelsen blandt forældrene. Før reformen var 18 procent af forældrene således enige i, at deres barn var blevet passende inddraget i sagen, mens det samme gjaldt for 32 procent i 2022.

Omtrent hver sjette forælder angiver, at der er sket forbedringer i forældresamarbejdet som følge af det familieretlige forløb, mens cirka en fjerdedel oplever, at børnenes hverdag er forbedret. Dette billede har været nogenlunde det samme i hele undersøgelsesperioden, og bedre børneinddragelse er således ikke ensbetydende med, at forældrene samtidig oplever et bedre forældresamarbejde eller et bedre hverdagsliv for børnene.

Samværsforældre fortsat mindst tilfredse

Samværsforældre, der oftest er mænd, er langt mindre tilfredse med den familieretlige sagsbehandling end bopælsforældre, der oftest er kvinder. Dette mønster har eksisteret i hele undersøgelsesperioden og ses for eksempel ved, at 33 procent af bopælsforældrene oplever, at forløbet i Familieretshuset har bidraget til et bedre hverdagsliv for børnene mod 17 procent af samværsforældrene.

Metode

Undersøgelsens resultater bygger på tre kvantitative datakilder: sagsbehandlingsdata i forældreansvarssager fra Familieretshuset og Statsforvaltningen, registerdata fra Danmarks Statistik  og spørgeskemadata indsamlet blandt forældre, der har været til møde i en forældreansvarssag i Statsforvaltningen i 2018 eller i Familieretshuset i 2019-2022. Spørgeskemaet er udsendt til i alt 14.198 forældre i forskellige sager og besvaret af 5.739.