FAMKO - Odense

VIVE har evalueret et tværsektorielt samarbejde mellem Odense Kommune og Familieambulatoriet på Odense Universitetshospital kaldet FAMKO Odense, hvor gravide, småbørn og familier har behov for ekstra omsorg og støtte gennem graviditeten og frem til skolestart.

Graviditeten og den første tid som nye forældre fører mange ændringer med sig, og det er vigtigt at støtte gravide og nybagte forældre, der er i en sårbar position. Det komplekse forhold imellem graviditet, fødsel og mentale helbredsproblemer kalder på en tværfaglig tilgang.

FAMKO-projektet tilbyder indsatsfamilierne løbende kontakt med en gennemgående FAMKO-person, der er enten familiens sundhedsplejerske eller en familiebehandler afhængigt af familiens behov.

FAMKO-personen følger familien fra graviditeten og til skolestart, og den løbende kontakt skal etablere en tillidsfuld relation til familien. FAMKO-personen hjælper med konkrete udfordringer, afsøger behov for yderligere hjælp samt støtter og motiverer familien i at søge og modtage relevante tilbud på tværs af sektorer og frivillige organisationer.

Få effekter af indsatsen for mor og barn

Overordnet set viser evalueringen, at FAMKO-indsatsen har få og små effekter i forhold til mor-barn-relationen, mors trivsel, mors mentale helbred, mors refleksive funktion og forældrestress samt barnets udvikling og trivsel, når barnet er 3-6 måneder og 12-13,5 måneder gammelt.

Evalueringen viser tegn på, at færre FAMKO-familier ryger i hjemmet. Når barnet er 12-13,5 måneder gammelt viser evalueringen, at FAMKO-familier bekymrer sig oftere om deres boligsituation, at FAMKO-familier har mindre forvrænget mentalisering, samt at motorik forbedres hos FAMKO-børnene. Desuden er der lidt flere børn, der er blevet anbragt uden for hjemmet i kontrolgruppen i forhold til FAMKO-gruppen. Denne forskel er dog ikke signifikant.

FAMKO-indsatsen består udover FAMKO-personen også af et tilknytningsforløb. Når tilknytnings-forløbet indregnes har FAMKO-familierne samlet set modtaget 15 kontakter i gennemsnit, når barnet fylder 1 år. Familier, hvor fagpersonerne har et højere bekymringsniveau om familien har i gennemsnit modtaget 23 kontakter. De fleste deltagere er tilfredse med antallet af kontakter de har haft med fagpersonale igennem graviditet og barnets første leveår.

Interviews med deltagere og fagpersoner viser, at både deltagere og fagpersoner overvejende er positive i forhold til FAMKO-indsatsen. Nogle deltagere oplevede for eksempel, at tilknytningen af en fast FAMKO-person medvirkede til, at de i større grad søgte råd og vejledning, når de havde behov. For nogle familier har FAMKO-forløbet været svært at overskue, da det forløber over mange år. FAMKO-personerne giver udtryk for, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er blevet styrket, og at det har givet god energi.

FAMKO-indsats skal målrettes familier med større behov

Både familier og personale giver udtryk for, at en stor del af de familier, der har haft en sundhedsplejerske som FAMKO-person ikke har haft så stort et behov for ekstra støtte. Disse kan ifølge sundhedsplejerskerne i langt de fleste tilfælde rummes inden for det almindelige system. Det kan derfor overvejes, om FAMKO-indsatsen fremover udelukkende skal målrettes familier med større behov, hvor der tilknyttes en familiebehandler.

Familier, der har modtaget den sædvanlige indsats har modtaget støtte efter behov. Vores resultater kan dermed tolkes således, at for hovedparten af de udfald, vi har undersøgt, der fungerer den sædvanlige indsats lige så godt som FAMKO-indsatsen, da kontrolgruppen klarer sig lige så godt/dårligt som FAMKO-gruppen.

Metode

Evalueringen er gennemført som et randomiseret kontrolleret studie, hvor gravide ved lodtrækning blev fordelt til, om de skulle modtage FAMKO-interventionen eller sædvanlig indsats. Deltagere i projektet er gravide, bosiddende i Odense Kommune og henvist til Familieambulatoriet på OUH fra september 2018 til august 2021.

I alt 331 gravide kvinder (heraf 163 FAMKO og 168 kontrol) deltager i projektet. 284 deltagere har besvaret spørgeskemaet, når barnet er tre måneder gammelt, og 248 deltagere har besvaret spørgeskemaet, når barnet er 12 måneder gammelt. For 189 familier findes videodata, når barnet er 4-6 måneder gammelt, mens det gælder for 194, når barnet er 13,5 måneder gammelt.

Data består af spørgeskemadata, videooptagelser, undersøgelse af barnets udvikling, journaldata fra sundhedsplejerskerne, data om andre indsatser og anbringelser (fra Odense Kommune), data om FAMKO-besøg registreret af FAMKO-personerne samt interviewdata med deltagere og fagpersoner.

For særligt observations- og videodata lider undersøgelsen af skævt frafald, hvor flere af kontrolfamilier med større udfordringer er faldet ud af studiet. Registerdata vil senere blive koblet på undersøgelsen.

Resultaterne i denne rapport er tidlige indikationer på effekten af FAMKO-interventionen. Da interventionen fortsætter, til barnet starter i skole, kan der være effekter, der først indtræder senere i forløbet.