Et borgerperspektiv på kriminalpræventive indsatser målrettet personer med psykisk sygdom
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet Socialområdet
Borgere, der både har psykisk sygdom og erfaring med kriminalitet, er ofte i kontakt med mange forskellige myndigheder. Det betyder, at de kan havne i et tomrum mellem de forskellige myndigheders ansvarsområder, hvilket gør det vanskeligt for borgerne at få den hjælp, de har brug for.
VIVE har undersøgt borgernes oplevelse af den støtte, de har fået, eller ikke har fået. Formålet er at skabe viden, der kan støtte myndighederne i at tilbyde den rette hjælp til borgere med psykisk sygdom og erfaring med kriminalitet. Undersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd.
Borgerne oplever først at få støtte, når det er for sent
Borgerne i undersøgelsen har en eller flere diagnoser, er dømt for kriminalitet og mange har et rusmiddelforbrug. Det betyder, at de er i kontakt med medarbejdere fra mange forskellige myndigheder, der ikke nødvendigvis taler sammen. Det kan føles uoverskueligt at skulle navigere i systemet, og de risikerer at havne i et tomrum mellem forskellige myndigheders ansvarsområder.
Borgerne oplever, at det er vanskeligt at få hjælp i psykiatrien, inden de får en dom. De beskriver, at skulle kæmpe for at blive indlagt, og de bliver ofte udskrevet igen, inden de føler sig klar til det.
Dom kan føles som et vendepunkt
Op mod halvdelen af borgerne betragter deres dom til behandling som et vendepunkt. Først med dommen oplever de at modtage den hjælp, som de (og deres familier) ofte har efterspurgt i årevis.
Den psykiatriske behandling er kontinuerlig og der skabes kontakt til og koordineres mellem relevante myndigheder (fx psykiatri, rusmiddelcenter, jobcenter og kriminalforsorgen). Mange af borgerne fortæller, at har fået adgang til en række nye tilbud og støttemuligheder og at indsatserne bliver koordineret og struktureret. Samtidig er det væsentligt, at medicinen er gratis som patient med en dom til behandling.
Borgerne efterspørger støtte, der tager udgangspunkt i deres behov
Borgerne efterspørger lettere og hurtigere adgang til hjælp, der tager udgangspunkt i deres behov. De ønsker en koordineret, kontinuerlig og vedvarende indsats.
Borgerne kan være særligt sensitive i overgangsperioder mellem indsatser og tilbud. Her kan borgerne opleve at stå alene med en væsentlig usikkerhed og bekymring omkring fremtidig støtte og behandlingstilbud. Borgerne ønsker, at en central myndighed får ansvaret for at koordinere, og at der er klare aftaler om støtte og hjælp.
Borgerne har desuden behov for at føle sig set, hørt og anderkendt. Nogle borgere beretter om at skulle udtrykke sig i et systemsprog for at blive hørt. De efterspørger fagprofessionelle, som ser dem som hele mennesker og ikke alene adresserer deres diagnose.
Metode
VIVE har interviewet 19 borgere med psykisk sygdom og komplekse støttebehov. Interviewpersonerne er dømt for kriminalitet og har indgået i eller har potentiale til at indgå i et tværsektorielt samarbejde om kriminalitetsforebyggelse og resocialisering.
Interviewene er gennemført i sommeren 2023 og tager udgangspunkt i en narrativ interviewmetode, der har til hensigt at fremstille borgernes stemme og beskrive deres oplevelse af forskellige kriminalpræventive indsatser i et brugerperspektiv.
Tre opmærksomhedspunkter
Adgang til hjælp: Borgerne har behov for hurtig adgang til hjælp, især i akutte situationer. De fortæller, at det øger risikoen for at begå kriminalitet, når det er vanskeligt at blive indlagt via de psykiatriske skadestuer, og når de oplever at blive udskrevet, før de er klar til det. Der er behov for fleksibel og tilpasset ambulant støtte, som er skræddersyet til den enkeltes behov.
Helhedsorienteret indsats: Der er behov for en helhedsorienteret indsats med bedre planlægning, koordinering og opfølgning mellem sektorer og fagområder. Der er behov for, at ansvaret for at koordinere placeres hos én central myndighed, og at der etableres klare aftaler om fremtidig støtte og hjælp til den enkelte borger. Det kan blandt andet ske ved at øge anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien.
Anerkendelse og lydhørhed: Borgeres har behov for at føle sig set, hørt og anderkendt. Flere borgere har oplevet, at deres symptomer på mistrivsel og behov for hjælp er blevet overset. De efterlyser fagprofessionelle, der tilskynder og anerkender deres perspektiver. Der er behov for, at fagprofessionelle samarbejder med borgerne og tager behørigt hensyn til patientens egne erfaringer og præferencer til støtte og behandling.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Det Kriminalpræventive RådUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd