Førskole, børns trivsel, fravær og sproglige færdigheder

Kommunerne anvender i stigende grad en skolestartsmodel, hvor børn begynder i skolefritidsordningen i løbet af foråret, inden de starter i skole. Intentionerne med denne form for ’førskole’ er at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem børnehaven og skolen. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvilken betydning førskole har for børnene. Formålet med denne undersøgelse er derfor at se på, hvorvidt deltagelse i førskole har betydning for børns trivsel, fravær og sproglige færdigheder i skolen.

Resultater

Undersøgelsen viser, at 62 pct. af alle børn i folkeskolens almene 0. klasser har gået i førskole, og at der er regionale forskelle i, hvor udbredt denne ordning er.

Desuden finder vi, at børns deltagelse i førskole har en negativ betydning for deres trivsel i 0. klasse. Det kommer til udtryk ved, at børn, der har gået i førskole, har lidt højere mistrivsel i 0. klasse, end børn, som ikke har gået i førskoletilbud (mistrivsel stiger med 2 pct.). For børns skoletilfredshed, selvtillid, årligt fravær og sproglige færdigheder i 0. klasser finder vi ingen statistisk sikker betydning af førskole.

Børn på 6 år eller ældre ved skolestart påvirkes lidt mindre negativt af overgang til førskole end børn, som er yngre end 6 år. Det ser vi ved, at de har mindre mistrivsel og lidt højere selvtillid. For andre grupper af børn, som drenge versus piger, etnisk danske børn versus børn med anden etnicitet og blandt børn, hvis forældre har forskelligt uddannelsesniveau, finder vi ingen forskelle.

Førskoletilbuddene på skolerne har varierende starttidspunkt med nogle førskoletilbud, der starter allerede i det tidlige forår (februar-april), og andre først lige inden sommerferien (maj-juni). Der er meget få tegn på, at førskole med start i det tidlige forår har en anden betydning end førskole med start lige før sommerferien. Kun for børns selvtillid finder vi, at børn, som er startet i det tidlige forår, har lidt mindre selvtillid, end børn, som overgår til førskole i forsommeren.

Metode

Analysen er lavet på baggrund af ca. 160.000 børn, som er begyndt i folkeskolens 0. klasser i årene 2017-2020. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke præcist ved, hvilke børn der har deltaget i førskoletilbud. Vi anvender i stedet oplysninger om, hvornår de kommende 0. klasseelever er gået ud af børnehaven og antager, at når størstedelen af en kommende årgang er udskrevet på samme tid, så er de overgået til skolens førskoletilbud. Vi har kun oplysninger om udskrivningsdatoen for børn fra offentlige eller selvejende daginstitutioner, og vi har fulgt dem ind i folkeskolens normalklasser. I alt udgør vores population 86 pct. af alle børn, som er startet i folkeskolens fuldt årgangsopdelte normalklasser. Børn, som ikke indgår i analysen, er fx børn fra private børnehaver eller børn, som går i frie grundskoler.