Fleksboliger og ophævelse af bopælspligt

Denne undersøgelse ser på, i hvilket omfang man i Danmark anvender fleksboligordningen og ophævelse af bopælspligten, hvad der karakteriserer ordningerne, og hvilken betydning fleksboligerne har for boligmarkedet og den lokale omsætning.

Landområderne længere væk fra de større byer oplever et fald i befolkningen, hvilket bl.a. har den direkte effekt, at huse står tomme og nogle steder forfalder. I forsøg på at bremse denne udvikling kan tiltag som ophævelse af bopælspligt og tilladelse til, at helårshuse anvendes som fleksbolig – ofte som alternativ til et sommerhus - måske være med til at ”brande” kommuner og mindre lokalsamfund og gøre boligerne mere attraktive. 

Resultater

Undersøgelsen viser, at forholdsvis få kommuner anvender fleksboligordningen. Kommunerne vurderer betydningen af ordningerne meget forskelligt og anvender også fleksboligordningen meget forskelligt. De 4 kommuner, der anvender fleksboligordningen mest, står for 68 % af alle fleksboliger i Danmark.

For de kommuner, der anvender fleksboligordningen mest, kan ordningen have en vis økonomisk betydning i form af øget omsætning, mens der til gengæld ikke er noget, der støtter teorien om, at de lokale boligmarkeder skulle opleve bedre tider ved hjælp af ordningen. 

Analysen viser:

• at der er en lille, men dog statistisk signifikant effekt af fleksboliger på omsætningen i områder inden for en kommune (sogne), der anvender ordningen. Én ekstra fleksbolig medfører en stigning i den månedlige omsætning i sognet på 1.161 kr. 
• at der er et meget lille, men statistisk signifikant fald i husprisen i de sogne, der anvender fleksboliger. Én ekstra fleksbolig medfører et fald i husprisen på 879 kr.
• at fleksboligordningen ikke har øget salget af huse. Udviklingen i andelen af huse, der sælges i de 3 udvalgte kommuner til analyse, er godt nok steget siden 2013, men denne stigning er sket både i sogne, hvor der er fleksboliger, og i sogne, hvor der ikke findes fleksboliger. 
  

Anbefalinger

Det er vanskeligt at give generelle anbefalinger på baggrund af undersøgelsen, fordi de 3-4 kommuner med mange fleksboliger ikke er repræsentative for de øvrige kommuner. Baseret på vores undersøgelse er der ikke noget der tyder på, at fleksboliger i sig selv sætter gang i det lokale boligmarked, hverken i form af øget salg eller forbedrede priser. 

Metode

Effektanalyserne i undersøgelsen beror på et såkaldt Difference-in-Difference design. Med denne tilgang får man i resultaterne taget højde for, at det ikke er tilfældigt, hvilke områder der indfører fleksbolig, og hvilke der ikke gør. Men da ophævet bopælspligt kan influere på resultaterne og gøre det vanskeligt at fortolke dem, fokuserer vi i denne del af rapporten på 3 af de kommuner, der på den ene side har mange fleksboliger, og på den anden side har opretholdt bopælspligt i hele kommunen (Vordingborg, Guldborgssund og Faaborg-Midtfyn) – og så sammenligner vi sognene inden for disse 3 kommuner, idet 91 sogne efter 2013 har huse med fleksboligstatus, og 22 sogne ikke har et eneste hus med fleksboligstatus. 

De udfaldsvariable, der måles effekt på, er 1) den månedlige omsætning for virksomhederne i sognet; 2) huspriserne; og 3) andelen af huse, der sælges, set i forhold til sognets samlede boligmasse.