Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Borgere med komplekse eller sammensatte udfordringer har ofte et kompliceret samarbejde med kommunen, hvor de møder mange forskellige sagsbehandlere og sektoropdelte forvaltninger, og det kan være forvirrende at holde styr på for borgerne.

Hidtil har hver af disse forvaltninger lavet særskilte handleplaner for borgerne. Planer, der ikke nødvendigvis har været koordinerede og derfor har risikeret at spænde ben for hinanden og føre til en uhensigtsmæssig parallel sagsbehandling.

I frikommuneforsøget Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren har ni nordsjællandske kommuner udfordret deres egen styring, organisering, faggrænser og forvaltningskultur for at skabe en mere sammenhængende indsats sammen med borgeren.

Kommunernes status som frikommuner har gjort dette muligt, da kommunerne er fritaget for en række regler og paragraffer. For eksempel er kommunerne fritaget for kravet om at udarbejde sektorspecifikke handleplaner. De behøver heller ikke at overholde en række procesmål i for eksempel beskæftigelseslovgivningen som eksempelvis at mødes efter en fast kadence med borgerne.

Det har givet kommunerne mulighed for at tænke og arbejde ”ud af boksen” og se på borgerne i et nyt og mere helhedsorienteret lys. Kommunerne har for eksempel haft et tæt samarbejde med borgerne om at skabe en sammenhængende plan og indsats, der skal hjælpe dem til at opnå en tilknytning til uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Nogle af de mest centrale faktorer i dette arbejde har været, at kommunerne har eksperimenteret med at skabe mere tværgående måder at organisere sig på, ligesom de fagprofessionelle har afprøvet nye roller.

Midtvejsevalueringen er udarbejdet for Social- og Indenrigsministeriet. 

Resultater

En mere tværgående koordination er skabt
Forsøget har omsat sig i mange forskellige måder at organisere en mere tværgående indsats på. Det er forskelligt, hvad de forskellige forsøg sigter på at koordinere. Jobcentret spiller dog en central rolle i alle forsøgene, og en lang række af indsatserne er også primært ledelsesmæssigt forankret i jobcentret.

Centralt i flere af indsatserne har således været, at der har været et behov for at skabe en løsning, der gav hurtigere adgang til for eksempel § 85 (støttekontaktperson) for borgere, der var tilknyttet enten et unge- eller voksenjobcenter. Dette er dels gjort ved at skabe en tættere koordination mellem myndighedspersoner på beskæftigelses- og socialområdet, dels ved at sagsbehandlere i jobcentre har fået udvalgte myndighedsbeføjelser inden for socialloven. Medarbejdere oplever også, at de er blevet inspirerede af deres kollegers andre fagperspektiver.

Alle parter oplever en højere grad af sammenhæng
Hovedparten af de interviewede borgere, medarbejdere og ledere oplever, at der er skabt mere sammenhæng i indsatserne, og at der er kommet mere kontinuitet, tempo og et mere vedholdende og målrettet fokus.

Mest positive er borgerne, medarbejderne og lederne i de indsatser, hvor borgerinddragelse aktivt har været en del af forsøget. Her er der taget udgangspunkt i borgernes drømme, og der er blevet arbejdet aktivt med at tænke i kreative løsninger. Det gør, at borgerne har oplevet en markant bedre relation, bedre støtte til at opnå deres mål, bedre tilgængelighed samt en højere grad af målrettethed og tempo i deres forløb.

Tre ud af fire ledere og medarbejdere oplever, at der er skabt kontinuitet og sammenhæng for borgeren, og fire ud af fem oplever, at borgeren har én samlet plan, samt at der er kommet færre indgange til forvaltningen. Alle oplever, at det er mest komplekst at udarbejde én plan for familier, fordi de består af flere forskellige medlemmer.

IT-system understøtter ikke én samplet plan
Det giver en IT-udfordring for kommunerne at samle de forskellige indsatser til borgerne, da de nuværende systemer ikke understøtter det at have en samlet plan. En konsekvens heraf er blandt andet, at medarbejderne skal lave dobbeltdokumentation, og at borgerne ikke kan modtage en samlet fysisk plan i e-boks.

Det er altså ikke det at have én samlet formel plan, der skaber oplevelsen af begejstring. Begejstringen skabes i stedet af de relationer, den tillid og det vedholdende fokus, som understøttes af de nye måder at organisere arbejdet på. Ligesom tilstedeværelsen af fleksibilitet til at kunne tænke ud af boksen og skabe kreative løsninger sammen med borgerne har stor betydning.

Anbefalinger

Forsøget kan inspirere andre kommuner, der skal i gang med at arbejde mere tværgående og helhedsorienteret. Samtidig viser forsøget også, at det kræver noget at omstille sin organisation til at arbejde mere fleksibelt, inddragende og tværgående med borgerne. Der er for eksempel mange praktiske ting at afklare og nye arbejdsdelinger, der skal på plads. Alt dette kræver nogle andre kompetencer af medarbejderne, der både skal kunne arbejde med et tværgående fokus og kunne navigere inden for flere lovområder, så de bedst muligt kan motivere og understøtte borgere til at finde ressourcerne i dem selv.

En central anbefaling er derfor investering i tid og fokus til at komme godt i gang med tværgående indsatser i kommunerne. Ikke mindst i forhold til ledelsesopbakning og det tværgående ledelsessamarbejde, da nye tværgående løsninger kræver håndtering af kompetencer, økonomi og praktiske udfordringer.

Metode

Midtvejsevalueringen bygger dels på spørgeskemabesvarelser fra 126 ledere og medarbejdere, der har været involveret i frikommuneforsøget Én plan. Dels bygger den på casebesøg i de ni kommuner, hvor der er gennemført interview med 132 borgere, ledere og medarbejdere.

Senere følger en evaluering af borgernes progression og effekter i forhold til at opnå en tættere tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Denne udkommer i 2021.