Ethical Practices of the Family Child
Udgivelsens forfattere:
- Børn, unge og familie Børn, unge og familie
Igennem mange år har familieforskningen været optaget af, hvad det vil sige at være forælder. Særligt de seneste par år har der i den offentlige debat været et øget fokus på forældreskabets moralske dimension og de forventninger, forældre møder fra omgivelserne. Derimod har der været mindre fokus på, hvad det vil sige at være barn af nogen – altså det at være barn i en familiemæssig sammenhæng.
Formålet med denne artikel er derfor at skabe et teoretisk bidrag til den sociologiske familieforskning ved at udvikle begreber, der kan anvendes til at undersøge, hvad det vil sige at være barn af nogen.
Tre aspekter af at være barn
Artiklen identificerer tre aspekter af det at være barn af nogen, som bygger på de handlinger, krav og forventninger, børn oplever i relationen.
- For det første handler det om at være barn, hvilket vil sige relationen mellem et barn og en forælder, og de måder, som denne forbindelse skabes på. Her peger artiklen på, at børn kan oplevet en særlig stærk forbundethed til deres forældre, som gør det vanskeligt at bryde relationen selv i tilfælde, hvor en forælder ikke har levet op til de normative forventninger til forældre som ’gode’ (for eksempel i tilfælde af vold eller fængsling). Et eksempel på dette er de to søstre Sarah og Molly, som i interview diskuterer deres fars rolle i familien som følge af, at han har været inde og ude af fængsel flere gange. Eksemplet illustrerer, at selvom faren har skuffet de to søstre igen og igen, så har de vanskeligt ved at bryde relationen, da han netop er deres far:
Sarah: […] Men nu, så røg han i fængsel, og så... ja. Så mistede jeg egentlig bare alt til ham. Men jeg har svært ved at sige, at jeg ikke vil snakke med ham, og at jeg så ikke vil ha', at han kommer, og alt sådan noget.
Molly: Det er også svært at stå over for sin egen far og så sige sådan. Selvom det er det, man mener, så er det rigtigt svært.
Sarah: Fordi inderst inde, der mener man det jo nok ikke. Han er jo ens far.
- For det andet handler det om at ’gøre’ barn, som henviser til de aktiviteter, som børn gør i relation til forældre, og som er med til at skabe kategorierne ’barn’ og ’forælder’. Her fremhæver artiklen særligt, hvordan gensidige omsorgspraksisser er med til at skabe positionerne som henholdsvis ’barn’ og ’forælder’. Et typisk eksempel er, at børnene beskytter deres forældre fra viden, der ville gøre dem kede af det eller bekymre dem. En sådan overvejelse har Thomas, der i det følgende fortæller om de telefonsamtaler, han har med sin far, som sidder i fængsel:
Thomas: Hver eneste gang, han ringer, der har jeg jo haft en god dag. […] Der er ikke nogen grund til, han skal begynde [at bekymre sig], fordi han kan jo ikke lave så meget derindefra jo. Så det er jo bare at kaste ting i hovedet på ham, han ikke kan gøre noget ved.
- For det tredje handler det om det reflekterende barn, som dækker over, hvordan børn forholder sig til diskurser og idealer om barndom og det at være barn af nogen. Her peger artiklen på, at børn er opmærksomme på, hvordan deres familie fremstår udadtil, og hvordan familiemedlemmers moralske identiteter kan smitte af på hinanden (for eksempel om man selv er en ’ballademager’, hvis ens far sidder i fængsel). Børnene er også opmærksomme på, hvilke normative forventninger der er til familier, og diskuterer aktivt dette i interviewene. Eksempelvis Mia, som bor på krisecenter med sin mor, der har haft en misbrugsproblematik:
Mia: Man er en god familie, når man ikke tager stoffer og sådan noget. Som hende der engang har gjort [nikker hen mod sin mor].
Interviewer: Altså din mor?
Mia: Ja.
Viden kan bruges til at forstå børns dilemmaer
De tre ovenstående aspekter af det at være barn af nogen viser, hvilke moralske forventninger børn oplever, hvordan de forholder sig til de etiske krav, og hvad de gør for at leve op til dem. Denne viden kan bruges til at forstå de etiske dilemmaer, børn kan opleve, når de befinder sig i familiesituationer, der udfordrer ideen om familier og forældre som ’gode’, såsom vold i hjemmet, højkonfliktsager, misbrug eller forældres fængsling.
Artiklen Ethical practices of the family child er skrevet af forsker Sofie Henze-Pedersen og udgivet i Sociology, Volume 57, Issue 4, august 2023 (online i oktober 2022).
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Sociology