En brancheorienteret tilgang til at få flygtninge og indvandrere i job
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Socialområdet Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet
I efteråret 2015 besluttede politikerne at afsætte midler fra Satspuljen til initiativet ’Integration, der virker – en mere målrettet kommunal beskæftigelsesindsats’. Som en del af initiativet vedtog man at sætte gang i to projekter, der skulle hjælpe flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Et af disse projekter var ’Virksomhedsrettet indsats med en brancheorienteret tilgang’, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) satte i gang i 2016.
Baggrunden var den store strøm af flygtninge, der kom til Europa og Danmark i 2014-2016, blandt andet som følge af krigen i Syrien. Dertil kom, at ikke-vestlige indvandrere i årevis havde haft en vedvarende lav beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med både etniske danskere og vestlige indvandrere. Selvom beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere de seneste år er steget, så er den fortsat betragteligt lavere end for etniske danskere.
Projektet ’Virksomhedsrettet indsats med en brancheorienteret tilgang’ løb over knap 2,5 år fra slutningen af 2016 til 1. april 2019. Her fik 11 udvalgte kommuner økonomisk og organisatorisk støtte til at implementere en brancheorienteret tilgang i deres indsats for at få indvandrere og flygtninge i job.
Den brancheorienterede tilgang betød, at jobcentre systematisk forsøgte at hjælpe de ledige ind i udvalgte lokale brancher, hvor der var mangel på arbejdskraft, og hvor flygtninge og indvandrere derfor havde gode jobmuligheder, hvis de fik de rette kompetencer. En vigtig del af indsatsen var derfor velstrukturerede forløb, hvor den ledige deltog i flere virksomhedspraktikker på virksomheder inden for disse brancher.
SIRI har bedt VIVE evaluere effekterne af projektet med brancheorienteret tilgang. Ud over en rapport er evalueringen også mundet ud i videnshæftet 'Jobrettet integration', der opridser hovedresultaterne af to forskellige integrationsprojekter. 'Virksomhedsrettet indsats med en brancheorienteret tilbage' er det ene af de to.
Resultater
Vores effektanalyser finder positive resultater i de kommuner, der har deltaget i projektet. Ved projektafslutning lå beskæftigelsen på cirka 20 procent blandt deltagerne i projektet, der omfattede nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Til sammenligning lå den i kontrolgruppen på cirka 15 procent. Det svarer til, at deltagerne i projektet kom 36 procent mere i beskæftigelse end kontrolgruppen.
Resultatet bekræftes af, at vi også finder positive effekter på deltagernes selvforsørgelse, så færre var afhængige af offentlig forsørgelse ved projektets afslutning. Vi finder også store positive effekter, i forhold til at relativt flere gik videre til integrationsgrunduddannelsen IGU end i kontrolgruppen.
Vi finder endvidere, at Brancheorienteret tilgang havde større effekt på kvinder end mænd. Effekten blandt mænd var positiv, men dog relativt statistisk usikker. For kvinder, der deltog i de brancheorienterede projekter, steg beskæftigelsen til 14 procent, hvor kontrolgruppen lå på 8 procent. Nytilkomne ikke-vestlige indvandrerkvinder er typisk i meget ringe omfang i beskæftigelse i Danmark. Derfor svarer stigningen faktisk til, at disse kvinder kom 73 procent mere i beskæftigelse end kvinder, der ikke har deltaget i projektet.
Alt tyder således på, at en brancheorienteret tilgang med et struktureret og målrettet træningsforløb formår at give en del kvinder med ikke-vestlig baggrund den viden og motivation samt de kompetencer, der skal til for at hjælpe dem videre i job.
Anbefalinger
VIVE anbefaler på baggrund af evalueringen, at kommuner, der ønsker at forbedre ikke-vestlige indvandreres chance for beskæftigelse, gør følgende:
- Analyserer meget nøje, hvilke brancher der findes inden for kommunen, som målgruppen har de bedste beskæftigelseschancer indenfor
- Arbejder på at etablere et godt og gensidigt forpligtende samarbejde med relevante virksomheder inden for disse brancher om at etablere virksomhedspraktikker og IGU til målgruppen
- Tilrettelægger forløbene for de ledige, så de er gennemskuelige og med klare mål for deltagerne
- Arbejder fokuseret på at styrke målgruppens branchespecifikke kvalifikationer og erfaring – med brug af veltilrettelagte virksomhedspraktikforløb
- Overvejer, hvordan en brancheorienteret tilgang kan bruges som en træningsbane til at komme i gang med integrationsgrunduddannelsen IGU.
Metode
Datagrundlaget for analysen består i oplysninger, som de 11 kommuner i projektet har indsendt til VIVE i løbet af projektperioden. VIVE har modtaget oplysninger om i alt 476 borgere, der har deltaget i projektet. Oplysningerne fra kommunerne har vi via Danmarks Statistiks forskerordning koblet med registerdata, blandt andet DREAM-databasen, der indeholder ugentlige oplysninger om modtagelse af offentlige ydelser og månedlige beskæftigelsesgrader.
Til effektanalysen anvender vi den økonometriske estimationsmetode matching. Den bærende idé i matching er, at det ad statistisk vej er muligt at skabe en kontrolgruppe, som ligner målgruppen for indsatsen. Man ’matcher’ deltagerne i indsatsgruppen med udvalgte kontrolpersoner, som man finder via data vedrørende karakteristika for indsatsgruppen og kontrolgruppen (for eksempel køn, alder, uddannelse).
Dermed er det muligt at sammenligne de to grupper på udvalgte variable – for eksempel vedrørende beskæftigelse – og således også finde frem til effekten af en indsats. Vi har anvendt to forskellige versioner af matching for at øge validiteten af vores analyseresultater.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd