Evaluering af Natteravnene i Danmark

Konklusion

Pigerne tillægger Natteravnene større betydning for tryghed end drengene. De unge tillægger generelt Natteravnene større betydning for trygheden, hvis de i forvejen har tillid til politi og fremmede. De ældste unge tillægger Natteravnene mindre betydning for deres tryghed end de yngste.

Mødrene tillægger Natteravnene større betydning for trygheden end fædrene. Forældre, der har erfaringer med at have ældre børn, der har deltaget i fest- og nattelivet, tillægger Natteravnene en mindre tryghedsgivende effekt. Omvendt er det, hvis forældrene har erfaringer med, at unge har været udsat for gruppepres i fest- og nattelivet. Så tillægger de Natteravnene større betydning for deres tryghed.

Positive erfaringer og relationer til Natteravnene gør, at både de unge og deres forældre tillægger Natteravnene større betydning for deres tryghed.

Forældre tillægger Natteravnene en større effekt for trygheden, hvis deres barn er en pige, barnet har fået hjælp, eller forældrene har hørt om nogen, som har fået hjælp af Natteravnene.

Der er ikke forskel på politianmeldt kriminalitet i områder med og uden Natteravnforeninger i perioden 2001 til 2010 målt på postnummerniveau.

Anbefalinger

Resultaterne fra evalueringen sætter fokus på en række udfordringer for Natteravnforeningerne, som det er værd at få diskuteret og håndteret, så Natteravnkonceptet og foreningerne også vil fungere godt de næste 15 år. Der er tale om temaerne: 

1. Rekruttering af nye medlemmer
2. Fastholdelse af medlemmer
3. Motivering til at gå ture
4. Økonomi og sponsorer
5. Relationer og samarbejde med andre aktører
6. Neutral kontra aktiv rolle

Baggrund

TrygFonden, der har støttet Natteravnene siden 2003, ønskede at få foretaget en ekstern evaluering af de effekter, Natteravnene bidrager til for så vidt angår ”mildere kriminalitetsformer” og ”tryghed” for unge og deres forældre i forbindelse med de unges deltagelse i fest- og nattelivet. TrygFonden bad KORA om at designe og gennemføre en evaluering, der dels fokuserede på at dokumentere og evaluere udvalgte effekter, dels at beskrive Natteravnene og deres arbejde med henblik på læring. Evalueringen er finansieret af TrygFonden.

Metode

Evalueringen kombinerer fire delanalyser:

Del 1 er en spørgeskemaundersøgelse blandt alle formænd for Natteravnforeningerne om foreningernes mål, frivillige, aktiviteter, resultater, samarbejde mv.

Del 2 er en kvalitativ undersøgelse af seks udvalgte områder med natteravnforeninger og fire sammenligningsområder uden Natteravne. Disse foreninger og områder er blevet besøgt, og ”samarbejdspartnere” er blevet interviewet om deres samspil med Natteravnene.

Del 3 er en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 4.004 udvalgte unge og en af deres forældre i de samme områder, der indgår i del 2. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål og valghandlingseksperi-menter om de unge og forældrenes tryghed i forbindelse med fest- og natteliv og Natteravnens be-tydning for tryghed og omsorg.

Del 4 er en landsdækkende registerbaseret kvantitativ analyse af hærværk og anden kriminalitet i områder med og uden Natteravne, der sammenlignes i en såkaldt difference-in-difference analyse.