Evaluering af Udviklingshospital Bornholm
Udgivelsens forfattere:
- Marie Henriette Madsen
- Iben Bolvig
- Betina Højgaard
- Jakob Kjellberg
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Sundhed Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed
Baggrund
Værdibaseret styring bliver i disse år afprøvet på flere danske hospitaler. Formålet er at udvikle nye styreformer, der skaber større værdi for patienterne og en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Udviklingshospital Bornholm er et af Region Hovedstadens forsøg med værdibaseret styring, og indebærer blandt andet, at Bornholms Hospital er fritaget fra aktivitetsafregning i perioden 2016-2018. Hypotesen er, at dette vil medføre mindre opmærksomhed på aktivitet og mere fokus på, hvilke ydelser der er af værdi for patienterne. Der er desuden defineret otte delprojekter, hvor ledere og medarbejdere på hospitalet skal udvikle og afprøve nye måder at arbejde på.
På opdrag fra Region Hovedstaden skal KORA evaluere Udviklingshospital Bornholm med fokus på at undersøge effekten af de ændrede økonomiske rammevilkår, effekten af otte delindsatser, arbejdet med at implementere og forankre de ønskede forandringer og muligheden for at generalisere resultaterne til en bredere regional kontekst.
Denne første del af evalueringen undersøger, hvilken betydning den ændrede økonomiske styringsmodel (fra aktivitetsafregning til rammestyring) har haft. Mere specifikt er der fokus på, om den ændrede styringsmodel har medført ændringer i aktiviteten og bidraget til ændrede betingelser for styring og ledelse på Bornholms Hospital.
Konklusion
Evalueringen viser en opbremsning i aktiviteten på Bornholms Hospital fra 2015-2016. Den observerede opbremsning i aktiviteten følger umiddelbart hypotesen om, at aktivitetsafregning skaber incitament til at øge aktiviteten, hvorimod rammestyring vil have den modsatte effekt.
Dette kan være en indikation af, at den nuværende rammestyring af Bornholms Hospital har medvirket til en omlægning af aktiviteten på hospitalet. Interviewanalysen peger dog på, at denne sammenhæng formentlig ikke er så enkel, da afdelingsledere på hospitalet giver tydeligt udtryk for, at de ikke primært oplever at have været præget af den nye økonomiske styringsmodel. De er til gengæld præget af:
- FORTID: den aktivitetsbaserede måde at tænke på økonomi og styring af hospitalerne på
- NUTID: aktuelle opgaver med at implementere Sundhedsplatform, ny organisationsstruktur samt åbningen af en ny akutmodtagelse
- FREMTID: både en bekymring for, om aktivitetsnedgangen senere bliver straffet, og en manglende afklaring af, hvilke mål der skal styres efter i fremtiden, når nu aktivitet – i hvert fald i en periode – er taget ud som selvstændigt mål.
Interviews med administrationen og ledelsen på hospitalerne viser, at hospitalets fritagelse fra takststyring har givet anledning til at overveje alternative styringsmål, men at der med disse overvejelser også følger overvejelser over, hvad der reelt er muligt at måle, og hvilke mål der er meningsfulde og brugbare for det kliniske personale. Derudover opleves fritagelsen fra taksstyring som fremmende for diskussionen af patientforløb og arbejdsgange på tværs af sektorer.
Metode
Konklusionerne er baseret på en komparativ registeranalyse af udviklingen i Bornholms Hospitals aktivitet i perioden 2013-2016 sammenlignet med udviklingen på Hillerød Hospital samt i alt 15 interviews med administration samt hospitals- og afdelingsledere på de to hospitaler. Interviewene er foretaget på Bornholms Hospital i december 2016 og på Hillerød Hospital januar 2017. Der er desuden foretaget en analyse af udviklingen i udvalgte kvalitetsmål på de to hospitaler samt af udviklingen i aktivitetsdata for almen praksis på Bornholm.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA