Erfaringer med indsatser til covid-19-håndtering på ældreområdet

Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for covid-19-udbrud med smitte og covid-19-dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021. Formålet er at etablere et vidensgrundlag til brug for det fremadrettede arbejde med at forebygge smitte og undgå dødsfald som følge af covid-19 og andre smitsomme sygdomme blandt ældre på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark.

Denne undersøgelse er en af i alt seks delanalyser i projektet og giver et indblik i de internationale erfaringer med covid-19-håndtering på ældreområdet dels i form af et scoping review af den videnskabelige litteratur fra perioden marts 2020 til september 2021 og dels i form af et blik på erfaringerne med covid-19-håndteringen på ældreområdet i Sverige og Norge.

Værnemidler og systematisk test har effekt på smitteudbredelse

På trods af de usikkerheder og den svage evidens, der er forbundet med den tidlige covid-19-litteratur, træder nogle overordnede pejlemærker frem i rapporten. For det første finder vi, at systematisk brug af værnemidler og test har en effekt på smitten. Seriel, universel testning af både beboere og ansatte i tillæg til symptombaseret testning ser ud til at være den mest velegnede teststrategi – især ved omfattende smitte i lokalsamfundet, da den gør det muligt at opdage og isolere asymptomatiske og præsymptomatiske smittetilfælde.

Uvist, hvor meget besøgsrestriktioner forhindrer smitte

Besøgsrestriktioner ser ud til at være forbundet med negative konsekvenser for beboere og pårørende, mens det er uvist, i hvilken grad, de har bidraget til at forhindre smitte. Det er også et pejlemærke for fremtidig epidemihåndtering, at kontekstuelle, strukturelle og beredskabsmæssige faktorer tilskrives betydning for smitteudbredelse og covid-19-relateret dødelighed på plejecentre. Det er elementer såsom timing af indsatser i relation til epidemiudviklingen, adgang til værnemidler og testning, evne til at være forberedt i form af opdaterede beredskabsplaner og velfungerende hygiejneorganisation samt den specifikke organisering af ældreområdet.

Udfordringer i Sverige og Norge med værnemidler, styring og koordinering samt prioritering af ældreområdet

På et overordnet niveau tyder det på, at den svenske håndtering af covid-19 på ældreområdet vurderes som mere mangelfuld og fragmenteret, end det er tilfældet i Norge. Men der er fællestræk mellem dem. På tværs af de to lande bliver der eksempelvis peget på problematikker med adgang til værnemidler; manglende central styring og overblik samt mangelfuld koordinering mellem centrale aktører og niveauer (dog væsentlig gradsforskel mellem de to lande) samt manglende prioritering af det kommunale ældreområde på overordnet niveau.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af et scoping litteraturreview af den videnskabelige litteratur om indsatser til og effekter af covid-19-håndteringen på ældreområdet – hvor effekt forstås i den bredest mulige betydning - samt en gennemgang af centrale rapporter om covid-19-håndteringen på ældreområdet i Sverige og Norge.

I litteratursøgningen har vi identificeret 2.476 referencer, og derefter gennemført to runder screening af litteraturen på hhv. abstract- og fuldtekstniveau, hvilket er resulteret i 96 inkluderede studier. Herefter er litteraturen kategoriseret – og gennemgået – i følgende temaer: Testning; Nedlukning og besøgsrestriktioner; Flerstrengede indsatser; Overordnede policy-tiltag; Andre studier, herunder uddannelses- og vidensdelingstiltag; Vaccination.