Fagligt løft og øget trivsel efter covid-19

Lukning af skolerne i forbindelse med covid-19 førte til et læringsefterslæb blandt eleverne. Mange børn og unge oplevede endvidere enten mistrivsel under hjemmeundervisningen, eller de havde svært ved at vende tilbage til en normal skoledag. For at styrke trivslen og indlæringen hos de mest udsatte børn og unge blev et nationalt initiativ iværksat. Med dette initiativ fik 25 kommuner med den største andel udsatte børn og unge mulighed for at gennemføre forskellige skolebaserede indsatser i løbet af 2022. Disse indsatser omfattede blandt andet tolærerordninger, makkerlæring, intensive læringsforløb, undervisning i mindre grupper samt muligheden for at levere supplerende støtte i form af bogpakker.

Initiativet blev iværksat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet samt Børne- og Undervisningsministeriet i partnerskab med Kommunernes Landsforening, Novo Nordisk Fonden, VILLUM FONDEN og Egmont Fonden. Novo Nordisk Fonden medfinansierer initiativet.

VIVE har fået til opdrag at evaluere initiativet.

Initiativet har berørt ca. 9.500 elever

23 kommuner takkede ja til at deltage i initiativet. Samlet modtog de 69 millioner kroner som støtte, hvilket gennemsnitligt svarer til cirka tre fjerdedele af et årsværk for en lærer pr. skole. Ca. 9.500 elever har nydt godt af en eller flere skoleunderstøttende indsatser i forbindelse med initiativet. Af disse blev halvdelen af indsatserne gennemført i klassetrinene 7.-10. klasse.

Lettere adgang til hjælp, men også mere forstyrrende støj i timerne

De fleste undervisere er tilfredse med de igangsatte tiltag. For eksempel er næsten 2 ud af 3 undervisere tilfredse med ordninger som tolærerordning eller undervisning i mindre grupper.

Dog synes elevernes tilfredshed med tiltagene at være mere nuanceret. 8 ud af 10 elever oplever på den ene side, at de nemmere kan få hjælp i undervisningen, når der er to voksne i klassen, eller når undervisningen foregår i mindre grupper efter skoletid. Derudover oplever flere elever, at de deltager mere regelmæssigt i undervisning ved at række hånden op. På den anden side oplever halvdelen af eleverne samtidig, at de stadig bliver forstyrret af larm i timerne, selvom der er to voksne til stede i undervisningen.

Inddragelse i planlægningen, tid til sparring samt kompetenceudvikling øger medarbejdernes tilfredshed med indsatserne

Medarbejdernes tilfredshed med de igangsatte indsatsers formål stiger, når de af ledelsen føler sig involverede i planlægningen, har tid til samarbejde med kollegaer og modtager kompetenceudvikling. Det er således et centralt implementeringsresultat.

Tidspunktet, som skoler og kommuner har afsat til at arbejde med disse indsatser, spiller en afgørende rolle for deres succes. Det bemærkes, at halvdelen af underviserne føler, at de ikke har haft tilstrækkelig tid til at planlægge og implementere indsatserne.

Der er også klare forskelle i, hvor tilfredse underviserne er med hensyn til formålet med disse tiltag og deres opfattelse af deres relevans. Underviserne er for eksempel betydeligt mere tilfredse med formålet bag tiltagene, når skolerne har givet dem tid til at deltage i fælles planlægning og fastlæggelse af målene for disse tiltag.

Kombination af styring og medbestemmelse kan fremme implementeringen

Initiativet og udmøntningen af indsatserne er sket med store frihedsgrader til skolerne, herunder særligt medarbejderne. Medbestemmelse har skabt motivation og engagement blandt medarbejderne, men må ikke forveksles med helt frie rammer uden styring. Ønsker fra medarbejderne om mere styring og tydelig ledelse afspejler vigtigheden af at omsætte og tilpasse kommunale mål og forventninger til skolens muligheder, eller at skolens ledelse prioriterer tid og rammer til fx fælles planlægning.

Tolærerordning er ikke en ”plug-in-and-play” løsning

De fleste skoler i undersøgelsen har gennemført en tolærerordning. Det valg taler direkte ind i en større national dagsorden, hvor skolerne i stadig større grad konverterer den understøttende undervisning til tolærertimer. Undersøgelsen viser dog, at tolærerordningens succes kræver en tydelig organisatorisk ramme for teamsamarbejdet. Det handler fx om mere fælles tid til planlægning og rollefordeling samt løbende evaluering for, at tolærerordningen kan lykkes.

Metode

Evalueringen bygger på besvarelser fra ca. 5.000 elever og 500 undervisere, interviews med undervisere og skoleledere samt skolernes og kommunernes indberetning af aktiviteter under initiativet.