Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet

Konklusion

Det har en afgørende betydning for forebyggelse af kriminalitet blandt unge, når forældrene og de unge selv inddrages aktivt i indsatsen. KORAs undersøgelse fremhæver familierådslagning og forældrenetværksgrupper som lovende indsatser, der er billige og lette at implementere.

Ved forældres og unges deltagelse i familierådslagning er gevinsterne bl.a., at det er de unge og forældrene, der selv bestemmer, hvilke problemer der skal findes løsninger på, og at det er dem selv, der finder løsninger på problemerne. De oplever dermed et stort ejerskab til de løsninger, de har fundet frem til sammen med deres netværk.

Ved forældrenes deltagelse i forældrenetværksgrupper er det bl.a. en gevinst, at forældrene får kontakt til de andre forældre til de unge, som deres barn ”hænger ud med”. Sammen med de andre forældre finder de ud af, hvordan de kan få ”styr på” ungegruppen. Det resulterer i, at ungegruppen, som ”hænger ud” sammen og pjækker fra skole, langsomt opløses.

5 forældreindsatser, der forebygger

KORA har identificeret fem typer af inddragende indsatser med forebyggende effekt:

1. Familieråd/familierådslagning

I familierådslagningen er det familien selv, som finder en løsning på den unges problemer. Det sker uden deltagelse fra deres eventuelle socialrådgiver eller andre fra de offentlige myndigheder. Familien skal finde ressourcer i eget netværk. De oplever derfor et stort ejerskab til de løsninger, de sammen har fundet frem til. Løsningerne bliver derfor lettere og hurtigere at implementere.

Effekten af indsatsen viser sig ved, at de unge, hvor en anbringelse uden for hjemmet er drøftet som en mulig løsning, i stedet anbringes hos slægtninge eller venner i familiens netværk. I de familier, hvor den unge er anbragt som et resultat af familierådslagningen, sker det ofte, at de unge hjemgives til forældrene.

2. Forældretræning

Målet er at styrke forældrenes forudsætninger for at skabe en tydelig ramme for deres forventninger til deres barns adfærd. Det sker fx gennem adfærdsregulerende programmer, hvor forældrene trænes i at styrke de unges positive adfærd og udøve sanktioner over for de unges negative adfærd.

I forældretræningsprogrammerne deltager forældrene, men de involveres ikke i indsatsens udformning sådan som ved familierådslagning. Der opnås en positiv effekt fx i Behavioural Parent Training (BPT), som kommer til udtryk i, at de unges adfærd ændres i en positiv retning. Effekten af forældretræning styrkes desuden, når den anvendes i kombination med andre indsatser, fx familieterapi.

3. Familieterapi

Familieterapi er en form for behandlende indsats over for familier, som er præget af alvorlige sociale og personlige problemer og omsorgssvigt over for deres børn. Børn og unge i disse familier udviser ofte en mere eller mindre alvorlig grad af antisocial kriminalitetstruet adfærd.

Målet er gennem familieterapi at ændre forældreadfærden og hjælpe familien med selv at løse deres problemer. Forældre og unge inddrages i stort omfang i nogle former for familieterapi, fx (multisystemisk terapi) MST, mens der er tale om mindre inddragelse i fx Multidimensional Treatment Foster Care (MFFC).

Effekten af familieterapien kommer til udtryk ved en forbedret forældreadfærd, og ved at færre unge udviser alvorlig antisocial adfærd. Effekten af nogle af familieterapierne, nemlig multisystemisk terapi, er dog noget usikker, da alle evalueringer ikke viser entydig positiv effekt.

4. Integrerede og kombinerede indsatser

Kombinationen af indsatser kan fx bestå i øvelser i klasseværelset med fokus på problemløsning og optræning af sociale færdigheder, i adfærdsregulerende øvelser på skolens legeplads og i samtaleforløb med forældrene alene. Andre kombinationer af indsatser kan bestå i forældretræningsprogrammer, familieterapi, og misbrugsbehandling.

I indsatserne lægges der typisk vægt på at styrke forældrenes involvering ved gensidig kommunikation mellem de involverede aktører, herunder fx mellem forældre og lærere og mellem forældrene indbyrdes.

5. Lokalsamfundsindsatser

Her deltager en række aktører i lokalsamfundet i en fælles indsats. Det kan være nærpoliti, kommune, skole, fritidsorganisationer, kirke og andre lokale aktører, som indgår i et samarbejde om at styrke lokalsamfundet og forebygge ungdomskriminalitet gennem hver deres indsats. De undersøgte studier viser, at indsatser i lokalsamfundet kan være svære at implementere, og at implementeringsudfordringer kan betyde, at resultaterne af indsatsen er svære at dokumentere.

Baggrund

Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden har ønsket at tilvejebringe viden om, hvordan forældre og unge kan inddrages mere og bedre med henblik på at styrke den kriminalitetsforebyggende indsats i kommunerne.

I KORA-rapporten beskrives en række forældre- og ungeinddragende indsatser til forebyggelse af ungdomskriminalitet, og hvordan forældre og unge kan gøres til aktive parter i indsatsen.

Rapporten indeholder

1. En kortlægning af international forskning om inddragende indsatser over for kriminalitetstruede unge med dokumentation for, at indsatsen har en positiv effekt.
2. En mindre empirisk erfaringsopsamling af udvalgte lovende inddragende og forebyggende indsatser, udvalgt på basis af forskningskortlægningen, nemlig forældresamtalegrupper og familierådslagning, som anvendes i to danske kommuner.