Fattigdom og afsavn
Udgivelsens forfattere:
- Lars Benjaminsen
- Morten Holm Enemark
- Jesper Fels Birkelund
- Socialområdet Socialområdet
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse af materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige i Danmark. Undersøgelsen afdækker omfanget og karakteren af afsavn blandt både voksne og børn. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den definition af økonomisk fattigdom, der blev udarbejdet af ekspertudvalget om fattigdom i 2013, og den måler afsavn i ni dimensioner: mad, beklædning, bolig, indbo, kommunikation, transport, sociale aktiviteter, rekreative aktiviteter samt helbred og personlig pleje.
Rapporten giver ikke bare et nuanceret indblik i forholdet mellem økonomisk fattigdom og afsavn, men beskriver også samspillet med bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af satspuljepartierne og Social- og Indenrigsministeriet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd