En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Sundhed Arbejdsmarked, Sundhed
Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked skal kunne gå på arbejde uden at blive udsat for krænkende handlinger, der går ud over deres psykiske helbred.
Det er dog et faktum, at krænkende handlinger alligevel finder sted på arbejdspladserne. Der findes en del viden om krænkende handlinger på arbejdsmarkedet, men der mangler blandt andet grundlæggende viden om, hvor stor en andel af lønmodtagerne der bliver udsat for krænkende handlinger fra kolleger eller ledelse på grund af deres fagforeningstilhørsforhold, politiske overbevisning, etnicitet, religion, seksualitet eller køn.
Beskæftigelsesministeriet har på den baggrund bedt VIVE undersøge omfanget af krænkende handlinger blandt lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen har specielt haft fokus på krænkende handlinger, der udøves af ledere og kolleger på arbejdspladsen, og på mulige årsager til, at lønmodtagere krænkes.
Konflikter
Rapporten viser, at konflikter er relativt almindelige på det danske arbejdsmarked. 41,1 procent har været involveret i skænderier eller konflikter inden for de seneste 12 måneder. Heraf drejer langt de fleste (70,1 procent) sig om faglige forhold og kun en mindre del om personlige forhold.
Mobning
Mobning bliver i overvejende grad udøvet af ledere og kolleger på arbejdspladsen. 7,8 procent har oplevet at blive mobbet, og heraf angiver 66,9 procent, at de er blevet mobbet af en kollega, 37,6 procent angiver, at de er blevet udsat for mobning fra en leder, mens 9,8 procent er blevet mobbet af kunder, klienter, patienter m.fl. Den samlede sum af mobbere er over 100 procent, da nogle bliver udsat for mobning af flere grupper.
Seksuel chikane
2,8 procent af lønmodtagerne angiver, at de har været udsat for seksuel chikane på arbejdet i løbet af de seneste 12 måneder. 50,2 procent af dem har oplevet seksuel chikane fra en kollega, 24,0 procent fra en leder, mens resten fordeler sig på underordnede, kunder, klienter, patienter, studerende, elever, pårørende m.fl.
Vold
3,4 procent af lønmodtagerne har været udsat for fysisk vold i løbet af det seneste år. I langt hovedparten af tilfældene kommer volden fra kunde, klient, patient eller lignende, og kun i meget få tilfælde (0,3 procent af alle lønmodtagerne) fra ledere eller kolleger.
Trusler
8,4 procent af lønmodtagerne har været udsat for trusler inden for de seneste 12 måneder. Ligesom det er tilfældet med vold, kommer de fleste trusler (71,1 procent) fra kunder, klienter, patienter m.fl., mens 23,3 procent angiver, at de er blevet truet af en leder.
Vi har undersøgt, hvad lønmodtagerne angiver som årsager til, at de er blevet udsat for krænkende handlinger. Det drejer sig om faktorer som køn, seksualitet, etnicitet, religion, politisk overbevisning og fagforeningstilhørsforhold. Lønmodtagerne angiver etnicitet og køn som årsager til, at de er blevet diskrimineret. For mobning, seksuel chikane, trusler, vold, chikane og frosset ude af fælleskabet er det i langt overvejende grad andre forhold end køn, seksualitet, etnicitet, religion, politisk overbevisning og fagforeningstilhørsforhold, som lønmodtagerne angiver som årsag til krænkelserne.
Metode
VIVE har i efteråret 2020 sendt et spørgeskema til 15.963 lønmodtagere, og i alt 7.989 har svaret. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i de spørgsmål om krænkende handlinger, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anvender i deres undersøgelser af det psykosociale arbejdsmiljø. Vi har spurgt, om lønmodtageren har været udsat for den krænkede handling inden for de sidste 12 måneder og om, hvor ofte krænkelsen er forekommet. De, der har været udsat for krænkelser, spørges om krænkelserne kom fra ledere, kolleger eller underordnede, eller om krænkelserne kom fra kunder, klienter, patienter m.fl. Dernæst har vi spurgt, om lønmodtagerne mener, at årsagen til krænkelserne skyldes deres køn, kønsidentitet, seksualitet, etnicitet, religion, politisk overbevisning, valg af fagforening, manglende medlemskab af en fagforening eller andre årsager. Vi har opgjort de krænkende handlinger på en række baggrundsvariable ved at koble data til registre på Danmark Statistik.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
BeskæftigelsesministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd