Rapport 17. NOV 2015
Folkeskolereformen
Udgivelsens forfattere:
- Chantal Nielsen
- Anne Toft Hansen
- Vibeke Myrup Jensen
- Kasper Skou Arendt
Ledelse og implementering
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Denne rapport præsenterer resultaterne af den anden dataindsamling blandt eleverne i en omfattende evaluering af folkeskolereformen, som blev igangsat af Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) i 2013. Rapporten bygger på spørgeskemabesvarelser fra 16.293 elever fra 5., 7. og 9. klasse, fordelt på 185 skoler. Rapporten beskriver, hvordan danske folkeskoleelever oplevede deres skoledag i foråret 2015, centreret omkring otte temaer: Generel skoletrivsel, faglig interesse for skolen, støtte fra familien, lærer/elev-relationer, karakteristika ved undervisningen, tydelighed og klare mål i undervisningen, fysisk aktivitet samt eksterne aktiviteter i skolen. Udover de otte temaer fokuseres der også særligt på sammenhængen mellem elevernes generelle skoletrivsel og faglige interesse, deres fysiske aktivitet i skolen og i fritiden, og endelig hvordan eleverne har brugt skolernes tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd