FAMKO – Beskrivelse af de gravide ved opstart i projektet
Udgivelsens forfattere:
- Maiken Pontoppidan
- Mette Thorsager Jensen
- Lene Nygaard
- Mette Friis-Hansen
- Sidsel Frida Andersen
- Ellen Aagaard Nøhr
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Sundhed Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie, Sundhed
Ulighed i sundhed kan have væsentlig indflydelse på børns livsmuligheder. Graviditeten og den første tid som nye forældre er en periode, der er karakteriseret af markante fysiske, psykologiske og sociale ændringer, der kan være udfordrende. Der er derfor fokus på at sætte ind med interventioner tidligt i barnets liv (”tidlig indsats”) for at støtte barnets og forældrenes trivsel og med henblik på at få mere lighed i sundhed. Det komplekse forhold imellem graviditet, fødsel, fysiske, sociale og mentale helbredsproblemer kalder på en tværfaglig tilgang, og det er væsentligt, at indsatsen igangsættes under graviditeten.
FAMKO-projektet er et tværsektorielt samarbejde mellem Familieambulatoriet, Odense Universitetshospital (OUH), og Odense Kommune om gravide, småbørn og familier, der har behov for ekstra omsorg og støtte gennem graviditeten og frem til skolestart. Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget midler til, at VIVE i samarbejde med forskere ved SDU/OUH kan evaluere projektet.
FAMKO-projektet er en tidlig indsats, og som noget nyt tilbyder projektet for indsatsfamilierne løbende kontakt med en gennemgående FAMKO-person, der hele vejen fra graviditeten og frem til skolestart opbygger en god og tillidsfuld relation til familien. Den løbende kontakt skal både hjælpe med konkrete udfordringer og afsøge behovet for yderligere hjælp, og FAMKO-personen støtter og motiverer familien i at søge og modtage relevante tilbud på tværs af sektorer og frivillige organisationer. FAMKO-personen er enten familiens sundhedsplejerske eller en familiebehandler afhængigt af familiens behov. Derudover tilbydes indsatsfamilierne et tidligt tilknytningsforløb enten via individuelle samtaler eller i et gruppeforløb (tryghedscirklen).
Beskrivelse af FAMKO-deltagere
Deltagerne i studiet er i gennemsnit 30 år gamle, og lidt mere end halvdelen venter deres første barn. De resterende deltagere er flergangsfødende. Hovedparten bor med en partner, og omkring hver femte taler et andet sprog end dansk i hjemmet. Lidt over halvdelen af de gravide er i arbejde eller under uddannelse, mens resten står uden for arbejdsmarkedet af forskellige årsager. Hver tredje deltager tager dagligt medicin. De gravide har i gennemsnit oplevet 2,5 traumer i deres barndom, og 20 procent vurderes til at opfylde kravene for en PTSD-diagnose. Stort set alle gravide ønsker at amme det barn, de venter.
Data fra rapporten giver et billede af, hvad der karakteriserer deltagerne i projektet. Data kan benyttes til at målrette nuværende og fremtidige indsatser til målgruppen ud fra deres karakteristika.
Metode
VIVE gennemfører i samarbejde med forskere på OUH og SDU et lodtrækningsforsøg, hvor vi undersøger effekten af FAMKO-indsatsen sammenlignet med sædvanlig praksis. Familierne svarer på tre spørgeskemaer i løbet af projektet. Desuden optages der to korte videoer af mor og barn sammen, når barnet er hhv. 3 og 12 måneder gammelt, og der laves en undersøgelse af barnets udvikling, når barnet er lidt over 1 år gammelt. Der gennemføres desuden observationer og interviews med klinikere og familier.
Udgivelsens forfattere
- Maiken PontoppidanMette Thorsager JensenLene NygaardMette Friis-HansenSidsel Frida AndersenEllen Aagaard Nøhr
Om denne udgivelse
Finansieret af
Den A.P. Møllerske StøttefondSamarbejdspartnere
Odense Kommune, Familieambulatoriet på Odense Universitetshospital, SDUUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd