Evaluering af Syddjurs Kommunes tildelingsmodel og fokus på øget inklusion på skoleområdet
Udgivelsens forfattere:
- Else Ladekjær
- Marianne Schøler Kollin
- Hans Skov Kloppenborg
Baggrund
Syddjurs Kommune har fra skoleåret 2016/2017 ændret tildelingsmodellen, som er en model for, hvordan skolerne får tildelt økonomiske midler. Det betyder blandt andet, at kommunens skoler nu får tildelt deres budget som et beløb pr. elev. Desuden har kommunen iværksat en lang række tiltag, der skal skabe øget og bedre inklusion. Kommunen har ønsket en evaluering, der belyser betydningen af ændringerne på skolerne.
På den baggrund er formålet med evalueringen at give svar på:
-
Hvilken betydning har Syddjurs Kommunes nye tildelingsmodel og inklusionstiltag haft for skolernes måde at arbejde med inklusion på? – herunder: Er der forskel på små og store skoler?
-
Hvordan lykkes skolerne med målet om øget inklusion? – herunder: Hvordan påvirker det øgede inklusionsfokus medarbejdernes trivsel og tilfredshed og elevernes trivsel og læring? Og er der forskel på små og store skoler?
Evalueringen belyser de kortsigtede virkninger af den nye tildelingsmodel og inklusionsinitiativerne. Det skyldes, at tildelingsmodellen blot har været i brug knap to år. I disse år har to skoler kørt med en øget bevilling i en overgangsperiode, hvor de har specialklasser under afvikling. De langsigtede virkninger af model og tiltag kan først forventes at slå igennem efter en længere indkøringsperiode.
Resultater
I løbet af de seneste to år er der sket en række af de tilsigtede ændringer på inklusionsområdet på skolerne i Syddjurs Kommune. Der er sket en omfordeling af midler fra specialområdet til almenområdet, og færre elever går nu på specialskoler. Desuden er der et øget fokus på og en opprioritering af inklusion og inkluderende læringsmiljøer på skolerne.
Skolerne overholder generelt deres budgetter, og skolelederne oplever tildelingsmodellen som enkel og gennemskuelig. To tredjedele af skolelederne gør desuden opmærksom på forskellige forhold, som tildelingsmodellen ikke tager højde for. De nævner for eksempel udgifter til lederløn og skolernes forskellige elevgrundlag, herunder andelen af tosprogede elever, socioøkonomisk baggrund og svingende/faldende/lille elevtal. Derudover er der nogle usikkerheder relateret til situationen på de to skoler med specialklasser under afvikling.
De fleste medarbejdere trives generelt i deres arbejde, men oplever også manglende tid og ressourcer til at kunne udføre og koordinere arbejdet med inklusion i dagligdagen på skolerne. Medarbejderne vurderer, at størstedelen af eleverne uden særlige støttebehov trives godt. Hvad angår elever med særlige støttebehov, vurderer medarbejderne, at en stor andel af disse har udfordringer både fagligt og socialt. De fem interviewede forældre til elever, der er flyttet fra en specialklasse til en almen klasse, bakker op om medarbejdernes vurdering.
På de forskellige typer af skoler i kommunen er der ikke markante forskelle på inklusionsindsatsen, elevernes trivsel og medarbejdernes tilfredshed. Der er dog undtagelser. For eksempel vurderer medarbejdere på skoler med specialklasser under afvikling generelt den faglige viden og færdigheder for elever med særlige støttebehov mere positivt end medarbejdere på andre skoler. Ligeledes svarer en større andel af medarbejderne på små skoler, at de sociale kompetencer hos elever med særlige støttebehov er blevet lidt eller meget bedre, end det er tilfældet for medarbejdere på store skoler.
Fremadrettede opmærksomhedspunkter
På disse områder kan Syddjurs Kommune fortsat være opmærksom i sin inklusionsindsats på skoleområdet:
-
Kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling for medarbejdere – i form af konkrete metoder og værktøjer – herunder både afsætning af tid til deltagelse og det efterfølgende arbejde med ny viden og nye kompetencer.
-
Kontinuerligt fokus på, hvorvidt modellen giver skolerne et godt grundlag at styre økonomien på – herunder et fokus på, om modelens enkelthed er en styrke (baggrund: to tredjedele af skolelederne oplever, at der er forhold som fx andelen af tosprogede elever, socioøkonomisk baggrund, lille/faldende/svingende antal elever og udgifter til lederløn, som kan udfordre styringen af skolernes økonomi, som tildelingsmodellen ikke tager højde for).
-
Kontinuerligt fokus på elevernes trivsel, specielt hos elever med behov for særlig støtte.
-
Fokus på, hvad der sker efter overgangsperioden på de to skoler med specialklasser under afvikling.
Metode
Evalueringen bygger på en kombination af data fra henholdsvis en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er målrettet pædagoger og lærere på kommunens 10 folkeskoler, hvor 74 procent af de 444 respondenter har besvaret spørgeskemaet. I interviewundersøgelsen indgår de 10 skolechefer, medarbejdere fra skoler, skolebestyrelsesformænd, to elevrepræsentanter, PPR-chef, skolechef fra Syddjurs Kommune og fem forældre til elever, der er flyttet fra specialklasse til almen klasse. Derudover er data fra eksisterende registre inddraget i evalueringen. Syddjurs Kommune har leveret disse data og analyser til VIVE.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Syddjurs KommuneUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd