Fællesskabsmålingen

At være socialt ekskluderet betyder, at man som borger har helt eller delvist begrænsede deltagelsesmuligheder på forskellige områder af samfunds- og hverdagslivet – og at man ikke har mulighed for at tage del i sociale relationer og aktiviteter, som er almindelige for størstedelen af befolkningen.

Denne undersøgelse identificerer og beskriver forskellige grupper i den danske befolkning, der oplever en større eller mindre grad af social eksklusion. I undersøgelsen afdækkes, hvad der kendetegner grupperne i forhold til fx demografiske faktorer, arbejdsmarkedstilknytning og helbredsmæssige forhold.

Undersøgelsen har særligt fokus på at beskrive de dele af befolkningen, der har en vanskelig livssituation på en række områder.

Undersøgelsen viser, at langt de fleste danskere trives med deres hverdag og oplever sig selv som en fuldgyldig del af de fællesskaber, hvor de færdes. Men omkring en femtedel af den voksne befolkning er i større eller mindre grad ramt af udfordringer med helbredet, psyken, arbejdslivet eller de nære relationer – og ca. 4 pct. af danskerne kæmper med så massive problemer, at de ikke oplever sig selv som en del af fællesskabet (se figur).

Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve i den danske befolkning, hvor i alt 2.292 respondenter har deltaget i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.

Komplekse problemer

De socialt udsatte danskere er kendetegnet ved at have mange forskellige problemer, der griber ind i hinanden, og gør hverdagen svær. De står oftest uden for arbejdsmarkedet, mange har dårligt helbred og en presset økonomi, og op mod to tredjedele kæmper med psykiske problemer.

Og netop kompleksiteten i deres problemer gør det svært for velfærdssystemet at hjælpe dem, viser undersøgelsen. I hvert fald oplever mange af de mest udsatte danskere, at de har brug for mere hjælp til fx at håndtere en fysisk eller psykisk lidelse. Blandt de arbejdsløse og sygemeldte vil langt de fleste gerne i arbejde, og også her efterlyser mange bedre hjælp.

Aktive i foreningsliv

Selvom de mest udsatte danskere på mange måder føler sig udelukket af fællesskabet, er en stor del af dem også aktive, hvor de kan, viser undersøgelsen. Ca. hver fjerde deltager i foreningslivet og er aktiv i forskellige grupper.

”Vores undersøgelse bekræfter – hvad tidligere forskning også peger på – at velfærdssystemet ofte er gearet til enkeltstående problemer og har svært ved at hjælpe de allersvageste borgere, der har meget komplekse problemer. Resultaterne tyder på, at civilsamfundet kan spille en vigtig rolle i at få de mest udsatte danskere ind i fællesskabet, men det forudsætter, at velfærdssystemet styrker indsatsen overfor denne gruppe,” siger forsker Lars Benjaminsen, undersøgelsens hovedforfatter.