Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien

Folketinget vedtog i juni 2017 at bruge en del af satspuljen 2017-2020 til at forebygge vold på botilbud. Det resulterede i de særlige pladser i psykiatrien, som er målrettet en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd mv., og som er svære at håndtere inden for rammerne af de eksisterende botilbud og psykiatriske afdelinger.

Sundhedsministeriet har finansieret denne evaluering, der vurderer, hvordan de særlige pladser fungerer, samt hvilke justeringer der kan bidrage til styrkede resultater fremadrettet i forhold til de opstillede målsætninger om at

• stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen
• nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter samt opnå en bedre sikkerhed for andre borgere og ansatte
• forebygge anvendelse af tvang over for målgruppen.

Evalueringen undersøger også fordele og ulemper ved organiseringen og finansieringen af de særlige pladser, det tværgående samarbejde om visitation, revurdering og udslusning efter endt ophold samt sammenhængene mellem målgruppe, visitationskriterier, rammen for ophold, forløbslængde og opstillede succeskriterier.

Udfordrende rammevilkår gør det svært at realisere potentialet

Kapaciteten på de særlige pladser bliver kun udnyttet i lav grad, hvilket medfører store kommunale udgifter til ubenyttede pladser.

Borgernes forløb på de særlige pladser er også væsentligt længere end de 6-9 måneder, de gældende aftaler lægger op til. De primære årsager til dette er dels, at de borgere, der bevilges ophold, er komplekse, og at det kræver tid at opnå forbedringer i borgernes tilstand, dels at det i en del tilfælde er svært at finde relevante tilbud, der kan rumme de stadigt meget komplekse borgere efter endt forløb.

Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser afspejler, at pladserne er født med svære rammevilkår. Kombinationen af valgt styringsmodel, målgruppe, visitations- og succeskriterier gør det svært at realisere potentialet af de faglige og økonomiske ressourcer, der er samlet omkring pladserne.

Behov for at justere rammevilkår

Evalueringen viser til gengæld også, at en stor andel af de involverede fagpersoner, borgere og pårørende angiver, at de særlige pladser er et relevant og virksomt tilbud. De to overordnede pejlemærker for de særlige pladsers fremtid handler derfor om, at:

• der er behov – og muligheder – for at justere rammevilkårene for de særlige pladser fremadrettet.
• der er grundlag – og muligheder – for at udvikle og konsolidere den på mange måder lovende faglige organisering og den helhedsorienterede indsats, der er under udvikling i regi af de særlige pladser.

Anbefalinger   

Der bør etableres en enklere finansieringsmodel

Den nuværende finansieringsmodel med en høj grad af kommunal medfinansiering og kommunal finansiering af ubrugte pladser giver en række stærke økonomiske incitamenter, der på utilsigtet vis modvirker mulighederne for at realisere intentionen med de særlige pladser. Således bidrager finansieringsmodellen for de særlige pladser også til en i forvejen fastlåst strid om, hvor ansvaret for behandling og finansiering mellem kommuner og regioner bør ligge. Uanset udfaldet ender de sårbare borgere som tabere.

VIVE anbefaler derfor, at der etableres en enklere model for finansieringen af de særlige pladser. Et vigtigt fokuspunkt er her, at fordelingen af udgifterne til de særlige pladser i højere grad afspejler, at målgruppen for de særlige pladser kontinuerligt har brug for indsatser fra både regioner og kommuner.

Der er behov for at styrke kapacitetsudnyttelsen

Målgruppen for de særlige pladser er defineret med så høj en grad af kompleksitet, at langt størstedelen af de borgere, der lever op til de opstillede visitationskriterier (svær psykisk sygdom, udadreagerende uforudsigelig og potentielt farlig adfærd), mangler sygdomserkendelse, kognitive forudsætninger og/eller motivation til at indvillige i opholdet.

 VIVE anbefaler derfor, at der gennemføres justeringer, som kan øge kapacitetsudnyttelsen. De muligheder, der fremstår på baggrund af evalueringen, knytter sig til at:

• åbne yderligere op for henvisninger fra almen psykiatrien til de særlige pladser og/eller konvertere en del af de særlige pladser til pladser i almen psykiatrien. I den forbindelse vil det være vigtigt, at ændringerne aftales og gennemføres i tæt dialog mellem de særlige pladser og almen psykiatrien.
• nedjustere antallet af særlige pladser, såfremt det besluttes at holde fast i de eksisterende rammevilkår. Det fremgår af evalueringen, at behovet i en sådan model kunne dækkes via 75 pladser frem for de nuværende 150 på landsplan. Hvis en sådan løsning besluttes, vil det samtidig være aktuelt at genoverveje de særlige pladsers geografiske placering og størrelse, så det undgås at operere med afsnit, der er for små til at være økonomisk og fagligt bæredygtige.

Regional variation giver mulighed for videndeling og udvikling

Evalueringen afdækker en regional variation i det oplevede udbytte, idet de særlige pladser i regionerne Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end de øvrige tre regioner, både hvad angår udbytte før og efter opholdet. Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne Midtjylland og Nordjylland ser i høj grad ud til at hænge sammen med, hvordan de håndterer misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante botilbud efter endt ophold.

VIVE anbefaler derfor at sætte fokus på tværgående videns- og erfaringsudveksling som afsæt for det videre arbejde med at udvikle organisering og indhold af de særlige pladser. Eksempler på områder, der vil være relevante at drøfte, er:

• Behandlingen og det tværfaglige samarbejde internt på de særlige pladser – herunder hvordan arbejdet med misbrugsbehandling og hverdagsmestring kan styrkes.
• Snitflader og samarbejde mellem de særlige pladser og de øvrige dele af den regionale psykiatri.
• Den fortsatte udvikling af de tværsektorielle samarbejdsrelationer omkring borgernes forløb på de særlige pladser og herunder særligt, hvordan udslusning bedst muligt kan gribes an.

Behov for botilbud, der kan rumme de mest komplekse borgere

Der er mange udfordringer ved at finde botilbud, der kan rumme de stadigt komplekse borgere, efter opholdet på de særlige pladser. Udfordringerne med udslusning fra de særlige pladser illustrerer et behov for socialpsykiatriske og/eller almenpsykiatriske tilbud, der kan rumme de mest komplekse borgere med samtidigt misbrug og svær psykisk sygdom.

VIVE anbefaler at opprioritere udvikling af kapaciteten og samarbejdet om disse typer af tilbud med fokus på at styrke samspillet mellem socialpsykiatrien og almen psykiatrien. Det kan fx ske i regi af den kommende 10-årsplan for psykiatrien, hvor det vil være et element, der kan øge bæredygtigheden af den investering, der er gjort i de særlige pladser.

Behov for viden om effekter og omkostninger af indsatsen på de særlige pladser

Der mangler fortsat viden om de kort- og langsigtede effekter af indsatsen på de særlige pladser, herunder om ressourcerne anvendes effektivt. På baggrund heraf, og som følge af et generelt ønske om at få bedre viden om resultater, effekter og omkostninger af sociale indsatser, anbefales det, at der fremadrettet er fokus på at få etableret mere viden om de kortsigtede og langsigtede effekter og omkostninger af de særlige pladser.

Metode

Evalueringen er baseret på skriftlige kilder, interview med i alt 80 fagpersoner og ledere fra og omkring de særlige pladser. Der er udsendt en spørgeskemaundersøgelse til 317 ansatte på de særlige pladser (svarprocent 62), 166 ansatte i kommune (svarprocent 78) og 31 ansatte i Kriminalforsorgen (svarprocent 87). Desuden indgår aktivitets- og omkostningsdata, samt data indsamlet af de fem regioner for at karakterisere borgerne på de særlige pladser. Endelig er der indsamlet perspektiver fra 16 borgere/pårørende til borgere, der har haft ophold på de særlige pladser.